Uge 11 – Verbier – Offpiste-eventyr – Freeride i verdensklasse

Åben for tilmelding ❄️

Tag med til freeride-mekkaet Verbier og oplev verdensklasse offpiste med erfarne guider. Turen kombinerer teknisk træning og guidet skiløb i varieret terræn op til 3.300 m. Du lærer om pudderskiløb, skitouring, lavinesikkerhed og taktik i offpisten. Denne tur er for dig der vil udvikle dine færdigheder og udfordre dig selv i det fri.

Tag med os til freeride-mekkaet Verbier, hvor legendariske bjerglandskaber og en ikonisk alpeby danner rammen om den ultimative offpiste-oplevelse. Med terræn op til 3.300 m og et hav af muligheder rangerer Verbier som et af verdens absolut bedste offpiste-områder.  

Denne tur kombinerer guidede freeride-oplevelser med målrettet teknisk træning i offpisten, så du både kan udforske det bedste terræn og udvikle dine færdigheder. Sammen med nogle af de mest erfarne guider jagter vi den bedste sne og udforsker de berømte bjergsider. Vores instruktører sørger for teknisk træning i alt fra pudder og stejle nedfarter til pukler og varierende sneforhold.  

Vi dykker også ned i skitouring, taktik i offpiste samt lavinesikkerhed, så du bliver endnu bedre rustet til at bevæge dig i det frie terræn.   

Denne tur er for dig, der vil udvikle dine færdigheder, udfordre dig selv og opleve offpiste-skiløb i verdensklasse. Klar til at tage dit skiløb til næste niveau? Så pak skiene og tag med os! 

Turleder: Christian Hage 

e-mail: verbier-uge11@hareski.dk 

tlf: 2711 0035 

Ansvarlig for guiding & skitræning: Jonas Gram-Nielsen 

Christian Hage Jeg hedder Christian og er bl.a. ansvarlig for skitræningen og aktiviteter på Copenhill. Jeg har været ansvarlig for træningen og aktiviteter på Copenhill siden starten i 2019.  

Jeg er skiinstruktør og træner (porte) i klubben og har mere end 60 ugers erfaring som skiinstruktør/træner. Jeg har stået på ski siden jeg var 6 år og med min familie har vi været på ski hvert år med Skiklubben Hareskov siden 2008 mest i uge 7.  

Jeg er turleder og skiskolechef fordi, det er en glæde at se klub-venner have det sjovt og lærende på pisten samt skaber varige skinetværk på pisten og til afterski, der holder resten af livet.  

Jeg er gift med Susanne. Sammen har vi Mitta som er skiinstruktører i Skiklubben Hareskov og aktiv frivillig på Copenhill.  

Jonas Gram-Nielsen er en af Danmarks bedste freeride-skiløbere og har opnået podieplaceringer ved Freeride DM. Han lever af sin passion som skiinstruktør og atlet for flere udstyrsmærker.  

 Med fem år i Verbier kender Jonas området som sin egen bukselomme og har specialiseret sig i offpiste, skitouring og lavinesikkerhed. Han står på ski året rundt og har rejst verden tynd med sine ski – primært i Verbier og Argentina, men også mange andre steder. Jonas er uddannet i Den Danske Skiskole og brænder for at dele sin viden og erfaring, så andre kan få de bedst mulige oplevelser på ski.  

Tilmelding og betaling til turen skal ske inden 1. september, hvor turen lukker.* 

*BEMÆRK: Da vi råder over et begrænset antal pladser, tilrådes hurtig tilmelding (”først til mølle”). 

 

 

 

Målgruppe16+, Ekspert skiløber (inddeles i 4 offpiste-niveauer). Offpiste erfaring er ikke et krav. Snowboard tilbydes ikke. 
Skitræning4 hele dage med lokale bjergguider.
RejseperiodeLørdag den 07. marts – lørdag den 14. marts
Ophold/transportHotel med ½ pension. Egen transport / Kør-selv.

