Nyhedshilsen fra eliteløber Casper Dyrbye

Som de fleste nok kan tænke sig til, giver corona-situationen udfordringer, når man er professionel skiløber med det meste af verden som arbejdsplads, og denne sæson har da også indtil videre været den vanskeligste i min tid som skiløber. Træningen har dog fungeret fornuftigt, da der fortsat er områder, som har åben for professionelle skiløbere, men jeg har måtte rejse mere rundt end normalt for at finde gode træningsmuligheder, hvilket har medført forøgede udgifter til rejser, liftkort, corana-tests og logi. Sneforholdene har generelt været gode – og jeg har ikke mistet mange træningsdage. Den helt store udfordring er, at ikke ret mange løb bliver gennemført. Det betyder, at der er rigtigt mange løbere som stiller op i de få løb, der bliver gennemført, og at niveauet i de fleste løb derfor er ekstremt højt.

I december måned stillede jeg op i mine hidtil første Europa Cup løb i Val di Fassa i Italien. Også her var niveauet ekstremt højt, da mange af topløberne fra World Cuppen stillede op, da der på dette tidspunkt endnu ikke var afviklet et World Cup slalomløb. Det betød, at jeg fik startnummer 107!!!! ud af 120 deltagere den første dag og startnummer 98 den anden dag. Ikke det bedste udgangspunkt for at levere gode resultater i slalom……

Den første dag gav banen i 1. gennemløb rigtigt mange af deltagerne store problem – og jeg lavede også selv en meget stor fejl, som kostede meget tid. Jeg holdt mig dog lige akkurat i banen. Andre havde endnu større problemer, og mange kørte ud, så det lykkedes mig alligevel at komme videre til 2. gennemløb. I 2. gennemløb kørte jeg et rigtigt fornuftigt gennemløb, banen taget i betragtning. Det viste sig, at være vigtigt, da jeg med dette resultat, kom under et af de skærpede krav som DIF og Danmarks Skiforbund har opstillet for kvalifikation til OL i 2022. Der er stadig en række andre krav, der skal opfyldes, men jeg har nu taget det første lille skridt frem mod OL i 2022. Løbet blev i øvrigt vundet af Franske Clement Noel, som lå på en delt 1. plads på verdensranglisten.

 

Den 23. december tog jeg sammen med min far hjem til Danmark, efter at jeg kun har været i Danmark i en enkel uge siden september måned. Det gav mig mulighed for lidt tid sammen med familien og med min kæreste Laura, som er fra Ungarn, og som jeg ikke havde set siden august. I dagene mellem Jul og Nytår nåede jeg også at fungere som gæstekommentator af damernes alpine World Cup fra Semmering på Eurosports.

Lige efter Nytår gik turen tilbage til min base i Italien, hvor jeg efter nogle dage med træning håber på at kunne deltage i en række konkurrencer i Italien, Slovenien og Kroatien. Men i denne sæson er intet sikkert, og man skal være indstillet på konstant at ændre planer med kort varsel. Der er stor fokus på sikkerhed omkring alle konkurrencer, og dette betyder sammen med mine mange rejser over grænser, at jeg bliver testet næsten hver uge for Corona, på trods af, at jeg allerede har overstået sygdomme og derved har en relativ lille risiko for at få sygdommen igen. Men jeg er ved at være godt træt af at skulle lægge næse og hals til de mange tests.

I februar måned afvikles VM i Cortina i Italien. Cortina ligger kun 1 times kørsel fra min base i Kronplatz, så det er nok det tætteste jeg kommer på en hjemmebane ved et VM, og jeg håber, at jeg kan repræsentere Skiklubben Hareskoven og Danmark på en god måde og levere gode resultater. Målsætningen er i første omgang at komme videre fra kvalifikationsløbene i slalom og storslalom og ind i selve finaleløbet, hvor der gives plads til 100 løbere.

I den resterende del af sæsonen vil målet være, at forsøge at bevare min gode placering på verdensranglisten i slalom (ikke nemt i denne sæson) og forsøge at tage de næste skridt frem mod en kvalifikation til OL i Beijing i 2022.

                                         

Ved siden af træningen arbejder jeg konstant på af få det økonomien til at hænge sammen. Det er bestemt ikke let at skaffe sponsorer i disse vanskelige tider, og arbejdet for at skaffe sponsorer er meget tidskrævende. Ud over mine bestående sponsoraftaler med Vallåsen/Ulricehamn og Dansk Autogen Service er det i denne sæson lykkedes at få en aftale om diverse udstyr med Snow Fun i Roskilde og en aftale med Gabel omkring skistave og Vitalini omkring tøj og beskyttelses udstyr. Jeg håber derfor, at I også kigger forbi disse virksomheder som bl.a. via mig støtter dansk skisport. Jeg har fortsat også et rigtigt godt samarbejde med Ski Tech, som igen i år har hjulpet med at få adgang i super gode ski fra Fischer.

