Loading Events

« All Events

Uge 13 – Skiteam træningstur og Alpine Danmarksmesterskaber

   
For børn og unge med lyst til træning i porte og teknik, samt deres forældre.

Skiteam træningstur og Danmarksmesterskaber i Trysil uge 13.

Hareskov Skiteam inviterer til kør selv alpin træningstur og afslutter med Danmarkmesterskaber i Trysil, Norge uge 13. Målgruppen er børn og unge med lyst til træning i porte og teknik, samt deres forældre. Men alle der er medlem af en dansk skiklub, og som har en sportslig tilgang til deres skiløb er velkomne til at deltage. Dog prioriteres egne medlemmer før øvrige.

Transportform 

Arrangeres selv, men hvis man har en ekstra plads eller mangler en plads i en bil, så giv gerne en melding herom. Det kan lægges ud på FB. Husk at afregne kørselsgodtgørelse indbyrdes, der erlavet en beregning man kan følge.

Indkvartering

Vi har reserveret 8 hytter i Alpingreda. Hytterne har plads til 8 – 9 personer fordelt på 4 soverum. Hytterne ligger i kort gåafstand fra pister og lift.

Derudover har vi nogle hytter på Golfveien til AKD løbere. De ligger ikke lige til pisten, men der er bus derud, det anbefales dog at have bil.

Hytterne er tilgængelige fra søndag eftermiddag den 22.03.2020 til søndag formiddag 29.03.2020 Det bliver ikke muligt at komme i hytterne om lørdagen, da de allerede er udlejet.

Man medbringer sengelinned, håndklæder, viskestykker og karklude osv.

Hytterne forlades tømt for affald og uden opvask, de rengøres af bureauet.

Der inddeles efter først til mølle og den endelige fordeling udkommer en uge inden afgang. Der tages individuelle hensyn, men det kan ikke garanteres at alles ønsker opfyldes.

Såfremt vi bliver flere deltagere, vil vi forsøge at finde hytter rundt omkring.

Forplejning

I hver hytte deles man om indkøb, madlavning og oprydning.

Der laves evt. et skema over arbejdsopgaver, hvis der ikke er udpeget en voksen ansvarlig.

Der laves en opgørelse når ugen er omme, hvor de økonomiske udgifter fordeles.

Hytterne skal holdes i en forsvarlig stand, dvs. der ryddes op og gøres rent efter behov. Det er en fælles opgave at deltage i de huslige pligter.

Der må ikke preppes ski indendøre. Vi har afgang til et stort preprum, som ligger nede ved velkomstcenteret.

TRÆNING

Skiløb og træning:

Træning starter søndag 22.03.2020, men da vi ikke har boligerne før om eftermiddagen, finder man selv bolig/hotel hvis nødvendigt fra lørdag til søndag.

Nicolai laver inden afgang en oversigt over træningshold, trænere, tider og hvad der trænes.

Det er Nicolai, som er ansvarlig for Skiteam træning.

De hold, der er sat kan ændres, ligeledes kan trænerne tilknyttet de enkelte hold.

Søndag – torsdag: teknikøvelser med fokus på både fundamentals og race, porttræning (GS og slalom)

Der trænes i hele området også på Høggega.

Alt information om træning, tidspunkter, mødested osv. lægges ud på FB gruppen >Alpint DM 2020, senest aftenen forinden kl. 20.

Fredag-søndag: Danmarksmesterskaber i slalom, storslalom, super-G og kombineret

Det er obligatorisk for børn/juniorer at deltage i skitræning.

Børnene kører aldrig alene rundt i terrænet, men sammen med de andre børn eller en træner/voksen. Undtagelse herfor er store søskende som deltager på turen af familiemæssige hensyn, eller helt små søskende som endnu ikke er klar til skitræning (se nedenfor)

Seniorer kan også tilkøbe sig træning, men det gælder kun, såfremt der er nok deltagere (min. 8). Det er kun muligt at betale for hele og sammenhængende træningsdage.

Træningen sker i samarbejde med de andre skiklubber, så der kan på alle holdene være blandede deltagere lavet ud fra de enkeltes niveau.

Forudsætninger:

Børn skal være nogenlunde selvhjulpne på ski og mestre røde pister for at kunne deltage på børnehold.

De skal selv kunne tage liften op.

Det betyder, at helt små børn eller nybegyndere kun kan deltage på turen, hvis der er en voksen med til at hjælpe dem på bakken.

AKD løbere kan træne med AKD, husk tilmelding til Frederik i Trysil og her kommer der separate informationer ud via TEAM APP.

AKD løbere træner på Høgegga, der er tilknyttet varmestue, så man kører ikke hjem til frokost. <der vil være både tidlig morgen og aftentræning, <Vær sød og hjælpe hinanden med kørsel frem og tilbage.

Derfor medbring:

Madkasse, drikkedunk, termoflasker, snacks, ekstra tøj osv.

Tilmelding sker via træningsarket til Lene eller via mail til Henrik.

Hygge

Vi tilstræber, hvis der er plads i hytterne at lave en film aften. Da der er stor aldersspredning, vil det være holdledere for de små (U12 og ned) og holdleder for de store (U12 og op), der tager initiativ til en film i de respektive hytter.

Hvis vejret tillader det, laver vi en grill eftermiddag en af de første ankomstdage.

