Casper Dyrbyes beretning om vejen til vinter OL 2022

Sæson 2021 – 2022 blev endnu en fantastisk sæson for mig, men også den hidtil hårdeste sæson i min karrierer.

Det helt store mål for sæsonen var at kvalificere mig til OL i Beijing. Det var ikke nogen let opgave, da man fra dansk side havde skærpet kravene væsentligt i forhold til de internationale krav som en del nationer anvender, og da coronasituationen bestemt ikke gjorde livet som professionel skiløber lettere. Samtidig var sneforholdene i den første del af sæsonen langt fra optimale i Alperne.

På trods af dette lykkedes det mig at opfylde præstationskravene, og jeg var hele 13 gange under det opstillede krav i forhold til FIS-point, og da Danmarks Idrætsforbund i januar også godkendte et stabilitetskrav blev jeg den 17. januar af Danmarks Idrætsforbund udtaget til for 2. gang at repræsentere Danmark ved OL.

OL adskiller sig fra alt andet jeg har prøvet, da der bl.a. er langt større opmærksomhed fra bl.a. medierne end man normalt er vant til som alpin skiløber. Allerede fra min udtagelse blev offentliggjort viste medierne mig stor interesse, og TV2 besøgte mig hjemme i Vallensbæk Strand og et TV-hold fra DR fulgte mig under en træningstur til Vallåsen, og jeg deltog en lang række interviews.

Tiden op til afrejsen til Beijing var meget stressende, da der var corona alle steder og min far, som altid er ved min side ved store events, og jeg valgte at isolere os ca. 10 dage før afrejse, da coronasmitte på dette tidspunkt formentlig ville betyde, at vi ikke kunne rejse til Beijing.

Vi var derfor meget lettede, da vi endelig nåede frem til Beijing og kom inden for den meget strenge coronafrie zone, og det var en fantastisk oplevelse at gå ind til åbningsceremonien sammen med det største danske hold nogensinde til et vinter OL.

Da jeg først skulle i konkurrence i den sidste uge, var der god tid til at træne og til at vænne mig til omgivelserne og de særlige sneforhold. Som altid er det fedt at kunne træne sammen med nogle af sportens største stjerner, og stemningen i OL-byen var super god. Vi trænede stort set hver dag og tiden uden for træning blev brugt til at restituere og være sammen med bl.a. de 7 andre løbere fra mit hold fra Kronplatz Racing Center, som også var udtaget til OL, og en lang række andre løbere, som jeg også kender fra sporten.

Jeg kørte virkeligt godt under træningen, men efterhånden som konkurrencen nærmede sig, begyndte nervøsiteten også at indfinde sig. Jeg stillede alene op i slalom, hvor risikoen for at køre ud eller lave store fejl er meget stor – ikke mindst med et relativt højt startnummer. En enkel lille fejl kunne derfor betyde, at jeg ville komme fra OL uden et resultat.

Kombinationen af virkelige tricky sneforhold, en stejl afslutning og en langt fra let banesætning betød, at en del løbere havde store problemer i banen. I første gennemløb kom jeg godt fra start, men blev virkelig presset på den sidste del af banen, da jeg syrede helt til. Jeg kom dog igennem – men udfordringerne på den sidste del af banen betød, at jeg nok mistede ca.2 sek. Mange andre løbere havde dog haft tilsvarende problemer, og drømmen om at køre i top 30 levede stadig. I anden gennemløb skulle jeg derfor finde den vanskelige balance mellem ikke at køre alt for sikkert, og ikke at løbe for stor risiko for at udgå. Det er ikke så let som det måske kan lyde, men jeg syntes selv, at jeg ramte denne balance godt og sluttede efter en solidt gennemløb på en samlet 30, hvilket var en placering jeg havde drømt om, men ikke rigtigt turde håbe på.

Jeg var derfor også både meget glad og lettet, men også fuldstændigt udmattet efter nogle meget intense måneder, hvor jeg havde været på ski uden pauser siden starten af september.

Både medierne, DIF, Danmarks Skiforbund m.fl. var heldigvis også meget positiver over min indsats, vurderet ud fra et dansk perspektiv, og jeg modtog helt utrolig mange hilsner og lykønskninger – både fra folk i skimiljøet i ind- og udland, men også fra en masse søde mennesker, som jeg aldrig har mødt, men som havde fulgt mig på TV. Det varmede naturligvis rigtigt meget.

