Loading Events

« All Events

Uge 1 – Wildschönau, Østrig – Billig korttur på 3 dage

7. January 2022 @ 15:00 - 10. January 2022 @ 10:00

ÅBEN for tilmelding –

4-stjernet skiferie på 3-stjernet hotel i ”ukendt” skiområde. 

Uge 1(7.-10. Jan. 3 nætter) Wildschönau, Østrig. Et hyggeligt hotel med utroligt godt køkken og beliggende tæt ved liften. 

Ski Juwel er måske et overset skiområde blandt danskere, men helt sikkert ikke hos de lokale, der har området som et af deres foretrukne. Skiområdet breder sig over de to dale; Alpbachtal og Wildschönau. Her er 109 km. pister, fordelt på 26 km. blå, 54 km. røde og 29 km. sorte. Et typisk familie-skiområde, med bredde pister og mange hyggelige hytter og restauranter, men samtidigt et område med et stort og varieret terræn uden for pisterne, hvor de mange uudnyttede områder mellem de præparerede pister, udgør et sikkert og omfattende off-piste område. Her er meget høj liftkapacitet og stort set ingen liftkøer. 

Hotel Platzl er en perle!  Et hyggeligt familiedrevet hotel med et utroligt godt køkken, og så til en rigtig god pris. Her er 120 sengepladser på hotellet fordelt på værelser til 1-5 personer. Hotellet er beliggende 250 m fra lift og piste. Vspiser i vores helt egen restaurant på hotellet. Vi har reserveret over 45 pladser på denne tur. 

Målgruppe  Hyggelig klubtur for par, singler og familier med børn fra 6 år der har været på ski før.
Skitræning   Der er skitræning 2 dage á 3 timer, med forskelligt fokus på enten niveau eller tema afhængig af sammensætningen af deltagere.
Rejseperiode  Ophold i 3 nætter fra fredag den 7. januar til mandag den 10. januar 2022
Ophold/ Transport  3* hotel med ½ pension. Transport med fly eller egen transport. 

 

Skiområde og by 

Vi bor i byen Auffach, ca. 250 m fra liften Schatzbergbahn i Wildschönau-dalen. Auffach er en lille by uden det store byliv, men med et velfungerende hotel og skiområde. Her er dog både skileje, sportsbutikker, supermarked, bank, restauranter og cafeér. Byen er beliggende kun 15 km. fra Wörgl og motorvejen, og dermed meget let at køre til. 

Ski Juwel er et overset skiområde blandt danskere, men ikke hos de lokale, der har området som et af deres foretrukne. Skiområdet breder sig over de to dale; Alpbachtal og Wildschönau. Her er 109 km. pister, fordelt på 26 km. blå, 54 km. røde og 29 km. sorte. Et typisk familie-skiområde, med bredde pister og mange hyggelige restauranter. Samtidigt et område med et stort og varieret terræn uden for pisterne, hvor de mange uudnyttede områder mellem de præparerede pister, udgør et sikkert og omfattende off-piste område. Her er meget høj liftkapacitet og stort set ingen liftkøer. Snesikkerheden er rimelig høj med skiløb op til 2.025 m.o.h., og med hovedparten af pisterne øst- og nordvendte.  

Indkvartering og forplejning 

Hotel Platzl er Indbegrebet af et hyggeligt familiedrevet østrigsk gasthof. Hele familien deltager i driften og der er altid højt serviceniveau. Hotellet er kendt for et rigtig godt køkken, der går langt ud over, hvad man normalt oplever på 3-stjernede hoteller. Værelserne er renoveret gennem de sidste år og er til 1-5 personer. Alle værelser er med badeværelse med hårtørrer, balkon og TV. (Enkeltværelser dog uden balkon). Hotellet har reception, elevator, 2 restauranter, bar, TV-stue og lille bibliotek. Ved grupper op til 65 pers., kan man få egen restaurant. Desuden er der adgang til wellness-afdeling med sauna, dampbad og hvileområde, som er åbent dagligt fra 15.00 – 19.00. I wellnessafdelingen skal børn under 15 år være i følge med forældre. Der er også solarium og massage mod betaling. Hele hotellet har gratis trådløst wi-fi. Der er ski- og støvlerum i kælderen med støvlevarmere. Gratis parkering ved hotellet. Da dette hotel tilbyder børnerabat allerede ved eén voksen betalende, egner hotellet sig også rigtig godt til single-forældre der rejser alene med barn/børn. 

   

   

Transport 

På denne tur tilbydes flytransport eller egen transport. 

Fly:  

Der flyves med Lufthansa fra København til Munchen t/r.

Udrejse fredag den den 07.01: 18.15-19.55

Hjemrejse mandag den 10.01: 21.05-22.40

Inkluderet I prisen er også skitransport. Dette skal dog bestilles samtidigt med bestilling af rejsen.

Der må medbringes 1 stk. bagage på max. 23 kg. samt én ski- og én støvletaske. Disse 3 stk. bagage må max veje kg 32 samlet. Desuden må der medbringes 1 stk. håndbagage på max 8 kg. (55x40x23)

Der er ca. 2½ times transfer mellem München lufthavn og Wildschönau.

Bil: 

Der er ca. 1100 km. til WildschönauBemærk at der betales for at køre på motorvej i Østrig. Vignette gældende i 10 dage koster ca. kr. 75,-. I Østrig er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen.  

Instruktion og aktiviteter 

Undervisningen vil være 2 dage af 3 timer, og vil blive planlagt ud fra sammensætningen af medlemmer, der vælger at deltage på turen. Nogle vil f.eks. bliver undervist ud fra niveau, og andre skal vælge ind på temaer. Der vil komme udbyggende forklaring senere. 