Vi kan også som i uge 3 arrangere bowling og en tur i svømmehallen. Er der stemning for at gentage dette, så gerne et prej til mig, så jeg kan bestille baner.

Konkurrencer

Konkurrence deltagelse er 250 kr. for GS og SL, 280 for SG, 150 for PSL for voksne over U23 og ældre.

For deltagere U21 og yngre betaler klubben startgebyr, såfremt man stiller op til konkurrencen. I tilfælde af, at der ikke stilles op til konkurrencen uden lovlig afmelding senest 5 dage før, opkræves der startgebyr.

Tidsplanen for DM kendes endnu ike

Det er meget vigtigt, for at vi kan afvikle konkurrencerne så smidigt og hurtigt som muligt, at I tilbyder jeres hjælp. Det kan være i form af portvagt, indsamling af startnumre, osv.

Der afregnes efter gældende takster, 150 kr. for afvikling af de små og 300 kr. for afvikling af de store.

Har man mulighed for at hjælpe, skrives det gerne til Jane.

Aldersklasser (juli 1.- juni 30.):

Alder 2016/17 Klassebetegnelse Klassebetegnelse Fødselsår sæson 19/20
U 8 år Piger 8 Drenge 8 2012 eller senere
U10 år Piger 10 Drenge 10 2010-2011
U12 år Piger U12 Drenge U12 2008-2009
U14 år/K1 Piger U14 Drenge U14 2006-2007
U16 år/K2 Piger U16 Drenge U16 2004-2005
U18 år/J1 Junior Piger U18 Junior Drenge U18 2002-2003
U21 år/J2 Junior Piger U21 Junior Drenge U21 1999-2001
22-30 år Senior Damer Senior Herrer 1998–1989
31 år + Veteran Damer 31+ 1988 eller tidligere
31-45 år Veteran Herrer 31+ 1988 – 1974
46 år + Veteran Herrer 46+ 1973 eller tidligere

Turpriser

Ophold i hytte og tur administration uanset ankomstdato: DKK 1600.

Der ydes rabat på kr. 25 pr. døgn ved senere ankomst end d. 22.03.2020

Hytten er fra og med søndag d. 22.03.2020 til og med søndag d. 29.03.2020.

Træning/Konkurrence
Fra og med søndag 1475
Fra og med mandag 1250
Fra og med tirsdag 1025
Fra og med onsdag 800
Fra og med torsdag 575
Fra og med fredag 450

Der ydes kr. 25 rabat pr. træningsdag, hvis man har bestilt ophold og administration med Skiteamet.

Liftkort:

Antal dage VOKSNE (18-64 ÅR) UNGDOM (7-17 ÅR) SENIOR (65+ ÅR)
6-8 dage 1525 1225 1225
5 dage 1350 1100 1100
4 dage 1150 925 925
3 dage 925 750 750
2 dage 650 550 550
1 dag 350 300 300

Skileje & Ski prep

Der er mulighed for at leje udstyr i nærhed af hytterne. Dette er ikke inkluderet i turprisen.

Der må ikke preppes ski indendøre. Vi har afgang til et stort preprum, som ligger nede ved velkomstcenteret.

Kommunikation:

På hele turen lægges alle generelle informationer og træningsinformationer ud i den FB gruppe der er oprettet til turen. Alpint DM 2020 – det er derfor vigtigt, at man er tilkoblet denne gruppe. Der kommunikeres ikke via andre kanaler.

I kan selvfølgelig altid under hele turen kontakte mig 24-7 på Jane 40277667, eller via sms og messenger, helst ikke via mail, dem tjekker jeg ikke 24-7.

AKD løbere får deres træningsinformation udelukkende via TEAM APP, og det kan være nødvendigt at I spørger ind til dette, hvis løberne skulle glemme at melde træningen ud. Der vil være både tidlige og sene træningstider.

Praktik

Husk tøj tilpasset årstiden og vejret. En god ide med støvlevarmere og varmeposer. Små rygsække, madkasser, drikkedunke, termoflasker, snacks til pisten osv.

Der er dage, hvor holdet spiser på pisten i varmestuen, så madkasser er en god ide. Der er mikrobølgeovne i alle varmestuer.

Husk pas, sygesikringskort og rejseforsikringskort.

Spørgsmål rettes til Jane Hanghøj; jh@stores.dk eller 40277667

Vi glæder os til at se jer.

Jane og Søren.

 

Kontakt

Turledere: Jane Hanghøj

Søren Klint

Mail: jh@stores.dk

sk@sklint.dk

Telefon: 4027 7667 – Jane

2680 9721 – Søren

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding:

Tilmelding sker via medlemsportalen.

Tilmeldingslink:

Link til medlemsportalen

Tilmeldingsfrist:

01.03.2020

Restbetaling:

Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Yderligere information 

Medlemskab 

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til yderligere information om denne på www.hareski.dk samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen, derfor anbefaler klubben at man supplerer med rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Teknisk arrangør 

Skiklubben Hareskov/Skiteam

Forbehold

Hvis turlederen vurdere at der er for få deltagere kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring/

Details

Start:
March 22
End:
March 29
Event Categories:
,

Venue

Trysil
Norway

Organizers

Søren Klint
Jane Hanghøj