Uge 11 – Folgarida, Italien – Erfarne skiløbere 50+

Turen er udsolgt. Ring gerne til turlederen 5132 9579 hvis du vil på ventelisten.

Brenta - Dolomitternes største sammenhængende skiområde.
Populær tur for de modne medlemmer.

Billede

FOLGARIDA

Uge 11, (11.-18. marts) Folgarida, Italien.

Ski in/Ski out hotel. Folgaridas skiområde er forbundet med Marilleva, Pinzolo og Madonna di Campiglio og har samlet 156 km. pister. Et rigtigt italiener-område, med mange brede røde og blå pister.

Hotel Alaska er beliggende lige på blå ”piste 2”. Et hotel med en hyggelig stemning og perfekt beliggenhed. Om morgenen tager man skiene på uden for døren, og kører ned til hovedliften. Vi råder over 55 sengepladser.

Læs mere om hotellet her: http://www.alaskahotel.it/it/

På denne tur tilbydes flytransport samt mulighed for transport i egen bil.

Turen henvender sig til klubbens voksne medlemmer (50+).

Vi har 27 værelser (49+ senge) med 5 enkeltværelser og 22 dobbelt-/trippelværelser.
[7/7/2022  kl. 20.15 – alle enkeltværelser er nu optaget.]

28/11/2022 – Turen er udsolgt..

 

MålgruppeTuren er for alle medlemmer, men er målrettet erfarne skiløbere over 50. På denne tur lægger vi vægt på, at alle har lyst til at deltage i det fornøjelige samvær, som udfolder sig under den gode middag efter en aktiv dag på pisterne.
SkitræningPlanlagt 3 x 3 timers skitræning for alle søn-, man- og tirsdag. Der er ikke undervisning for begyndere og letøvede.
RejseperiodeOphold i 7 nætter fra lørdag den 11. marts til lørdag den 18. marts 2023
Ophold/transportHotel med ½ pension. Turen er inklusiv flytransport.

Skiområde og by

Byen Folgarida, der er beliggende i 1300 m. højde, er bygget til skiløbere. Her er hoteller, lejligheder, et par sportsforretninger og caféer samt en købmand. Hovedparten af hotellerne ligger på, eller ved, pister og lifte. Byen deler skiområde med den mondæne skisportsby Madonna di Campiglio og har skiløb fra 1300 til 2500 m.o.h. Her er 156 km. pister (55 km. blå/ 70 km. rød/ 31 km. sort), hvor mange pister har både et let og et svært spor, så alle kan få udfordringer og alligevel følges ad på ski.

Kort

Indkvartering og forplejning

Hotel Alaska er et pænt 3* hotel beliggende lige på pisten over byen i 1400 m. højde. Pisten foran hotellet er markeret blå, men vi vil vurdere den til at være rød. Værtsparret Vanessa og Gianni er altid at finde på hotellet og tager sig ofte selv af gæsterne i receptionen, i baren og i restauranten. Hotellet har et traditionelt italiensk køkken, hvor der serveres mange lokale specialiteter.

Vi har værelser til 1-3 personer. Alle værelser har TV og badeværelse med hårtørrer.  Nogle med balkon.  Der er gratis WiFi på værelserne.

Hotellet har hyggelig bar og lounge, som er det naturlige opholdssted på hotellet. Der er desuden lille bibliotek, solterrasse, hotel-restaurant samt en BBQ-restaurant lige ude på pisten, hvor frokost og afterski er muligt. Hotellet har også et lille wellness-område med sauna og dampbad. Ikke-ryger hotel. Der er parkering umiddelbart ved hotellet. Parkering i P-kælder muligt mod tillæg.

Læs mere om hotellet her: http://www.alaskahotel.it/it/

Hoteladresse:

Hotel Alaska
Via dei Monti Alti 52
38025 Folgarida

Tel: +39 0463 986296

Transport

På denne tur tilbydes flytransport eller egen transport.

Fly:         På denne tur flyver vi med Lufthansa, via München til Verona.

11. marts København-Verona          14:30-18:05

18. marts Verona-København          16:30-22:40

Man bedes møde i lufthavnen 2 timer før afgang for check-in. Der er inkluderet 1 x 23 kg. bagage samt et stk. håndbagage på 8 kg (max 55x40x23). Transport af ski og støvler er muligt uden beregning ved tidlig bestilling.  Ingen måltider indgår i flyvningen. Vi råder over 45 flypladser på denne tur. (først til mølle).

Ved ankomst til Verona lufthavn bliver vi afhentet at transferbus der kører os til hotellet i Folgarida (ca. 2t. 20 min. transfer).

BEMÆRK: Da vi råder over et begrænset antal flypladser tilrådes hurtig tilmelding. Flytransport forudsætter, at der senest 90 dage før afrejse er et tilstrækkeligt antal deltagere på turen. På denne tur er det minimum 40 flydeltagere. Hvis der på dette tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med deltagere, annulleres flymuligheden.

Bil:         Der er ca. 1350 km. til Folgarida. Bemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig og Italien. Vignette til Østrig, gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,- og kan købes på tankstation i Tyskland inden grænsen til Østrig. I Italien betaler man motorvejsafgift for den strækning, man kører. Der betales, når man kører af motorvejen.

I Østrig og Italiens bjergregioner er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.

Instruktion og aktiviteter

Der er 9 timers undervisning i alpint skiløb med danske klubinstruktører inkluderet i prisen. Der vil være 3 timers undervisning formiddag/eftermiddag fordelt på søn-, man- og tirsdag. Der er ikke begynderundervisning på denne tur. Vi vil eventuelt lave temabaseret undervisning en eller to af dagene, hvor instruktørerne kommer med forslag til temaer. Dette bevirker, at man kan løbe i hele området de resterende hele dage og udnytte effekten af undervisningen.