I disse vanskelige tider er den støtte som Hareskoven og Danmarks Skiforbund givet mig endvidere af helt afgørende betydning for, at jeg kan dyrke min sport på eliteniveau. På trods af denne støtte er der dog lang vej til at kunne få økonomien til at hænge sammen – ikke mindst fordi min meget gamle, men helt uundværlige bil, snart ikke kan mere. Så skulle der være medlemmer i Skiklubben Hareskoven som kender til virksomheder, der kunne tænke sig at hjælpe mig på vej mod VM og OL, hører jeg meget gerne om det.

Hvis I ønsker at følge mere med i mit liv som eliteskiløber, er I velkomne til at følge mig på:

Facebook: https://www.facebook.com/Casperdyrbyeski

Instagram: https://www.instagram.com/casper_dyrbye/

Godt nytår til alle – og tak for støtten fra Skiklubben Hareskov.

 

Casper Dyrbye

Alpin Skiløber

Skiklubben Hareskov

Nytårshilsen 2021 fra eliteløber Ida Brøns

Nytårshilsen til Skiklubben Hareskov

Jeg afsluttede min HF på Team Danmark-linien på Falkonergården i juni og glædede mig til et år, hvor eneste fokus skulle være mit skiløb. Jeg valgte at blive en del af det nye Lowlanders træningssetup med løbere fra Belgien, Danmark, Holland, Irland, Island samt Luxembourg. Den danske landstræner Jernej Koblar skulle være cheftræner for dette nye setup og efter 4 års godt og tæt samarbejde så jeg utrolig meget frem til at dette skulle fortsætte i det nye setup. Desværre lykkedes det ikke AKD og Jernej at blive enige om en kontraktforlængelse og jeg er selvfølgelig ked af at afslutte samarbejdet med Jernej.

Corona har påvirket mine forberedelser meget. Det har været svært at gennemføre fysisk træning med lukkede træningscentre så jeg har måttet være kreativ i min træning og en del af huset er omdannet til et hjemmefitness. Jeg har arbejdet intensivt med den fysiske træning for at komme videre fra min korsbåndsskade og for at kunne stoppe med at bruge min Donjoy.

Lowlanders har gennemført de første 5 camps i en skihal i Belgien. Her har vi trænet slalom og det er blevet til en masse gennemløb. På disse camps har jeg også lært løberne fra de andre lande at kende samt den nye cheftræner Eric Stappers fra Belgien. Fra oktober fik vi yderligere en træner fra Tyskland, Anton Biller.

Efter den lange periode med indendørsslalomtræning i Belgien var det dejligt at komme til Sölden i uge 42 og få trænet storslalom. Vi havde meget sne i Sölden, og vejrforholdene var svære men vi fik det bedste ud af det på pisten. I november havde vi samling i Idre i Sverige. Her var vejret meget mildt og det gjorde træningen meget udfordrende. Pisten var af sne fra sidste år og der var stort set ikke frost i den periode vi var i Idre. Træningen på sne blev begrænset meget og når alle øvrige faciliteter er lukkede pga corona kan en sådan samling godt føles meget lang.

Jeg har siden starten af december været i Italien. Her har corona og et stort snefald gjort at vores planer for træning og konkurrence er blevet ændret mange gange. Vi har ikke fået trænet som vi havde planlagt og vi har ikke fået deltaget i de planlagte konkurrencer. I denne periode søger alle skiløberne naturligt mod de få løb som bliver afholdt og det har været stærke konkurrenter vi har mødt. Jeg syntes, at opstarten af konkurrencerne er acceptabel. Der har været mange ændringer og træningen op til løbende har været begrænset. På trods af dette føler jeg, at jeg kan mærke en fremgang selvom jeg ikke har gennemført alle løb. Juleaften kørte jeg mine næstbedste punkter i storslalom selvom jeg desværre måtte afgive en podieplacering efter et godt første gennemløb.

Jeg har fejret jul sammen med holdet i Italien og i disse dage prøver vi at få så meget træning som overhovedet muligt med inden en evt. yderligere nedlukning. Jeg håber, at vi kan gennemføre vore planer indtil 3 januar 2021. Alle løb er aflyst, så fokus er på træning.

Jeg kender ikke planerne efter nytår. Med den seneste udvikling med corona er det svært at lægge planer for en længere periode. Jeg håber dog, at det bliver muligt at komme til konkurrencer og træning i den næste tid.

Godt nytår til alle i skiklubben.

