Loading Events

« All Events

Uge 10 – Dorfgastein, Østrig – Klubtur til det hyggelige skiområde Gasteingerdalen

   

ÅBNER FOR TILMELDING I LØBET AF JULI ELLER PRIMO AUGUST –

Gasteinerdalen´s hyggeligste skiområde, med liftkort til alle 200 km. pister i dalen.  

Uge 10Dorfgastein, Østrig. En klubtur for seniorer til familier med børn og unge fra 8 år.   

Centralt beliggende 3-stjernet hotel, midt i den gamle bjergby. Vi råder over 15 værelser og ca. 50 sengepladser. Skiområdet ved Dorfgastein strækker sig til nabodalen Grossarl og har 65 km. pister, og ikke mindre end 15 hyggelige bjergrestauranter. Liftkortet dækker også resten af de 200 km. pister i dalen, og nås let med skibusser i hele dalen. Med skisportsbyer som Bad Hofgastein og Bad Gastein er der masser af blå og røde pister at boltre sig på. Og for andre er freeride mekkaet Sportgastein den største oplevelse. 

Målgruppe  En åben klubture, hvor vi tilpasser turen og undervisningen i forhold til de medlemmer som tilmelder sig. Det betyder at alle kan tilmelde sig fra seniorer og til familier med børn og unge fra 8 år. 
Skitræning  Undervisning typisk fordelt på 4-5 dage og fra 9 til 18 timer afhængig af spredning på alder og niveau
Rejseperiode  Lørdag den 6marts  lørdag den 13 . marts  
Ophold/ Transport  Hotel med ½ pension. Transport med fly eller egen transport. 

 

Skiområde og by 

Dorfgastein er det hyggeligste af skiområderne i Gasteinerdalen. Her er 65 af de 200 km. pister som liftkortet dækker. Kører man 8 km. med skibussen, er man ved Schlossalm-liften i Bad Hofgastein, og dermed er man inde i det ”store” område der dækker byerne Bad Hofgastein og Bad Gastein. Skiløb fra 860 til 2680 m.o.h. NYHED fra 2019 – Nye piste og lift i området ved Schlossalm (en 10 pers. gondollift fra bunden hele vejen til toppen). Skiområderne er domineret af lange røde piste, som kan udfordre enhver. Generelt er området ved Stubnerkogel (Bad Gastein) sværere end på Schlossalm (Bad Hofgastein) DorfgasteinGrossarl, hvor vi bor, er lidt roligere og har hovedsaligt blå og røde pister, og mange hyggelige hytter og restauranter. Snyd heller ikke dig selv for en tur til Sportgasteinområdet, hvor man også finder gode muligheder for offpist under sikre og kontrollerede forhold, og for snowboardere er her selvfølgelig Funpark og half-pipe. 
Byernes gamle varemærke som kurby ser man også fortsat rundt omkring. Thermalbade er en del af det gamle kurliv, og i Bad Hofgastein ligger “Alpen Therme” på 32.000 m2, med alt hvad hjertet begærer inden for afslapning, leg, sport og forkælelse. Tilsvarende finder du “Felsentherme” i Bad Gastein 

Dorfgastein har bevaret sin landsbystemning, med en lille bykerne, hvor hotellet ligger. Der kører gratis skibus mellem områderne i Gasteindalen. 

Indkvartering og forplejning 

Hotellet er beliggende midt i Dorfgastein. Her bor du tæt på byens caféer, restauranter og med ca. 500 m til supermarked. 50 m fra hotellet kan du stå på skibussen, som bringer dig enten til liften ved Dorfgastein (ca. 500 m), eller du kan fortsætte til Bad Hofgastein og Bad Gastein. Lige ved hotellet finder du desuden vinter vandrestier. Hotellet er renoveret i 2015 og igen i 2019, og har bar, restaurant, skirum, samt wellnessområde med forskellige saunaer og dampbad. Desuden gratis wifiOphold inkluderer morgen- og aftensmad, startende med aftensmad på ankomstdagen og afsluttende med morgenmad på afrejsedagen. Som gæst på hotellet har du gratis inkluderet “Gastein Card” – som giver forskellige rabatter f.eks. på adgang til Alpentherme Gastein, forskellige aktiviteter arrangeret af turistbureauet, offentlig transport og guidede skiture. 

Hotellet består af hovedbygning og annexbygning med 100 m imellem. Der er rengøring hver anden dag.
Her tilbydes følgende værelser (kan være beliggende i begge bygninger) alle med wc/douche, kabel-TV og balkon: 

Dobbeltværelse “Classic”: 2 personer – (Ikke renoverede)
Dobbeltværelse “ Smart Comfort: 2 personer
Smart Suite Comfort:35 personer 

Adresse: Smart Hotel, Kirchplatz 2, 5632 Dorfgasteintel: +43 6433 20 000 

Smart Hotel: https://www.smarthotel.at/de/  

 

Transport 

På denne tur tilbydes flytransport eller egen transport. 

Fly:        

Vi flyver med SAS til Salzburg der er nærmeste lufthavn (80 km). 

Udrejse den 06.03.21: CPH-SZG 10.30-12.05 

Hjemrejse den 13.03.21: SZG-CPH 13.05-14.45 

Skiklubben sørger for at en transferbus holder klar. Hermed bliver man hentet i lufthavnen og kørt 

direkte til hotellet. Transfertid ca. 1½ time. Vi har 30 pladser på flyet.  