Kvalifikationen til OL havde fyldt stort set hele den første del af sæsonen, så efter OL havde jeg behov for at komme ud og køre en masse konkurrencer, for at bevare min placering på verdensranglisten. Jeg var derfor kun hjemme et par dage, før turen igen gik til Alperne. Efter nogle uger begyndte jeg for alvor at mærke trætheden både fysisk og psykisk, men jeg valgte alligevel at tage den lange tur fra Alperne til Trysil i Norge for at stille op ved DM i slalom. Jeg ankom om natten op til konkurrencerne og følte mig virkelig træt, men det lykkedes med nød og næppe at genvinde mit danske mesterskab. Turen var dog på mange måder meget positiv, da det gav mig mulighed for at få talt lidt med de øvrige danske skiløbere, som jeg ikke ser så meget til i det daglige. Der var rigtigt god stemning i målområdet, og jeg er imponeret over, hvor langt mange af de danske skiløbere er kommet i løbet af de seneste sæsoner.

På trods af at jeg virkelig følte mig udkørt, tog jeg alene videre til Sverige, for at deltage i nogle flere løb. Overraskende for mig selv kørte jeg faktisk ret godt under de første slalomkonkurrencer, og jeg fik bekræftet mine point på FIS-listen. Efter en uge kom min far op til mig og vi forsatte til flere løb, og også i storslalom lykkedes det mig i april måned, at bekræfte mine point i storslalom, hvilket har stor betydning frem mod den næste sæson. Det var egentlig planen, at vi skulle have fortsat til nogle sidste løb i det nordlige Sverige, men efter 7½ måned, hvor jeg konstant havde været på farten, var tanken helt tom. Da jeg samtidig havde nået målet om at bekræfte mine point i både slalom og storslalom besluttede vi at tage hjem, da jeg også havde en eksamen jeg lige skulle klare.

Men som eliteløber ligger man aldrig helt stille, og kort efter jeg var tilbage i Danmark påbegyndte jeg den fysiske træning frem mod den næste sæson, og allerede midt i juni måned gik turen tilbage til Alperne til 3 ugers skitræningen på gletcheren i Les Deux Alpes.

Jeg er nu hjemme i Danmark igen og de kommende uger kommer til at gå med arbejde for at tjene penge til den kommende sæson og en masse fysisk træning. Der bliver dog også tid til en enkelt uges ferie og allerede i starten af august er jeg tilbage på skiene på gletscheren i Saas Fee.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Skiklubben Hareskov for den store støtte og opbakning som jeg har fået gennem mange år – samt takke klubbens medlemmer for de mange hilsner og opbakning som jeg løbende modtager.

Målsætningen for den kommende sæson er at forbedre mine point i både slalom og storslalom og deltage ved VM i Meribel/FRA, hvor jeg vil forsøge at leve op til den 26. plads, som jeg opnåede ved seneste VM for 2 år siden i Cortina/Italien.

I er meget velkomne til at følge mig på:

Facebook: https://www.facebook.com/Casperdyrbyeski

Instagram: https://www.instagram.com/casper_dyrbye/

 

Med venlig hilsen

 

Casper Dyrbye

Alpinskiløber

Mobil: +4528600125

 

     

 

Casper Dyrbye nr. 26 ved VM i slalom i Cortina

Herunder Casper Dyrbye’s beretning fra VM i Cortina, Italien
VM i alpint skiløb er reelt et langt udskilningsløb, hvor det i høj grad handler om at undgå store fejl, som kan betyde, at det hele er slut. 162 løbere stillede op i slalom, og da resultat i dag blev gjort op, endte jeg på en meget tilfredsstillende samlet 26. plads. Det krævede (inkl. kvalifikationsløbet) 4 gennemløb uden afgørende fejl.🥳😃
Inden VM havde jeg 3 målsætninger for slalom: 1: At kvalificere mig til finaleløbet. 2: At nå videre til 2. gennemløb og 3: drømmen om at nå i top 30. Alle 3 ting lykkedes, og jeg er både glad og stolt over resultatet,😃 ikke mindst fordi konkurrencerne blev afviklet under krævende forhold, som gav rigtigt mange løbere store problemer.
Jeg måtte også i dag virkelig kæmpe for at holde mig i banen, da sneen særlig i 2. gennemløb var vanskelig. Sneen var først smeltet i solen. Arrangørerne saltede derfor banen, men da jeg skulle i banen var der kommet skygge, og banen frøs igen, hvilet betød, at sporene fra de tidligere løbere var frosset til hårde riller, som var svære at se i skyggen. 2. gennemløb var derfor i høj grad en kamp for at blive i banen, hvilket heldigvis lykkedes.👍🏻
Tiden og dermed FIS-pointene rakte også til, at jeg nu for 2. gang er under de skærpede danske OL krav i forhold til resultater opnået på højeste sportslige niveau, og jeg har derfor taget endnu et lille skridt frem mod OL i 2022.💪🏼🤘🏻😎
VM er nu slut, og med 8 gennemførte gennemløb, kvalifikation til finaleløbene i både slalom og storslalom og en 26. plads i slalom og en 33. plads i storslalom kan jeg kun være super tilfreds, da placeringer er det eneste som det handler om ved VM. Den kommende tid står på mere træning og herefter en række Europacup og FIS-løb, hvor det kalkulerede og resultatorienterede skiløb bliver lagt på hylde, og erstattet af fuldsatsning i jagten på point til verdensranglisten og til OL-kvalifikationen.⛷🔥💪🏼