De bedste hilsener fra Ida Brøns

Julelberetning 2020 fra eliteløber Kristiane Madsen!

Kristiane Madsen, som er en af vores eliteløbere med danske forældre, men bosat i Norge,  har sendt os et lille skriv fra Norge:

Sæsonen starter om en uge og jeg glæder mig. Det bliver jo en sen sæsonstart i år, men sådan er det i år. Det bliver spændende, og jeg følger mig klar, specielt til slalom.

Vi har haft en lang forberedelse med mange uger i Folgefonna og Juvass, og de sider uger på pisterne i Geilo og Valdres.
Jeg havde en god sommer med fysisk træning. Vi har stået meget på ski, og jeg syntes skiløbet begynder at nærme sig, der hvor jeg gerne vil være i min forberedelse, og det bliver spændende at starte op igen efter en så lang pause. Nå, det er bare at give den gas – se min video fra slalomtræning i Valdress fra sidste uge.

Jeg er også på udkik efter alle typer af sponsorer, som kunne tænke sig at støtte min videre satsning, så man må gerne kontakte mig eller sende mine informationer til nogen som er!

Kristiane Madsen
<kristianemadsen55@gmail.com>, https://www.facebook.com/kristiane.roermadsen

Nyhedsbrev fra Casper Dyrbye af 29. september 2020

Sidste sæson blev desværre forkortet en del på grund af Covid-19 situationen. Jeg blev selv ramt af Covid-19 i starten af marts måned, men jeg kom heldigvis ret let gennem sygdommen, og jeg har derfor haft en lang sommer med mulighed for en masse fysisk træning og arbejde for at skaffe penge til endnu en sæson. Jeg fik blandt andet cyklet en masse, da jeg har indledt et samarbejde med Snow Fun i Roskilde, som har hjulpet mig med en fantastisk racercykel.

Jeg var på ski første gang i juli måned, hvor jeg var 2 uger i Les Deux Alpes i Frankrig. Vi havde fantastiske forhold med super sne og sol næsten hver dag, og jeg følte virkelig, at jeg fik en god start på sæsonen og fik kørt mine nyeste ski fra Fischer godt til. Jeg havde også min nye cykel med, og det blev til flere træningsture i bjergene og bl.a. en tur op af den legendariske stigning til Alpe d’Huez.

I august tog jeg til den indendørs skihal i Litauen, hvor vi havde en rigtig god uge med træning på knaldhård is. Fra Litauen rejste jeg videre til Milano, hvor jeg gennemgik en række fysiske test sammen med Kronplatz teamet. Fra Milano gik turen videre til Saas Fee i Schweiz til 2 ugers træning på gletscheren, som går op til 3600m højde. Igen var vi virkelig heldige med vejret, og vi havde endnu en rigtig god camp – men det er også virkeligt hårdt at træne hver dag i denne højde.

Efter et par uger hjemme er jeg nu tilbage i Saas Fee til endnu en uges træning på gletscheren, hvor det nu er blevet vinter med sne helt ned i byen. Efter Saas Fee tager jeg tilbage til Danmark og til mere fysisk træning, hvorefter planen er, at jeg tager tilbage til Alperne – denne gang med træning på gletscherne i enten Stubai, Pitztal eller Hintertux i Østrig. Herefter håber vi på, at vi så småt kan begynde at træne i området omkring Kronplatz i Italien som igen i denne sæson vil være min faste base i Alperne.

Det er vanskeligt at forudse, hvordan sæsonen kommer til at forløbe, da der stadig er udfordringer med Covid-19 i mange lande. Men hvis ikke Covid-19 sætter en stopper for det, kan det blive en rigtig spændende sæson, da der efter planen skal afvikles VM i Cortina/Italien, som kun ligger ca. 50 km fra Kronplatz og derfor næsten er min hjemmebane. Samtidig er kvalifikationen til OL blevet indledt. Det bliver bestem ikke let at kvalificere sig til OL, men jeg vil give alt hvad jeg har for igen at kunne repræsentere Danmark og Skiklubben Hareskov til OL, som jeg også gjorde det i 2018 i Pyeongchang/Sydkorea.

Jeg vil som noget nyt i denne sæson stille op i en række Europa Cup løb, som ofte har deltagelse af mange løbere fra den absolutte verdenselite og det bliver spændende at måle sig direkte mod dem.

Jeg håber også for alle andre i Hareskoven, at situationen omkring Covid-19 kommer i så god kontrol, at alle kan komme afsted på klubbens mange ture.

Med venlig hilsen

Casper Dyrbye

Alpin skiløber

Nyhedsbrev og billeder fra Casper Dyrbye

Jeg har igen i denne sæson base i Italien, hvor jeg træner sammen med mit hold Fi.

