Turen er arrangeret således at der er 1 heli-guide pr. 4 deltagere. Inkluderet i rejsen er minimum 12.000 højdemeter, som kan blive fordelt over 3-5 dage.
Freeride området I Valgrisenche ligger i hjertet af bjergkæderne Grande Sassière, Grande Rousse og Rutor, og lige på grænsen til den franske Tarentaise region. Heliski området er på ca. 120 km2 og giver nedfarter med op til 1.800 højdmeter. Der kan bl.a. flyes til toppe som Becca de tos (3302m), Punta Feluma (3210m), Giasson (3215m) og Grande Traversiere (3498m).
De fleste løft vil foregå fra Heli-pladsen lige ved hotellet, og det er ofte muligt at køre på ski tilbage til hotellet. Under de rette betingelser vil det også være muligt at køre på ski til Sainte Foy i Frankrig. Det kræver så, at man derfra tager en taxi til La Rosiere, op med liften, og efter en eller flere god off-piste ture ned mod La Thuile, går det videre med taxi hjem til Valgrisenche.
Da der er et begrænset antal helikoptere til rådighed, vil løftene være fordelt efter guidernes anvisninger. Der tages højde for vejret, vindretning, sneforhold og antallet af heliski-kunder på de enkelte dage.
Skulle helikopterne være forhindret i at flyve, således at man ikke opnår minimum de 12.000 højdemeter, vil der være en kompensation. Denne kompensation vil være på € 43,- pr. 250 højdemeter der ikke er opnået.
I tilfælde af at man ikke selv kan deltage på flyvningerne f.eks. pga. sygdom, skade, egen fysisk, manglende skifædigheder eller eget valg af pauser, vil der ikke blive kompenseret økonomisk.
Hvis der pga. vejret er dage hvor der ikke kan flyves, kan der f.eks. blive arrangeret tur til Pila (1800-2700 m.o.h.) eller La Thuile (1440-2800 m.o.h.), hvor der er masser af freeride skiløb mellem træerne. Der er 30 km. til skiområdet Pila og 50 km til La Thuile. Evt. brug af taxi/minibus og køb af liftkort vil være for egen regning.