Loading Events

« All Events

Uge 17 – Hemsedal, 4 dage, den store afslutning! Skitest med Ski og Fritid! Skiløb og snowboard for hele klubben.

   

ÅBEN FOR TILMELDING

Tag med og slut sæsonen af på den allerbedste tid i ”Nordens Alper” i Hemsedalen. 4 dage på ski med forår, lange lyse dage og aftener, godt skiløb og højt humør. Ski og Fritid stiller op med testski, så du kan prøve de ski, du måske vil købe til næste sæson.

Hemsedalen  i april er en klassiker, som mange af os skal op til hvert eneste år. Vi hygger os sammen i store hytter med den bedste beliggenhed – midt i pisten.

Om eftermiddagen laver vi afterski foran hytterne, sliber ski, finder ski til at teste, laver vafler, hører lidt musik og hygger os sammen. Vi håber igen i år at kunne stille fadølsanlægget op.

Vi lægger vægt på skiglæden gennem godt skiløb og god undervisning, men også gennem fællesskab og at have det sjovt sammen.

Målgrupper: skiløbere, snowboardere, familier, børn fra 6 år, der kan stå på ski, skiløbere med handikap. Som udgangspunkt kan der kun tilbydes begynderundervisning, hvis der kan stilles hold hertil.

Morgenmad og frokost 1.dag : Står klar til os på restauranten på Lodgen og er med i prisen.

Se Per Munchs fin artikel i Politikken fra tidligere tur.
Se også Fb film fra afterski sidste år.

Skiområde og by:

Hemsedal kaldes ”Nordens Alper”, da terræn og fjelde ligner alperne. Pister og skiløb er også i en klasse for sig selv og pga. Højde og pisternes orientering er der altid godt med sne frem til 1. Maj. Fakta:

  • 20 lifter
  • 49 pister, heraf
  • Længste piste 6000 m
  • Faldhøjde 830 m
  • 4 parker (et af skandinaviens bedste parkområder)
  • 2 skicrossarenaer
  • Stort børneområde
  • Område for speedskiing, slalombane med tid

Indkvartering og forplejning:

Vi bor i Veslestølen, som er store lækre hytter til 12 prs. beliggende direkte ved pisten. Det kan ikke blive mere ski-in/ski-out mulighed. Let at spise frokost i hytten.
Hver hytte står selv for madlavning og for fordeling af udgifter til mad. Turleder udnævner ansvarlige for hver hytte til at koordinere.
Vi har hytterne fra eftermiddag søndag d. 19. april 2020.
Bemærk, at morgenmad og frokost er inkluderet første dag.

Området foran hytterne benyttes til afterski hver dag, hvor vi hygger os sammen om en øl/vand, laver ski, hører musik – måske en vaffel.

Instruktion:

Der vil være undervisning 3 x 3 timer, ski og snowboard, der kan i forvejen.
Ved andre ønsker om undervisning forsøger vi at imødekomme i det omfang, der er basis herfor. Skriv ønsker i bemærkninger ved tilmelding.

Transport:

Vi kører i gode langtursbusser. Kør selv kun en mulighed ved fulde busser eller særlige omstændigheder, der gør det påkrævet. Efter aftale med turleder.

Afrejse: Lørdag d. 18. april 2020 kl. 19:00 fra Holte Station

Hjemkomst: Torsdag d. 23. april 2020 ca. kl 6.30

Pris

Medlemmer: 3.495,-
Medlemmer af andre klubber under DSkiF 3.695,-

 Inkluderet i prisen:

  • Ophold
  • Transport i bus
  • Liftkort søndag – onsdag
  • Instruktion 3 x 3 timer
  • Morgenmad ved ankomst
  • Frokost på ankomstdag
  • Vafler en af dagene
  • Skitest med Ski og Fritid – bemærk at det ikke kan bruges som erstatning for egne ski.

Uden for prisen:

  • Mad
  • Udstyrsleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding:

Tilmeldingen er åben – du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Turens fulde pris betales ved tilmelding med med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail.

Tilmeldingslink:

https://medlem.hareski.dk/event/details/i746

Tilmeldingsfrist:

Senest 15. marts 2020

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler, at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt turledere:

Børge Tofte-Jensen – 29 25 99 07

Flemming Steenvinkel – 27 58 43 68

Turmail: hemsedal-uge18@hareski.dk (går går det galt så skriv til hemsedal-uge16@hareski.dk)

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 50 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Hvis turlederen vurdere at der er for få deltagere kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring/

Details

Start:
18. April 2020 @ 19:00
End:
23. April 2020 @ 6:30
Event Category:

Venue

Hemsedal
Norway

Organizer

Flemming Steenvinkel
Phone:
27 58 43 68
Email:
fs@hareski.dk
Website:
https://medlem.hareski.dk/event/details/i445