Caspers sponsorer:

Fischer Ski
SNOW FUN ⎢ Ski・Run・Bike
Functional Nutrition
@Dansk Autogen Service A/S
Vallåsen
Ulricehamn Ski Center
Branäs
Gabel
Vitalini Performance Ski Wear
Skiklubben Hareskov
Kronplatz Racing Center
Danmarks Skiforbund

Nyhedshilsen fra eliteløber Casper Dyrbye

Som de fleste nok kan tænke sig til, giver corona-situationen udfordringer, når man er professionel skiløber med det meste af verden som arbejdsplads, og denne sæson har da også indtil videre været den vanskeligste i min tid som skiløber. Træningen har dog fungeret fornuftigt, da der fortsat er områder, som har åben for professionelle skiløbere, men jeg har måtte rejse mere rundt end normalt for at finde gode træningsmuligheder, hvilket har medført forøgede udgifter til rejser, liftkort, corana-tests og logi. Sneforholdene har generelt været gode – og jeg har ikke mistet mange træningsdage. Den helt store udfordring er, at ikke ret mange løb bliver gennemført. Det betyder, at der er rigtigt mange løbere som stiller op i de få løb, der bliver gennemført, og at niveauet i de fleste løb derfor er ekstremt højt.

I december måned stillede jeg op i mine hidtil første Europa Cup løb i Val di Fassa i Italien. Også her var niveauet ekstremt højt, da mange af topløberne fra World Cuppen stillede op, da der på dette tidspunkt endnu ikke var afviklet et World Cup slalomløb. Det betød, at jeg fik startnummer 107!!!! ud af 120 deltagere den første dag og startnummer 98 den anden dag. Ikke det bedste udgangspunkt for at levere gode resultater i slalom……

Den første dag gav banen i 1. gennemløb rigtigt mange af deltagerne store problem – og jeg lavede også selv en meget stor fejl, som kostede meget tid. Jeg holdt mig dog lige akkurat i banen. Andre havde endnu større problemer, og mange kørte ud, så det lykkedes mig alligevel at komme videre til 2. gennemløb. I 2. gennemløb kørte jeg et rigtigt fornuftigt gennemløb, banen taget i betragtning. Det viste sig, at være vigtigt, da jeg med dette resultat, kom under et af de skærpede krav som DIF og Danmarks Skiforbund har opstillet for kvalifikation til OL i 2022. Der er stadig en række andre krav, der skal opfyldes, men jeg har nu taget det første lille skridt frem mod OL i 2022. Løbet blev i øvrigt vundet af Franske Clement Noel, som lå på en delt 1. plads på verdensranglisten.

 

Den 23. december tog jeg sammen med min far hjem til Danmark, efter at jeg kun har været i Danmark i en enkel uge siden september måned. Det gav mig mulighed for lidt tid sammen med familien og med min kæreste Laura, som er fra Ungarn, og som jeg ikke havde set siden august. I dagene mellem Jul og Nytår nåede jeg også at fungere som gæstekommentator af damernes alpine World Cup fra Semmering på Eurosports.

Lige efter Nytår gik turen tilbage til min base i Italien, hvor jeg efter nogle dage med træning håber på at kunne deltage i en række konkurrencer i Italien, Slovenien og Kroatien. Men i denne sæson er intet sikkert, og man skal være indstillet på konstant at ændre planer med kort varsel. Der er stor fokus på sikkerhed omkring alle konkurrencer, og dette betyder sammen med mine mange rejser over grænser, at jeg bliver testet næsten hver uge for Corona, på trods af, at jeg allerede har overstået sygdomme og derved har en relativ lille risiko for at få sygdommen igen. Men jeg er ved at være godt træt af at skulle lægge næse og hals til de mange tests.

I februar måned afvikles VM i Cortina i Italien. Cortina ligger kun 1 times kørsel fra min base i Kronplatz, så det er nok det tætteste jeg kommer på en hjemmebane ved et VM, og jeg håber, at jeg kan repræsentere Skiklubben Hareskoven og Danmark på en god måde og levere gode resultater. Målsætningen er i første omgang at komme videre fra kvalifikationsløbene i slalom og storslalom og ind i selve finaleløbet, hvor der gives plads til 100 løbere.

I den resterende del af sæsonen vil målet være, at forsøge at bevare min gode placering på verdensranglisten i slalom (ikke nemt i denne sæson) og forsøge at tage de næste skridt frem mod en kvalifikation til OL i Beijing i 2022.