Det har ind til videre været en lidt special sæson på grund af det skiftende vejr og de i perioder unormalt høje temperaturer i Alperne. Det har medført, at det har været svært at planlægge sæsonen, da mange konkurrencer er blevet aflyst. Det har så igen betydet, at der ofte har været rigtigt mange deltagere, og et meget højt niveau, ved mange af de konkurrencer der er blevet gennemført.

I starten af sæsonen havde jeg lidt udfordringer med at få sat mit udstyr rigtigt op, men særligt i januar måned har jeg virkeligt fået det til at fungere – og jeg har samtidig følt mig i rigtig god form. Jeg indledte 2020 med 1. plads og en 2. plads og er nu oppe på i alt 13 podieplaceringer i internationale løb.

Efterfølgende fortsatte jeg med at vise rigtig god form – og den foreløbige kulmination kom ved 2 slalomløb i Italien, hvor jeg virkelig ramte det og forbedrede min FIS-point markant i slalom, så jeg nu er ned på 39 point – hvilket svarer til 25 point efter den skala, der var gældende frem til denne sæson. Det har længe været en drøm, at komme under 30 point på den gamle skala, og jeg er super stolt over, at det nu er lykkedes flere gange i år.

Jeg har også kørt rigtigt godt i storslalom i træningen, men jeg har endnu ikke ramt et løb, hvor jeg har kørt helt op til mit bedste på en dag, hvor forholdene også har gode. Men fortsætter jeg med at køre så godt til træning, er det kun et spørgsmål om tid, før jeg også forbedre mine FIS-point i storslalom.

Min far har henover sæsonen besøgt mig flere gange og deltaget ved træningen og flere konkurrencer – og min lillebror Jacob har også boet hos mig i en periode. Det er dejligt at få besøg hjemmefra, da jeg ikke har været hjemme i Danmark siden starten af september måned. Det var også hyggeligt at møde nogle af medlemmerne fra Hareskoven i uge 7 og træne lidt sammen nogle af skiteam løberne, da Hareskoven i uge 7 havde flere ture til Kronplatzområdet.

De kommende uger står på mere træning og flere konkurrencer før jeg i slutningen af marts måned tager til Trysil for at forsøge at forsvare mine 3 DM-guldmedaljer fra sidste år. Herefter forventer jeg at tage videre til Val d’isere for at slutte sæsonen af med bl.a. at deltage ved de danske FIS-løb. Jeg ser frem til at møde de øvrige danske konkurrenceløbere ved både DM og ved konkurrencerne i Val d’Isere, og høre lidt mere om, hvordan deres sæson er gået og se hvor gode Skiteamet løbere er blevet.

Alpine konkurrencer sæsonen 2018/19

I sæsonen 2018/19 vil der blive afviklet følgende alpine konkurrencer.

Konkurrencer Uge Datoer Destination Discipliner
Alpin Danmarks Cup 42 18. oktober Sölden PSL
Nordkredsmesterskaberne (NKM) 49 7.-8. december Trysil GS+SL
Sjællandskredsmesterskaberne (SKM) 3 17.-19. januar Trysil SG+GS+SL
Scandlines-Steep&Deep Cup 5 1. februar Vallåsen SL
Scandlines-Steep&Deep Cup 9 1. marts Vallåsen GS
Alpin Danmarks Cup 10 9.-10. marts Isaberg GS+SL
Danmarksmesterskaberne (DM) 13 27.-31. marts Trysil SG+GS+SL+AC(+PSL)
Åbne børneløb (BEL) 15 Før påsken Val d’Isere GS+SL
Åbne breddeløb (BEL) – U10-MAS 15 Før påsken Val d’Isere GS+SL
FIS-løb (DK) 15 13.-14.april Val d’Isere GS+SL

Listen opdateres når de sidste datoer er tilgængelige.

Bemærk at kredsmesterskaberne og DM i år flytter fra Hafjell/Kvitfjell til Trysil som følge af flytningen af Alpint Kraftcenters base.

Alle konkurrencer fra Sölden (uge 42) til og med DM i Trysil (uge 13) kan der samles point til Steep & Deep Alpin Danmarks Cup

SG: Super-G

GS: Storslalom

SL: Slalom

AC: Alpin kombination

PSL: Parallelslalom (DK-variant)

Nyt fra klubbens OL kandidat Casper Dyrbye

5. november 2017

Sæson 2016/2017 – En fantastisk sæson

Sæson 2016/2017 blev en fantastisk sæson for mig. Det blev til ikke mindre end 7 podieplaceringer i slalom og storslalom i internationale løb i Alperne – og til VM blev jeg nr. 46 i slalom ud af 185 deltagere. Jeg fik min World Cup debut med løb i Levi, Kitzbühl og Schladming, hvor banen blev omkransede af mere end 40.000 tilskuere. Jeg sluttede for 4 år i træk sæsonen som bedste dansker i slalom på verdensranglisten – og i storslalom rykkede jeg frem som nr. 2.