Der bliver arrangeret en smagnings aften på hotellet med lokal vin og specialiteter.

Én af dagene bliver der arrangeret fælles frokost på en restaurant i terrænet. Denne frokost er inkluderet i prisen.

Evt. bliver der arrangeret en udflugt til Passo Tonale gletcheren en af dagene.

Priser

Grundpriser

BeskrivelsePris
Voksen i delt dobbeltværelseKr. 12.600,-
Voksen i delt 3-sengsværelseKr. 12.250,-

Inkluderet i prisen

  • Flytrsport inkl. transfer t/r.
  • Ophold i delt værelse 7 nætter med morgen- og aftensmad
  • 6 dages liftkort til Brenta - Dolomitterne
  • 1 x Fællesspisning på restaurant i skiområdet
  • 1 x aften med smagsprøver af lokale specialiteter (på hotellet)
  • 1 x aften med live musik på hotellet
  • Skiinstruktion
  • Gratis WiFi på værelserne.
  • Gratis adgang til hotellets wellness-afdeling
  • Afterski møde efter hjemkomst
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen

  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Skileje

Tillæg pr. person

BeskrivelsePris
EnkeltværelseKr. 2.900,-
Liftkort pr. ekstra dag, voksenKr. 320,-

Rabatter

BeskrivelseRabat
Kør selv / egen transportKr. 2.500,-

Skileje

I år vil skileje kunne bestilles via skiklubbens hjemmeside. Bestilling oprettes på et separat bestillings-site. Der vil være minimum 15% besparelse ved bestilling og betaling senest 30 dage inden afrejse.

Bestilling er nu åben: her

I Folgarida bor vi på pisten, men ca. 3 km. fra den centrale del af byen, hvor skilejen ligger. Fra hotellet er det lettest blot at tage skibussen ned til skilejen når man skal hente udstyret. Kommer man i egen bil, kan man med fordel hente sine ski, inden man kører op til hotellet.

Adresse: PM SCI/ SkiSet, Piazzale Folgarida 20, 38025 Folgarida

Leje - Skisæt

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris
NybegynderEconomy pack6490,-
Let øvetEvolution/Decouverte pack6580,-
ØvetPerformance / Sensation pack6695,-
ErfarenExcellence pack6885,-
NybegynderEconomy pack7545,-
Let øvetEvolution/Decouverte pack7630,-
ØvetPerformance / Sensation pack7770,-
ErfarenExcellence pack7945,-
NybegynderEconomy pack8655,-
Let øvetEvolution/Decouverte pack8775,-
ØvetPerformance / Sensation pack8925,-
ErfarenExcellence pack81.175,-

Leje - Kun ski

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris
NybegynderEconomy skis6440,-
Let øvetEvolution/Decouverte skis6525,-
ØvetPerformance / Sensation skis6625,-
ErfarenExcellence skis6790,-
NybegynderEconomy skis7480,-
Let øvetEvolution/Decouverte skis7570,-
ØvetPerformance / Sensation skis7685,-
ErfarenExcellence skis7850,-
NybegynderEconomy skis8590,-
Let øvetEvolution/Decouverte skis8700,-
ØvetPerformance / Sensation skis8830,-
ErfarenExcellence skis81.050,-

Leje - Hjelm

MålgruppeBeskrivelseSkidagePris

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbnerTuren er åben for tilmelding. 28/11/22 - turen udsolgt.
TilmeldingTilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslinkhttps://medlem.hareski.dk/event/details/i2322
DepositumDepositum på kr. 2.000,- pr. pers. skal betales ved tilmelding. Man er først tilmeldt turen når depositum er betalt. Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.
RestbeløbRestbetaling skal ske inden 08. januar 2023. Overholder man ikke betalingsfrist annulleres bestillingen og depositum er tabt. Du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
AfbestillingTilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.

Kontakt

TurmailFolgarida-uge11@hareski.dk
TurledereStuart Henney
Telefon+45 5132 9579
Ansvarlig for skitræning
Facebook gruppe

Om den frivillige turledelse

Profilbillede

Deltager på uge 11 tur siden 2015. Frivillig turleder siden 2021.

Yderligere information

Sikkerhed

Alle deltagere skal bære hjelm under skiløb på denne tur. Det anbefales kraftigt også at bære rygskjold for at undgå rygskader ved fald osv.

 

Infomøde

Alle deltagere bliver inviteret til et infomøde ca. 3-4 uger inden afrejse.

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2022/23. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.

Teknisk arrangør

Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.

Forsikring

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen her

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben.

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Forbehold

Ankomst og afrejse

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster, der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen for at aftale nøgleudlevering.

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad inden hjemrejse.

Vejledende rejsegrupperFokus på klubturen
Voksne med små børn 3-5 år
Voksne med store børn 6-12 år
Voksne med teenagere 13-19 år
Ungdom/ teenager 13-25 år uden forældre
Voksen uden børn
Senior +50 uden børnPrimær focus for denne tur
Instruktør uddannelse/efteruddannelse
Skiniveau med vejledende beskrivelserFokus på denne klubtur
BegynderFor dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Der er IKKE begynderundervisning på denne tur.
LetøvetFor dem der kan køre ned ad grønne og blå pister samt på denne tur kunne køre på en rød piste i kontrolleret plov (minimum 1-2 ugers erfaring).
ØvetFor dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
ErfarenFor dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
EkspertFor dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre; men har behov for finpudsning.
Instruktørniveau
Top