                                         

Ved siden af træningen arbejder jeg konstant på af få det økonomien til at hænge sammen. Det er bestemt ikke let at skaffe sponsorer i disse vanskelige tider, og arbejdet for at skaffe sponsorer er meget tidskrævende. Ud over mine bestående sponsoraftaler med Vallåsen/Ulricehamn og Dansk Autogen Service er det i denne sæson lykkedes at få en aftale om diverse udstyr med Snow Fun i Roskilde og en aftale med Gabel omkring skistave og Vitalini omkring tøj og beskyttelses udstyr. Jeg håber derfor, at I også kigger forbi disse virksomheder som bl.a. via mig støtter dansk skisport. Jeg har fortsat også et rigtigt godt samarbejde med Ski Tech, som igen i år har hjulpet med at få adgang i super gode ski fra Fischer.

I disse vanskelige tider er den støtte som Hareskoven og Danmarks Skiforbund givet mig endvidere af helt afgørende betydning for, at jeg kan dyrke min sport på eliteniveau. På trods af denne støtte er der dog lang vej til at kunne få økonomien til at hænge sammen – ikke mindst fordi min meget gamle, men helt uundværlige bil, snart ikke kan mere. Så skulle der være medlemmer i Skiklubben Hareskoven som kender til virksomheder, der kunne tænke sig at hjælpe mig på vej mod VM og OL, hører jeg meget gerne om det.

Hvis I ønsker at følge mere med i mit liv som eliteskiløber, er I velkomne til at følge mig på:

Facebook: https://www.facebook.com/Casperdyrbyeski

Instagram: https://www.instagram.com/casper_dyrbye/

Godt nytår til alle – og tak for støtten fra Skiklubben Hareskov.

 

Casper Dyrbye

Alpin Skiløber

Skiklubben Hareskov

Nytårshilsen 2021 fra eliteløber Ida Brøns

Nytårshilsen til Skiklubben Hareskov

Jeg afsluttede min HF på Team Danmark-linien på Falkonergården i juni og glædede mig til et år, hvor eneste fokus skulle være mit skiløb. Jeg valgte at blive en del af det nye Lowlanders træningssetup med løbere fra Belgien, Danmark, Holland, Irland, Island samt Luxembourg. Den danske landstræner Jernej Koblar skulle være cheftræner for dette nye setup og efter 4 års godt og tæt samarbejde så jeg utrolig meget frem til at dette skulle fortsætte i det nye setup. Desværre lykkedes det ikke AKD og Jernej at blive enige om en kontraktforlængelse og jeg er selvfølgelig ked af at afslutte samarbejdet med Jernej.

Corona har påvirket mine forberedelser meget. Det har været svært at gennemføre fysisk træning med lukkede træningscentre så jeg har måttet være kreativ i min træning og en del af huset er omdannet til et hjemmefitness. Jeg har arbejdet intensivt med den fysiske træning for at komme videre fra min korsbåndsskade og for at kunne stoppe med at bruge min Donjoy.

Lowlanders har gennemført de første 5 camps i en skihal i Belgien. Her har vi trænet slalom og det er blevet til en masse gennemløb. På disse camps har jeg også lært løberne fra de andre lande at kende samt den nye cheftræner Eric Stappers fra Belgien. Fra oktober fik vi yderligere en træner fra Tyskland, Anton Biller.

Efter den lange periode med indendørsslalomtræning i Belgien var det dejligt at komme til Sölden i uge 42 og få trænet storslalom. Vi havde meget sne i Sölden, og vejrforholdene var svære men vi fik det bedste ud af det på pisten. I november havde vi samling i Idre i Sverige. Her var vejret meget mildt og det gjorde træningen meget udfordrende. Pisten var af sne fra sidste år og der var stort set ikke frost i den periode vi var i Idre. Træningen på sne blev begrænset meget og når alle øvrige faciliteter er lukkede pga corona kan en sådan samling godt føles meget lang.

Jeg har siden starten af december været i Italien. Her har corona og et stort snefald gjort at vores planer for træning og konkurrence er blevet ændret mange gange. Vi har ikke fået trænet som vi havde planlagt og vi har ikke fået deltaget i de planlagte konkurrencer. I denne periode søger alle skiløberne naturligt mod de få løb som bliver afholdt og det har været stærke konkurrenter vi har mødt. Jeg syntes, at opstarten af konkurrencerne er acceptabel. Der har været mange ændringer og træningen op til løbende har været begrænset. På trods af dette føler jeg, at jeg kan mærke en fremgang selvom jeg ikke har gennemført alle løb. Juleaften kørte jeg mine næstbedste punkter i storslalom selvom jeg desværre måtte afgive en podieplacering efter et godt første gennemløb.