Skiområde og by

Skiområdet “De 4 dale” er på over 400 km. pister, og samtidigt rangerer Verbier som et af verdens absolut bedste offpiste-områder. Med skiløb helt op til 3.330 meters højde er snesikkerheden helt i top. Specielt omkring Mont Fort og Mont Gele vil selv de bedste skiløbere finde udfordringer.  

Der er masser af muligheder for at opleve uberørt sne, og hvert år i marts bliver der da også afholdt finaler i Freeride World Tour her. Desuden er der mulighed for helikopterskiløb. Du kan eksempelvis komme op på Petit Combin 3660 m.o.h, Pigne d’Arolla i 3800 m.o.h. eller Wildhorn i 3250 m.o.h. 

 

 

Indkvartering og forplejning

Hotel Les Chamois er et autentisk familiedrevet hotel, beliggende midt i den mondæne alpeby Verbier.  Der er 350m til hovedliften Medran. Der er reception, restaurant og bar på hotellet. Værelserne har alle eget badeværelse, TV og adgang til gratis WiFi. Nogle med balkon.   

Der er gratis parkering ved hotellet, men begrænset plads. 

Ophold er med morgenmadsbuffet og 3-retters aftenmenu. Hotellet er kendt for et godt køkken, med originale alpe-retter. Forplejningen er startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på hjemrejsedagen. 

Hotel Chamois 

Rue de Médran 9 

1936 Verbier 

Tel: +41 27 771 64 02 

 

Transport

Denne tur er med egen transport. 

Bil: Der er ca. 1400 km. til Verbier. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Schweiz. Vignette gældende et helt år koster ca. kr. 350,- og kan købes ved FDM i DK og ved grænsen til Schweiz.  

I Schweiz´ bjergregioner er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen. 

Vælger man at tage flyet til Schweiz, kan man flyve til Geneve eller Zürich og tage toget direkte videre til Le Chable. Le Chable er byen beliggende i dalen neden for Verbier. Fra Le Chable går der gondollift op til Verbier by. Denne gondollift kører dagligt fra 05.15 til 23.50. 

 

 

Instruktion og aktiviteter

Det er Jonas, i samarbejde med New Generation Ski School, som er ansvarlig. Det bliver en kombination af de bedste skiinstruktører og de lokale bjergguider, som arbejder sammen igennem ugen.

Offpiste-klubtur til Verbier – Måske verdens bedste offpiste destination – med nogle af verdens bedste offpiste guider. 24 timers offpiste undervisning fordelt på 4 dage med niveau-inddelte hold på maks 6 personer.  Minimumsalder: 16 år  

Undervisningsniveauer: Ekspert (inddeles i 4 offpiste-niveauer)  

Der inddeles som nævnt efter niveau, men minimumskrav er: Habil skiløber som kan færdes sikkert på alle pister i alle forhold. Offpiste erfaring er ikke et krav, men man skal være motiveret for at give sig i kast med det. Alle køn og alder (min. 16 år). Snowboard er et no-go.  

Typer af glideredskaber: Alpin/Offpiste/Touring  

Det er obligatorisk for alle deltagere at medbringe lavineudstyr, herunder beacon, skovl og sonde. Touring-udstyr er ikke et krav, men det anbefales på det kraftigste, da det kan give flere muligheder under turen.  New Generation skiskole kan stille cirka 6 rygsække med lavine udstyr til rådighed.  

Vi råder over bjergguiderne den 8., 9., 11. og 12. marts. 

Mulighed for tilkøb af off-piste guider eller heli-skiing på de 2 fridage. Der er også mulighed for at udvide skipas til at gælde 7 eller 8 dage, hvor man kan køre på egen hånd, eller det er muligt at booke egen bjergguide. (Pr. guide pr. dag 630,- CHF). Vi bor og spiser samlet på hotel, hvor vi deler dagens historier og oplevelser. 

 

 

Priser

Grundpriser

BeskrivelsePris
Pris pr. voksen 16+DKK 17.500,-

Inkluderet i prisen

  • 7 nætters ophold i delt værelse
  • 7 x morgenmadsbuffet
  • 7 x 4-retters aftensmenu
  • 6 dages liftkort til ”4 Vallées”
  • 4 hele dage med lokal bjergguide
  • Gratis benyttelse af hotellets swimmingpool
  • Gratis parkering ved hotellet
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Skileje

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
Liftkort pr. ekstra dag Info kommer snarest

Skileje

Vi har et samarbejde med skiudlejningen Skiset, der giver gode rabatter til klubbens medlemmer. 