En KÆMPE tak til mine sponsorer som var med til at gøre alt dette muligt.

Ny sæson og nyt hold

De seneste 2 år har jeg været en del af Kronplatz Racing Center. Men mine gode resultater i sidste sæson har fra denne sæson skaffet mig plads på et af verdens stærkeste kommercielle hold – World Racing Academy (WRA) – hvor jeg i denne sæson træner sammen med en række stærke World Cup og Europa Cup løbere fra bl.a. Østrig, Japan, Tjekkiet og Slovakiet.

Det er en kæmpe chance for mig, at få mulighed for at træne sammen med så stærke løbere, og jeg håber på, at det kan bringe mig endnu et skridt videre mod verdenstoppen.

En hård sommer

Efter sidste løb i påsken rejste jeg hjem til Danmark for at forberede mig til den kommende sæson. Skiløb på eliteniveau er forbundet med meget store udgifter, og jeg gik derfor straks i gang med at arbejde for at tjene penge til en ny sæson.

Ud over at arbejde bød sommeren på daglig fysisk træning for at forbedre min fysiske form yderligere. Alpint skiløb er en kompleks sport, så min fysiske træning består af både styrketræning, konditionstræning, balancetræning, spændstighedstræning og smidighedstræning. Selv på min sommerferie stod den på daglig træning i over 40 graders varme.

Første camp med mit nye hold – juni

I juni måned blev det tid til min første camp sammen med mit nye hold fra WRA. Campen, som varede i 2 uger, forgik på gletcheren i Stelvio/ITA – i op til 3.400 m højde. På trods af årstiden var sneen perfekt, og vi havde 2 fantastiske uger, som blev brugt til friløbstræning – helt uden porttræning. Den form for teknisk træning giver rigtig god mening på denne tid af året, da det i friløbstræningen, at man har bedst mulighed for at udvikle teknikken, og jeg følte virkelig, at jeg på denne camp begyndte at få stær på nogle af de besværgelser som tidligere har givet mig udfordringer.

Det var også godt at få hilst på mine nye holdkammerater, som er nogle herlige fyre der brænder lige så meget for skisporten som jeg gør.

En tur i fryseboksen – august

I august gik turen til den indendørs skibakke i Wittenburg ikke så lang fra Hamburg. Til 8 dages træning med WRA.

Træning i en indendørs fryseboks er måske ikke det mest charmerende, men det er rigtig god og effektiv træning – og et rigtigt godt til at teste udstyr, da træningen foregår på ren is og i stabile temperaturer. Det betyder, at banen er stort set ens i alle gennemløb, hvilket næsten aldrig er tilfældet ved udendørs træning.

Jeg kunne godt mærke, at det efterhånden var længe siden, at jeg havde kørt i en slalombane, og jeg skulle lige i gang – men i løbet af de 8 dage begyndte teknikken så småt at virke – men det var godt, at der endnu var lang tid til den første konkurrence.

Hintertux og Saas Fee – september

I september gik turen tilbage til Alperne. Den første uge brugte jeg til træning sammen med min far i Hintertux – og til at få tilpasset 2 par nye støvler fra min sponsor Rossignol. Vejret var lidt blandt. Nogle dage med snestorm og andre dage med sol og blå himmel, men det var godt også at komme i gang i storslalomsbanen.

Fra denne sæson er indført nye regler for storslalom ski, som bl.a. betyder, at skiene har fået en mindre svingradius, og jeg var derfor meget spændt på, hvordan de nye ski ville fungere i portbanen. Det blev heldigvis en meget positiv oplevelse, da mine nye ski fra Rossignol fungerer virkelig godt, og giver et mere sammenhængende og flydende skiløb end det var muligt med de gamle ski. Særligt når underlaget er blødt, kan jeg mærke meget stor forskel, og det er med de nye ski blevet endnu sjovere at køre storslalom.

Efter en uge i Hintertux kørte min far mig til Saas Fee i Schweiz, hvor jeg sluttede mig til mit hold for endnu 2 ugers gletchertræning.

Sneen og vejret var perfekt, og jeg følte, at jeg særligt i storslalom forbedrede mig meget. Slalom – som ellers altid har været min favoritdisciplin – fungerede også o.k., men det var som om, at der stadig lige manglede det sidste, da jeg ikke følte, at jeg ramte racelinjen helt rigtigt, hvilket også påvirkede min teknik på en uheldig måde.