Jeg har fejret jul sammen med holdet i Italien og i disse dage prøver vi at få så meget træning som overhovedet muligt med inden en evt. yderligere nedlukning. Jeg håber, at vi kan gennemføre vore planer indtil 3 januar 2021. Alle løb er aflyst, så fokus er på træning.

Jeg kender ikke planerne efter nytår. Med den seneste udvikling med corona er det svært at lægge planer for en længere periode. Jeg håber dog, at det bliver muligt at komme til konkurrencer og træning i den næste tid.

Godt nytår til alle i skiklubben.

De bedste hilsener fra Ida Brøns

Julelberetning 2020 fra eliteløber Kristiane Madsen!

Kristiane Madsen, som er en af vores eliteløbere med danske forældre, men bosat i Norge,  har sendt os et lille skriv fra Norge:

Sæsonen starter om en uge og jeg glæder mig. Det bliver jo en sen sæsonstart i år, men sådan er det i år. Det bliver spændende, og jeg følger mig klar, specielt til slalom.

Vi har haft en lang forberedelse med mange uger i Folgefonna og Juvass, og de sider uger på pisterne i Geilo og Valdres.
Jeg havde en god sommer med fysisk træning. Vi har stået meget på ski, og jeg syntes skiløbet begynder at nærme sig, der hvor jeg gerne vil være i min forberedelse, og det bliver spændende at starte op igen efter en så lang pause. Nå, det er bare at give den gas – se min video fra slalomtræning i Valdress fra sidste uge.

Jeg er også på udkik efter alle typer af sponsorer, som kunne tænke sig at støtte min videre satsning, så man må gerne kontakte mig eller sende mine informationer til nogen som er!

Kristiane Madsen
<kristianemadsen55@gmail.com>, https://www.facebook.com/kristiane.roermadsen

Nyhedsbrev fra Casper Dyrbye af 29. september 2020

Sidste sæson blev desværre forkortet en del på grund af Covid-19 situationen. Jeg blev selv ramt af Covid-19 i starten af marts måned, men jeg kom heldigvis ret let gennem sygdommen, og jeg har derfor haft en lang sommer med mulighed for en masse fysisk træning og arbejde for at skaffe penge til endnu en sæson. Jeg fik blandt andet cyklet en masse, da jeg har indledt et samarbejde med Snow Fun i Roskilde, som har hjulpet mig med en fantastisk racercykel.

Jeg var på ski første gang i juli måned, hvor jeg var 2 uger i Les Deux Alpes i Frankrig. Vi havde fantastiske forhold med super sne og sol næsten hver dag, og jeg følte virkelig, at jeg fik en god start på sæsonen og fik kørt mine nyeste ski fra Fischer godt til. Jeg havde også min nye cykel med, og det blev til flere træningsture i bjergene og bl.a. en tur op af den legendariske stigning til Alpe d’Huez.

I august tog jeg til den indendørs skihal i Litauen, hvor vi havde en rigtig god uge med træning på knaldhård is. Fra Litauen rejste jeg videre til Milano, hvor jeg gennemgik en række fysiske test sammen med Kronplatz teamet. Fra Milano gik turen videre til Saas Fee i Schweiz til 2 ugers træning på gletscheren, som går op til 3600m højde. Igen var vi virkelig heldige med vejret, og vi havde endnu en rigtig god camp – men det er også virkeligt hårdt at træne hver dag i denne højde.

Efter et par uger hjemme er jeg nu tilbage i Saas Fee til endnu en uges træning på gletscheren, hvor det nu er blevet vinter med sne helt ned i byen. Efter Saas Fee tager jeg tilbage til Danmark og til mere fysisk træning, hvorefter planen er, at jeg tager tilbage til Alperne – denne gang med træning på gletscherne i enten Stubai, Pitztal eller Hintertux i Østrig. Herefter håber vi på, at vi så småt kan begynde at træne i området omkring Kronplatz i Italien som igen i denne sæson vil være min faste base i Alperne.

Det er vanskeligt at forudse, hvordan sæsonen kommer til at forløbe, da der stadig er udfordringer med Covid-19 i mange lande. Men hvis ikke Covid-19 sætter en stopper for det, kan det blive en rigtig spændende sæson, da der efter planen skal afvikles VM i Cortina/Italien, som kun ligger ca. 50 km fra Kronplatz og derfor næsten er min hjemmebane. Samtidig er kvalifikationen til OL blevet indledt. Det bliver bestem ikke let at kvalificere sig til OL, men jeg vil give alt hvad jeg har for igen at kunne repræsentere Danmark og Skiklubben Hareskov til OL, som jeg også gjorde det i 2018 i Pyeongchang/Sydkorea.