Der vil være minimum 20% besparelse i forhold til normalprisen i butikken. Samtidigt opnår alle medlemmer af Skiklubben Hareskov automatisk yderligere 5% rabat. Bestilling skal blot være foretaget via nedenstående link og senest 48 timer før ankomst. 


Skiset tilbyder udlejning overalt i Alperne. Det er ikke sikkert at udlejningen ligger tættest på vores indkvartering, eller på liften. Undersøg selv om butikkens beliggenhed er hensigtsmæssig.  


Aftalen om skileje er mellem den enkelte bestiller og SkiSet.  


Det er muligt at ændre det lejede udstyr til anden udstyrsgruppe. Differencen afregnes direkte i butikken.  


Adresse:  følger snarest


Bestillingslink til SkiSethttps://www.skiset.dk/partner/snowtravel 


Du kan også Leje udstyr her:


Rabataftale med Ski Service Verbier


Som deltager på turen kan du leje ski og udstyr hos Ski Service Verbier med 20% rabat, både online og i butikken. Brug rabatkoden SkiNewGen, når du booker online, så bliver rabatten automatisk trukket fra.


Butikken ligger kun 50 meter fra hotellet – super nemt og bekvemt. De har et bredt udvalg af ski og alt, hvad du skal bruge til offpiste, herunder touring-udstyr og lavinegear.


Læs mere og book her: www.skiservice.com



 


Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerÅben for tilmelding ❄️
TilmeldingTilmelding sker via ovenstående tilmeldingslink til Snowtravel ApS´s bookingportal, som er de tekniske arrangører af turen. For at bestille skal du logge ind med dit medlemslogin fra Skiklubbens medlemsportal. Login sker med din personlige e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer med login. På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du guidet gennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller bankoverførsel. Kontakt info@snowtravel.dk for spørgsmål til booking/betaling.
Tilmeldingslink
DepositumDer betales et depositum på kr. 5.000,- pr. pers. i forbindelse med tilmeldingen. Tilmeldingen er først endelig, når depositum er betalt. Vi har reserveret 30 pladser på denne tur og tilmeldinger behandles derfor efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 1. september 2025. Hvis betalingsfristen overskrides, annulleres bestillingen og depositum vil gå tabt. Betaling sker via https://snowtravel.com/mine-bookinger
AfbestillingTilmeldingen er bindende. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes (læs mere om forsikring herunder).

Kontakt

Turmailverbier-uge11@hareski.dk
TurledereChristian Hage
Telefon2711 0035
Ansvarlig for skitræning& guiding: Jonas Gram-Nielsen 
Facebook gruppehttps://www.facebook.com/share/g/16YGsyBnLr/?mibextid=wwXIfr

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for pågældende sæson. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.  

 

 

Teknisk arrangør

Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel Denmark ApS. Snowtravel er medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr. 3292. 

 

 

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. 

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringen https://www.hareski.dk/forsikring/ 

 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

 

 

Forbehold

Der skal minimum være 24 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser 

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad på hotellet. Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering. 

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen. Husk evt. at bestille ekstra dags liftkort, da liftkortet inkluderet i prisen er gældende fra søndag til fredag. 

 

 

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 årTilbydes ikke på denne tur
Voksne med store børn 6-12 årTilbydes ikke på denne tur
Voksne med teenagere 13-19 årTilbydes ikke på denne tur
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældreTilbydes ikke på denne tur
Voksen uden børnPrimære fokus på denne tur
Senior +50 uden børnPrimære fokus på denne tur
Instruktør uddannelse/efteruddannelsePrimære fokus på denne tur
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderTilbydes ikke på denne tur
LetøvetTilbydes ikke på denne tur
ØvetTilbydes ikke på denne tur
ErfarenTilbydes ikke på denne tur
EkspertTilbydes på denne tur
InstruktørniveauTilbydes på denne tur