Søstre satser stort på alpint skiløb

Seks uger om året bytter søstrene Simone og Frederikke Fyrrebakken ud med bakkerne i Lillehammer eller alperne sydpå. Det sker, når de udlever deres store passion for alpint skiløb

AF BIRGITTE MASSON

Det er snart tid for vinterferie. For mange er det lig med den årlige tur med ski og høj sol. Men for søskendeparret Frederikke, 9 år og Simone, 12 år startede skisæsonen allerede i sommerferien.

Her tilbragte pigerne den sidste ferieuge på en gletcher i Stelvio, Italien, hvor de trænede de alpine skidiscipliner slalom og storslalom ved siden af det danske ski-landshold.

For hvor andre går til badminton, gymnastik eller bordtennis går Simone og Frederikke til ski. At de så også går til springgymnastik, fodbold og ridning er en anden historie.

“Før vi fik børn, sagde vi til hinanden, ‘tænk nu hvis vi får børn, der ikke vil stå på ski’,” fortæller Lisbet Ljungberg, mor til Frederikke og Simone.

Hun mødte pigernes far, Jesper, på en skiferie i Les Arcs, Frankrig, for 23 år siden. Begge har stået på ski det meste af deres liv, og bl.a. er Jesper tidligere konkurrenceløber og har trænet det danske b-landshold i skiløb. Så det siger sig selv, at pigerne næsten har stået på ski, siden de lærte at gå.

Elsker farten og friheden

I dag er ambitionerne store, og begge piger satser på medaljer i deres klasser, når de i denne uge drager mod Lillehammer i Norge, for at kæmpe om medaljer i Danmarks skiforbunds kredsmesterskaber på pisterne i Hafjell. Det foregår på de samme pister, som blev brugt under OL i 1994.

Frygtløs er ordet, der bedst beskriver de to piger, når de klikker deres ski på.

“Jeg elsker farten,” siger Frederikke og smiler charmerende, inden hun fortsætter:

“Og så kan jeg godt lide at køre i porte, for så skal man bruge en taktik. Men jeg elsker også følelsen af at være fri. Når jeg kører konkurrencer, så tænker jeg ikke på farten. Det er bare derud af, så gælder det bare om at gøre det så godt som muligt.”

Simone er enig med lillesøsteren i, at følelsen af frihed er rigtig fed.

“Og så er det vennerne og konkurrencerne,” supplerer Simone. Nogle af hendes bedste venner er ligesom hende selv også medlem af Danmarks største skiklub Skiklubben Hareskov, og selvom der er benhård konkurrence mellem dem på pisterne, så fortæller hun, at de stadig kan være gode venner.

“Jeg kan godt glæde mig på deres vegne, også når de klarer sig bedre end mig,” fortæller Simone.

Frederikke på ni år, har stået på ski, stort set siden hun kunne gå. Privatfoto

Også tid til lektier

Simone og Frederikke går på Falkenborgskolen i Frederikssund. Deres mor fortæller, at der aldrig er problemer med at hive pigerne ud af skolen i utide, efter alt at dømme fordi lærerne ved, at lektierne bliver prioriteret højt, når de er afsted på de mange træningsture eller til konkurrencer.

“Til februar tager pigerne afsted på træningstur til Italien sammen med klubbens Skiteam, som består af børn og unge i alderen fem til 18 år. Og her forventes det, at de laver lektier. Det sker sidst på eftermiddagen mellem 17 og 18. Så skal alle sidde med deres lektier samtidig, på den måde får de det gjort, uden at de bliver forstyrret,” fortæller Lisbet og tilføjer, at eftermiddagene også går med barmarkstræning (Her trænes styrke, kondition og balance udendørs, red.)

Ambitionerne er selvsagt høje hos pigerne og deres forældre. I starten af december blev det til en 3. plads for begge piger i storslalom. Simone fik yderligere en 3. plads i slalom.

Så om der igen kan hænges medaljer om halsen på de to piger vil vise sig, når de til marts igen drager til Hafjell, hvor der skal dystes om sæsonens højdepunkt, nemlig de Danske Mesterskaber.

Her deltager flere af de danske og grønlandske skiklubber. Her er konkurrencen naturligt nok endnu hårdere, men familien Ljungberg fra Frederikssund tror, at medaljechancerne er til stede.

Fakta

Når der er plads i kalenderen, træner Simone og Frederikke om fredagen på Vallåsen i det sydlige Sverige sammen med Skiklubben Hareskov.