Jeg vil som noget nyt i denne sæson stille op i en række Europa Cup løb, som ofte har deltagelse af mange løbere fra den absolutte verdenselite og det bliver spændende at måle sig direkte mod dem.

Jeg håber også for alle andre i Hareskoven, at situationen omkring Covid-19 kommer i så god kontrol, at alle kan komme afsted på klubbens mange ture.

Med venlig hilsen

Casper Dyrbye

Alpin skiløber

Nyhedsbrev og billeder fra Casper Dyrbye

Jeg har igen i denne sæson base i Italien, hvor jeg træner sammen med mit hold Fi.

Det har ind til videre været en lidt special sæson på grund af det skiftende vejr og de i perioder unormalt høje temperaturer i Alperne. Det har medført, at det har været svært at planlægge sæsonen, da mange konkurrencer er blevet aflyst. Det har så igen betydet, at der ofte har været rigtigt mange deltagere, og et meget højt niveau, ved mange af de konkurrencer der er blevet gennemført.

I starten af sæsonen havde jeg lidt udfordringer med at få sat mit udstyr rigtigt op, men særligt i januar måned har jeg virkeligt fået det til at fungere – og jeg har samtidig følt mig i rigtig god form. Jeg indledte 2020 med 1. plads og en 2. plads og er nu oppe på i alt 13 podieplaceringer i internationale løb.

Efterfølgende fortsatte jeg med at vise rigtig god form – og den foreløbige kulmination kom ved 2 slalomløb i Italien, hvor jeg virkelig ramte det og forbedrede min FIS-point markant i slalom, så jeg nu er ned på 39 point – hvilket svarer til 25 point efter den skala, der var gældende frem til denne sæson. Det har længe været en drøm, at komme under 30 point på den gamle skala, og jeg er super stolt over, at det nu er lykkedes flere gange i år.

Jeg har også kørt rigtigt godt i storslalom i træningen, men jeg har endnu ikke ramt et løb, hvor jeg har kørt helt op til mit bedste på en dag, hvor forholdene også har gode. Men fortsætter jeg med at køre så godt til træning, er det kun et spørgsmål om tid, før jeg også forbedre mine FIS-point i storslalom.

Min far har henover sæsonen besøgt mig flere gange og deltaget ved træningen og flere konkurrencer – og min lillebror Jacob har også boet hos mig i en periode. Det er dejligt at få besøg hjemmefra, da jeg ikke har været hjemme i Danmark siden starten af september måned. Det var også hyggeligt at møde nogle af medlemmerne fra Hareskoven i uge 7 og træne lidt sammen nogle af skiteam løberne, da Hareskoven i uge 7 havde flere ture til Kronplatzområdet.

De kommende uger står på mere træning og flere konkurrencer før jeg i slutningen af marts måned tager til Trysil for at forsøge at forsvare mine 3 DM-guldmedaljer fra sidste år. Herefter forventer jeg at tage videre til Val d’isere for at slutte sæsonen af med bl.a. at deltage ved de danske FIS-løb. Jeg ser frem til at møde de øvrige danske konkurrenceløbere ved både DM og ved konkurrencerne i Val d’Isere, og høre lidt mere om, hvordan deres sæson er gået og se hvor gode Skiteamet løbere er blevet.

Alpine konkurrencer sæsonen 2018/19

I sæsonen 2018/19 vil der blive afviklet følgende alpine konkurrencer.

Konkurrencer Uge Datoer Destination Discipliner
Alpin Danmarks Cup 42 18. oktober Sölden PSL
Nordkredsmesterskaberne (NKM) 49 7.-8. december Trysil GS+SL
Sjællandskredsmesterskaberne (SKM) 3 17.-19. januar Trysil SG+GS+SL
Scandlines-Steep&Deep Cup 5 1. februar Vallåsen SL
Scandlines-Steep&Deep Cup 9 1. marts Vallåsen GS
Alpin Danmarks Cup 10 9.-10. marts Isaberg GS+SL
Danmarksmesterskaberne (DM) 13 27.-31. marts Trysil SG+GS+SL+AC(+PSL)
Åbne børneløb (BEL) 15 Før påsken Val d’Isere GS+SL
Åbne breddeløb (BEL) – U10-MAS 15 Før påsken Val d’Isere GS+SL
FIS-løb (DK) 15 13.-14.april Val d’Isere GS+SL

Listen opdateres når de sidste datoer er tilgængelige.

Bemærk at kredsmesterskaberne og DM i år flytter fra Hafjell/Kvitfjell til Trysil som følge af flytningen af Alpint Kraftcenters base.