Priser 2022

 

Voksen 3.250,-
Voksen i 3. og 4. seng 3.125,-
Unge (årg. 2003-2005) i vær. med min. 1 forælder 2.875,-
Børn (årg. 2006-2015) i vær. med min. 1 forælder 2.025,-
Børn (årg. 2016-2019) i vær. med min. 1 forælder 1.750,-
Baby (årg. 2020-2022) uden egen seng. 0,-

Inkluderet i prisen: 

  • Ophold på hotel med ½ pension i 3 nætter 
  • 3 dages liftkort 
  • Skiinstruktion 
  • Gratis adgang til hotellets wellness-afdeling
  • Alle kendte turistskatter og afgifter 
  • Bidrag til rejsegarantifonden 

Tillæg (pr. pers.): 

Enkeltværelsestillæg 600,-
Flytransport inkl. transfer og skitransport t/r. 2.900,-
Liftkort pr. ekstra dag, voksen 320,-
Liftkort pr. ekstra dag, unge (årg. 2003-2005) 220.-
Liftkort pr. ekstra dag, børn (årg. 2006-2015) 160,-
Liftkort pr. ekstra dag, børn (årg. 2016-2022) 0,-
Morgenmad ved ankomst 80,-
Aftensmad inden afrejse 130,-

Ikke inkluderet i prisen 

  • Transport 
  • Forplejning til frokost og drikkevarer 
  • Skileje 

 Skileje 

Wilschönau – Auffach – Ski & Borard Margreiter – SkiSet

Skisæt (ski, støvler, stave) ID 3 dg 4 dg
begynder Economy 171 400 470
letøvet Evolution/Decouverte 170 450 560
øvet Sensation/ Performance 169 560 700
erfaren Excellence 168 na na
ekspert Premium 175 na na
Junior Junior/Espoir (6-11 år) 173 230 300
Børn Minikid (2-5 år) 174 230 300
Ski  
begynder Economy 36 280 320
letøvet Evolution/Decouverte 23 330 380
øvet Sensation/ Performance 8 410 510
erfaren Excellence 3 na na
ekspert Premium 164 na na
Junior Junior/Espoir (6-11 år) 89 125 150
Børn Minikid (2-5 år) 107 125 150
Hjelm    
Børn/ Junior (2-11 år) 137 60 70

Tilmelding og betalingsbetingelser 

Tilmelding åbner:   Tilmelding åbner 9. juni 2021
Tilmelding:   Tilmelding vil ske igennem vores medlemsportal. Her bliver du fulgt igennem tilmeldingsprocessen og betaler med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.  
Tilmeldingslink:   https://medlem.hareski.dk/event/details/i1874
Depositum:   Depositum på kr. 2.000,- Vi har kun ovenstående indkvartering(er) og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet.  
Restbetaling:   Restbetaling skal ske i efteråret 2021 – den foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.  
Afbestilling:   Tilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en privat afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.   

Kontakt 

Turmail  wildschoenau-uge1@hareski.dk 
Turledere   Christian de Lichtenberg
Telefon  93885388 (bedst efter kl 17)
Skiskolechef   
FB-gruppe  Kommer evt. senere 

Yderligere information 

Medlemskab 

For at deltage på turen skal man være medlem af Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Danmarks Skiforbund. Er man medlem af en anden skiklub skal dette dokumenteres, og man skal oprette et gæstelogin for at kunne tilmelde sig turen. Gæstelogin koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Teknisk arrangør

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Snowtravel ApS der har reg. nr. 3292 i Rejsegarantifonden.

Forsikring 

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. 

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. 

Læs om forsikringenher 

Skiklubbens ledere og trænere er også omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Hovedkriteriet er, at den pågældende udfører arbejde for klubben. 

Det er vores vurdering, at der normalt ikke er behov for at tegne yderligere rejseforsikring i forbindelse med vores skiture.  Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering. 

Forbehold 

Der skal minimum være 30 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk 

Kørselsvejledning 

ANKOMST: Check-in er muligt fra kl. 15.00. Ankommer man før, er man velkommen til at sætte bagagen på hotellet. For gæster der ankommer tidligt på ankomstdagen, vil det være muligt at tilkøbe morgenmad (07.30-10.00). Det er muligt at få aftensmad ved ankomst indtil kl. 20.00 på ankomstdagen. Ved ankomst senere end kl. 20.00 bedes man ringe til receptionen, for at aftale nøgleudlevering. 

AFREJSE: På afrejsedagen skal værelserne forlades senest kl. 10.00. Det vil være muligt at opbevare bagagen på hotellet i løbet af dagen, og der vil være mulighed for afrejsebad i wellness-afdelingen inden hjemrejse.  

 

Forklaring på skiniveau 

Skiniveau med vejledende beskrivelser Fokus på denne tur
BegynderFor dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Tilbydes desværre ikke.
LetøvetFor dem der kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring). Tilbydes primært til børn
ØvetFor dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring). Ja, til alle aldre
ErfarenFor dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring) Ja, til alle aldre
EkspertFor dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning. Ja, dog forventes det at det primært er til voksne
InstruktørniveauIkke den stor forskel fra eksport, men du er måske udannet instruktør eller har kendskab til teorien bag skiløbet fra et kursus. Instruktører er frivillige, der deltager på denne tur for at træne medlemmerne.

 

 

Details

Start:
7. January 2022 @ 15:00
End:
10. January 2022 @ 10:00
Event Categories:
, , , ,

Organizer

Sten Skjoldborg
Phone:
31400049
Email:
badkleinkirschheim-uge7@hareski.dk

Details

Start:
7. January 2022 @ 15:00
End:
10. January 2022 @ 10:00
Event Categories:
, , , ,

Organizer

Sten Skjoldborg
Phone:
31400049
Email:
badkleinkirschheim-uge7@hareski.dk