VM Bronze

Nicoline startede med at stå på ski som 5 åring og selvom det ikke fra start var planen at ski skulle fylde så stor en del af Nicolines liv, blev hun hurtigt fanget af sporten og revet ind i en verden med porte og konkurrencer. I en alder af 10 år blev Nicoline en del af det danske alpine ungdomslandshold. Her blev hun kun 4 sæsoner, fordi en anden gren af skisporten i mellemtiden fangede hendes interesse. “Jeg blev ret hurtigt fanget af Ski Cross! Jeg tror det var den mere direkte konkurrence med 4 andre løbere i banen, som fangede mig – og så at det ikke kun handlede om at svinge, men at der også var en række forhindringer, der skabte action.” Nicolines tekniske baggrund fra det alpine skiløb, kunne hun tage med over til Ski Cross og hun oplevede ret hurtig succes med sin “nye” sport. Det tog hende heller ikke længe af opstille nogle personlige mål og det første store mål var en deltagelse ved ungdoms OL i Lillehammer 2016.

Skicross2

Ikke nok med at Nicoline tilbage i 2016 lykkedes med at kvalificere sig til ungdoms OL, hun sluttede også med en topplacering, som den 7. bedste. Siden da er det blevet til intet mindre en 7 top 12 placeringer i Europa Cuppen og en 12 plads ved Junior VM for det kun 18 årige supertalent. Det virker som om at det Nicoline sætter sig noget for hovedet, det er der intet der skal stå i vejen for. Netop denne indstilling skulle vise sig at kaste endnu et fantastisk resultat af sig og vise en helt ny side af Nicolines store talent. Efter at et par Youtube-videoer havde vækket Nicolines interesse for Speedskiing, valgte hun efter at have kørt Europa Cup i Ski Cross, hvor hun forøvrigt blev nr. 11 og 12, at tage direkte videre til VM i Speedskiing, der blev afholdt kun 20 km væk. “Jeg har altid været fascineret af fart og da Speedskiing konkurrencen blev afholdt lige ved siden af hvor jeg kørte Ski Cross over weekenden, virkede det næsten dumt ikke at lave en lille detour. Jeg fandt hurtigt ud af at speedskiing handlede om mere end blot modet til at give den gas. Der er en hel del teknik og rigtig meget styrke forbundet med et speedskirun. For at opnå en høj hastighed er nødvendigt at man har styrken og teknikken til at modstå den store kompression kroppen udsættes for og selv de allermindste fejl, kan koste meget hastighed. Selvom speedskiing var udfordrende, var det også ekstremt sjovt og jeg blev utrolig motiveret af at se, hvordan jeg hele tiden formåede at skabe mere og mere fart ned af bakken.” Nicoline startede med at køre sig ind på en flot 4. plads ved de svenske mesterskaber, derfra kørte hun sig ind på en 5. plads i World Cuppen for til sidst at tage en 3. plads ved VM, med en personlig rekord på 147 km/t.

Speedski2  Speedski1

Nicolines helt store drøm er dog fortsat at blive blandt de bedste i verden inden for Ski Cross og OL i 2022 er hvad hun arbejder hen imod. Til sommer bliver hun færdig med gymnasiet og planen er derefter at rejse fra storbyen “Oslo”, til et sted som giver hende de bedste ski- og træningsmuligheder, således at hun kan satse fuldt ud på skiløbet. Med de rigtige forudsætninger, hendes store talent og en masse års erfaring med både Europa Cup og World Cup konkurrencer, virker målsætningen om at kunne gøre sig gældende blandt den absolutte elite ved OL i 2022, ikke usandsynlig. Vi glæder os utrolig meget til at følge Nicoline på hendes rejse mod toppen og håber på hun kan indfri sit delmål med en podieplacering ved næste års junior VM. Selvom Speedskiing ikke bliver prioriteret lige så højt som Ski Cross’en vil Nicoline fortsat deltage i konkurrencer, når det passer ind. Hun har dog lovet at hun vil stille op om 2 år til næste VM og forsøge at slå sin personlige rekord og sikre Danmark endnu flere medaljer.

Kravler mod toppen

For dem der ikke kender dig, hvem er Turbomalle?

Turbomalle var et øgenavn jeg fik tildelt af kommentatoren, ved min første deltagelse ved Freeride DM og det skulle vise sig at hænge ved. Det er i hvert fald det øgenavn, jeg går under inden for freeride miljøet, men mit civile navn er Malene Madsen. Jeg er 23 år, læser International virksomhedskommunikation, om sommeren bor jeg i København, om vinteren i Østrig, med base i St. Anton. Jeg har min skimæssige baggrund fra alpint skiløb, hvor jeg både har deltaget ved VM og mange andre internationale FIS-løb. Jeg nåede desværre et punkt ret tidligt i min karrierer, hvor jeg ikke kunne få målsætningerne til at matche mængden af træning. Jeg havde simpelthen ikke økonomien til at dyrke sporten på det plan jeg ønskede. Det betød ikke at skiene blev lagt på hylden, men det med at køre konkurrence og træne, troede jeg at jeg var færdig med. Efter en sæson i Val Thorens, hvor jeg for første gang virkelig stiftede bekendtskab med det at bevæge sig ud i backcountry og køre freeride, blev jeg overtalt til at tage med til DM i freeride. Det skulle så vise sig at jeg alligevel ikke var færdig med at køre konkurrencer, nu skulle det bare ikke være på raceski og præparerede pister, men på et par brede planker, dyb sne og ud over klipper. Med 2. pladsen ved mit første freeride DM, fik jeg for alvor øjnene op for en ny side af skisporten. Året efter begyndte jeg at køre internationale løb og med flere podieplaceringer, fik jeg for alvor blod på tanden.