Alle konkurrencer fra Sölden (uge 42) til og med DM i Trysil (uge 13) kan der samles point til Steep & Deep Alpin Danmarks Cup

SG: Super-G

GS: Storslalom

SL: Slalom

AC: Alpin kombination

PSL: Parallelslalom (DK-variant)

Nyt fra klubbens OL kandidat Casper Dyrbye

5. november 2017

Sæson 2016/2017 – En fantastisk sæson

Sæson 2016/2017 blev en fantastisk sæson for mig. Det blev til ikke mindre end 7 podieplaceringer i slalom og storslalom i internationale løb i Alperne – og til VM blev jeg nr. 46 i slalom ud af 185 deltagere. Jeg fik min World Cup debut med løb i Levi, Kitzbühl og Schladming, hvor banen blev omkransede af mere end 40.000 tilskuere. Jeg sluttede for 4 år i træk sæsonen som bedste dansker i slalom på verdensranglisten – og i storslalom rykkede jeg frem som nr. 2.

En KÆMPE tak til mine sponsorer som var med til at gøre alt dette muligt.

Ny sæson og nyt hold

De seneste 2 år har jeg været en del af Kronplatz Racing Center. Men mine gode resultater i sidste sæson har fra denne sæson skaffet mig plads på et af verdens stærkeste kommercielle hold – World Racing Academy (WRA) – hvor jeg i denne sæson træner sammen med en række stærke World Cup og Europa Cup løbere fra bl.a. Østrig, Japan, Tjekkiet og Slovakiet.

Det er en kæmpe chance for mig, at få mulighed for at træne sammen med så stærke løbere, og jeg håber på, at det kan bringe mig endnu et skridt videre mod verdenstoppen.

En hård sommer

Efter sidste løb i påsken rejste jeg hjem til Danmark for at forberede mig til den kommende sæson. Skiløb på eliteniveau er forbundet med meget store udgifter, og jeg gik derfor straks i gang med at arbejde for at tjene penge til en ny sæson.

Ud over at arbejde bød sommeren på daglig fysisk træning for at forbedre min fysiske form yderligere. Alpint skiløb er en kompleks sport, så min fysiske træning består af både styrketræning, konditionstræning, balancetræning, spændstighedstræning og smidighedstræning. Selv på min sommerferie stod den på daglig træning i over 40 graders varme.

Første camp med mit nye hold – juni

I juni måned blev det tid til min første camp sammen med mit nye hold fra WRA. Campen, som varede i 2 uger, forgik på gletcheren i Stelvio/ITA – i op til 3.400 m højde. På trods af årstiden var sneen perfekt, og vi havde 2 fantastiske uger, som blev brugt til friløbstræning – helt uden porttræning. Den form for teknisk træning giver rigtig god mening på denne tid af året, da det i friløbstræningen, at man har bedst mulighed for at udvikle teknikken, og jeg følte virkelig, at jeg på denne camp begyndte at få stær på nogle af de besværgelser som tidligere har givet mig udfordringer.

Det var også godt at få hilst på mine nye holdkammerater, som er nogle herlige fyre der brænder lige så meget for skisporten som jeg gør.

En tur i fryseboksen – august

I august gik turen til den indendørs skibakke i Wittenburg ikke så lang fra Hamburg. Til 8 dages træning med WRA.

Træning i en indendørs fryseboks er måske ikke det mest charmerende, men det er rigtig god og effektiv træning – og et rigtigt godt til at teste udstyr, da træningen foregår på ren is og i stabile temperaturer. Det betyder, at banen er stort set ens i alle gennemløb, hvilket næsten aldrig er tilfældet ved udendørs træning.

Jeg kunne godt mærke, at det efterhånden var længe siden, at jeg havde kørt i en slalombane, og jeg skulle lige i gang – men i løbet af de 8 dage begyndte teknikken så småt at virke – men det var godt, at der endnu var lang tid til den første konkurrence.

Hintertux og Saas Fee – september

I september gik turen tilbage til Alperne. Den første uge brugte jeg til træning sammen med min far i Hintertux – og til at få tilpasset 2 par nye støvler fra min sponsor Rossignol. Vejret var lidt blandt. Nogle dage med snestorm og andre dage med sol og blå himmel, men det var godt også at komme i gang i storslalomsbanen.

Fra denne sæson er indført nye regler for storslalom ski, som bl.a. betyder, at skiene har fået en mindre svingradius, og jeg var derfor meget spændt på, hvordan de nye ski ville fungere i portbanen. Det blev heldigvis en meget positiv oplevelse, da mine nye ski fra Rossignol fungerer virkelig godt, og giver et mere sammenhængende og flydende skiløb end det var muligt med de gamle ski. Særligt når underlaget er blødt, kan jeg mærke meget stor forskel, og det er med de nye ski blevet endnu sjovere at køre storslalom.

Efter en uge i Hintertux kørte min far mig til Saas Fee i Schweiz, hvor jeg sluttede mig til mit hold for endnu 2 ugers gletchertræning.