Bil:

Der er ca. 1200 km. til DorfgasteinBemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Motorvejs-vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-. I Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen. 

 

Instruktion og aktiviteter 

Der vil være træning i 4-5 dage, hvor ønsket er 15 timer for alle, hvis niveau og alder passer sammen, men ellers tilpasser vi undervisningen, således at det bliver mindre hold, men færre timer. Når vi har fundet en turleder og skiskolechef vil der komme yderligere information om træning og andre aktiviteter.

 

Priser 

  • Voksen i Classic dobbeltværelse (ikke renoveret): kr. 8.300,- 
  • Voksen Comfort dobbeltværelse: kr. 8.700,- 
  • Voksen Comfort Suite: kr. 9.490,- 
  • Unge (2002-2004) i comfortværelse med forældre: kr. 8.200,- 
  • Unge (2002-2004) i Suite med 2 forældre: kr. 8.990,- 
  • Unge (2005-2006) i comfortværelse med 1 forældre: kr. 7.800,- 
  • Unge (2005-2006) i Suite med 2 forældre: kr. 8.590,- 
  • Børn (2007-2009) i Suite med 2 forældre: kr. 5.800,- 
  • Børn (2010-2014) i Suite med 2 forældre: kr. 4.700,- 
  • Børn (2015-2018) i Suite med 2 forældre: kr. 3.700,- 
  • Børn (2019-2021) uden egen seng: kr.         0,- 

Inkluderet i prisen: 

  • Ophold delt værelse i nætter med morgen og aftensmad 
  • 6 dages liftkort 
  • Skiinstruktion
  • Fri brug af hotellets wellness-område
  • Alle kendte turistskatter og afgifter 
  • Bidrag til rejsegarantifonden 

Tillæg (pr. pers.): 

  • Flytransport inkl. transfer t/r.: kr. 2.950,-    
  • Skitransport med fly: kr.    450,- 
  • Morgenmad ved ankomstvoksenkr.    100,- 
  • Morgenmad ved ankomst, barn (3-14 år): kr.      50,- 
  • Liftkort pr. ekstra dag (Voksen): kr.   245,- 
  • Liftkort pr. ekstra dag (Unge 2002-2004): kr.   185,-
  • Liftkort pr. ekstra dag (barn 2005-2014): kr.   125,- 
  • Barneseng (0-2 år): kr.   125,- 

Ikke inkluderet i prisen 

  • Transport 
  • Frokost 
  • Drikkevarer 
  • Skileje 

 

Skileje 

Kommer senere………… 

 

Tilmelding og betalingsbetingelser 

Tilmelding åbner:   Tilmelding åbner i løbet af august
Tilmelding:   Tilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.  
Tilmeldingslink:    
Depositum:   Depositum på kr. 2.000,- Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.  
Restbetaling:   Restbetaling skal ske i efteråret 2020 – den foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.  
Afbestilling:   Tilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en privat afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.   

 

Kontakt 

Turmail  dorfgatein-uge10@hareski.dk 
Turledere  Vi leder efter flere turledere til denne tur (kontakt forretningsføreren, hvis du ønsker at blive en af vores nye frivillige turledere. 
Telefon  31400049 (Hovednummer/Forretningsfører) 
Skiskolechef   
FB-gruppe  Kommer evt. senere 

 

Yderligere information 

Medlemskab 

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontingent for sæson 2020/21. Melder man sig ind frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), som er nuværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.  

Teknisk arrangør 

Denne tur er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS, der har reg. nr. 3292 hos Rejsegarantifonden.

Forsikring 

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. 

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringenher 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.  

Forbehold 

Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk 

Vejledningsbokse

Klubben har nogle vejledende rejsegrupper og skiniveauer, som vi bruger for at styre fokus og økonomien på de enkelte klubture. Boksene er delvis vejledende, da den endelige sammensætning på en klubtur kan ændres i forhold til f.eks. deltagerprofilerne eller for at få flere deltagere.

Vejledende rejsegrupper Fokus på denne tur
Voksen med små børn 3-5 år. Tilbydes ikke
Voksen med store børn 6-12 år Målgruppe, men anbefales først fra 8 år
Voksen med teenager 13-19 år Målgruppe
Ungdom/ teenager (alene) 13-25 år Tilbydes ikke
Voksen uden børn Målgruppe, men ingen garanti for enkeltværelser
Senior +50 år uden børn Målgruppe, men ingen garanti for enkeltværelser
Instruktør efteruddannelse Tilbydes ikke

 

Skiniveau med vejledende beskrivelser Fokus på denne tur
Begynder – For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Tilbydes ikke
Letøvet – For dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring). Ja, til alle aldersgrupper.
Øvet – For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring). Ja, til alle aldersgrupper.
Erfaren – For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring) Ja, til alle aldersgrupper
Ekspert – For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning. Ja, men  primært til voksne og eventuelt teenagere.
Instruktørniveau – Ikke den stor forskel fra ekspert, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus. Instruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne.

Ankomst og afrejse. 

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad.  

Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 19.30 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering. 

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad i wellness-afdelingen inden hjemrejse.  

Details

Start:
6. March 2021 @ 15:00
End:
13. March 2021 @ 10:00
Event Categories:
, , ,