Sneen og vejret var perfekt, og jeg følte, at jeg særligt i storslalom forbedrede mig meget. Slalom – som ellers altid har været min favoritdisciplin – fungerede også o.k., men det var som om, at der stadig lige manglede det sidste, da jeg ikke følte, at jeg ramte racelinjen helt rigtigt, hvilket også påvirkede min teknik på en uheldig måde.

Søstre satser stort på alpint skiløb

Seks uger om året bytter søstrene Simone og Frederikke Fyrrebakken ud med bakkerne i Lillehammer eller alperne sydpå. Det sker, når de udlever deres store passion for alpint skiløb

AF BIRGITTE MASSON

Det er snart tid for vinterferie. For mange er det lig med den årlige tur med ski og høj sol. Men for søskendeparret Frederikke, 9 år og Simone, 12 år startede skisæsonen allerede i sommerferien.

Her tilbragte pigerne den sidste ferieuge på en gletcher i Stelvio, Italien, hvor de trænede de alpine skidiscipliner slalom og storslalom ved siden af det danske ski-landshold.

For hvor andre går til badminton, gymnastik eller bordtennis går Simone og Frederikke til ski. At de så også går til springgymnastik, fodbold og ridning er en anden historie.

“Før vi fik børn, sagde vi til hinanden, ‘tænk nu hvis vi får børn, der ikke vil stå på ski’,” fortæller Lisbet Ljungberg, mor til Frederikke og Simone.

Hun mødte pigernes far, Jesper, på en skiferie i Les Arcs, Frankrig, for 23 år siden. Begge har stået på ski det meste af deres liv, og bl.a. er Jesper tidligere konkurrenceløber og har trænet det danske b-landshold i skiløb. Så det siger sig selv, at pigerne næsten har stået på ski, siden de lærte at gå.

Elsker farten og friheden

I dag er ambitionerne store, og begge piger satser på medaljer i deres klasser, når de i denne uge drager mod Lillehammer i Norge, for at kæmpe om medaljer i Danmarks skiforbunds kredsmesterskaber på pisterne i Hafjell. Det foregår på de samme pister, som blev brugt under OL i 1994.

Frygtløs er ordet, der bedst beskriver de to piger, når de klikker deres ski på.

“Jeg elsker farten,” siger Frederikke og smiler charmerende, inden hun fortsætter:

“Og så kan jeg godt lide at køre i porte, for så skal man bruge en taktik. Men jeg elsker også følelsen af at være fri. Når jeg kører konkurrencer, så tænker jeg ikke på farten. Det er bare derud af, så gælder det bare om at gøre det så godt som muligt.”

Simone er enig med lillesøsteren i, at følelsen af frihed er rigtig fed.

“Og så er det vennerne og konkurrencerne,” supplerer Simone. Nogle af hendes bedste venner er ligesom hende selv også medlem af Danmarks største skiklub Skiklubben Hareskov, og selvom der er benhård konkurrence mellem dem på pisterne, så fortæller hun, at de stadig kan være gode venner.

“Jeg kan godt glæde mig på deres vegne, også når de klarer sig bedre end mig,” fortæller Simone.

Frederikke på ni år, har stået på ski, stort set siden hun kunne gå. Privatfoto

Også tid til lektier

Simone og Frederikke går på Falkenborgskolen i Frederikssund. Deres mor fortæller, at der aldrig er problemer med at hive pigerne ud af skolen i utide, efter alt at dømme fordi lærerne ved, at lektierne bliver prioriteret højt, når de er afsted på de mange træningsture eller til konkurrencer.

“Til februar tager pigerne afsted på træningstur til Italien sammen med klubbens Skiteam, som består af børn og unge i alderen fem til 18 år. Og her forventes det, at de laver lektier. Det sker sidst på eftermiddagen mellem 17 og 18. Så skal alle sidde med deres lektier samtidig, på den måde får de det gjort, uden at de bliver forstyrret,” fortæller Lisbet og tilføjer, at eftermiddagene også går med barmarkstræning (Her trænes styrke, kondition og balance udendørs, red.)

Ambitionerne er selvsagt høje hos pigerne og deres forældre. I starten af december blev det til en 3. plads for begge piger i storslalom. Simone fik yderligere en 3. plads i slalom.

Så om der igen kan hænges medaljer om halsen på de to piger vil vise sig, når de til marts igen drager til Hafjell, hvor der skal dystes om sæsonens højdepunkt, nemlig de Danske Mesterskaber.

Her deltager flere af de danske og grønlandske skiklubber. Her er konkurrencen naturligt nok endnu hårdere, men familien Ljungberg fra Frederikssund tror, at medaljechancerne er til stede.

Fakta

Når der er plads i kalenderen, træner Simone og Frederikke om fredagen på Vallåsen i det sydlige Sverige sammen med Skiklubben Hareskov.