 Turbomalle_dybsne

Hvordan er livet i St. Anton?

Det er for fedt og St. Anton føles efterhånden som mit andet hjem! Jeg er nu ude i min 3 sæson i St. Anton i træk og det bliver bestemt ikke den sidste. For mig kan St. Anton noget helt bestemt. For det første er skiområdet helt i top og kan ikke andet end at opfylde en freeriders drømme. Der er rig mulighed for at ramme fede offpistruter direkte fra liften og et fantastisk backcountry, hvor man hundrede procent kan finde uberørt sne, er man villig til at arbejde lidt for det. Når forholdene i offpisten ikke er så interessante, byder St. Anton på et hav af fede pister og selvom jeg oftest har de brede planker på, har jeg ikke glemt hvor fedt det er at skære nogle aggressive carvingsving på en stejl pist.

St. Anton har en “rigtig” by. Det synes jeg faktisk er ret vigtigt, når jeg skal tilbringe størstedelen af vintermånederne her. Den er hyggelig, har de måske bedste muligheder for afterski i Europa, man kan tage en tur i fitness, strække benene i gågaden og gå ud og spise lækkert (kan faktisk godt lade sig gøre i Østrig). Jeg kan godt få lidt bjergkuller, hvis man skal bo i en satellitby igennem en længere periode og derfor er det rart med en “rigtig” by.

Men vigtigst af alt, så føles St. Anton som mit andet hjem, fordi det er her mange af mine skivenner befinder sig i løbet af vinteren. Vi er en ret inkarneret dansker gruppe, som bor sammen i en stor lækker lejlighed centralt i byen. Vi laver alt sammen. Vi brænder alle for freeride og har gennem årene skabt et unikt fællesskab. Sammen udforsker vi St. Antons backcountry. Vi har altid nye mål og toppe som skal erobres. Jeg ved slet ikke hvor mange 1000 højdemeter vi sammen har overvundet, i vores stræben efter den bedste sne og spændende faces. Når vi ikke har skiene på, nyder vi hinandens selskab og hygger som en helt lille familie. Det er dog sjældent at der er roligt i lejligheden, for vi har på skift alle vores venner på besøg hen over sæsonen.

 

Er du tilfreds med sæsonens resultater? Lever drømmen stadig for en plads på World Tour’en?

Nej, det er jeg desværre ikke. Jeg startede ellers sæsonen rigtig godt ud med at vinde FWQ’en i Kappl, men siden da har jeg ikke rigtig haft heldet med mig. For det første er en del af konkurrencerne blevet aflyst grundet den ustabile sæson vi har haft her i Europa. Det sætter lidt ekstra pres på i forhold til at præstere, når konkurrencerne så endelig bliver afholdt. Jeg har haft 2 konkurrencer, hvor jeg mistede min linje, og kom på henholdsvis en 8. plads i Nendaz og en 9. plads i Les Arcs. I Silvretta Montafon klikkede jeg ud af den ene ski i landingen efter et drop og faldt. Den største skuffelse var i Hochfügen, hvor jeg selv var godt tilfreds med mit løb, men fik en lav score. Jeg havde regnet med minimum en top 5 placering, men det blev til en skuffende 10. plads, jeg endnu ikke forstår. Men sådan er det med en bedømmelses sportsgren og konkurrencen er hård, så selv de mindste fejl kan gøre en stor forskel. Jeg har heldigvis mindst 2 internationale løb tilbage denne sæson (Kitzsteinhorn og Gastein) og så selvfølge DM, hvor jeg gerne skulle stå øverst på skamlen for 3. år i træk. Jeg er ikke sikker på jeg kan nå at leve op til sidste års placering som top 13 i Freeride World Tour qualifier’en, men jeg ved at mit niveau er blevet bedre og at jeg har udviklet mig i en positiv retning. Desværre afspejler resultaterne ikke altid udviklingen, men jeg er overbevist om at, hvis jeg fortsætter med at arbejde hårdt, vender heldet til min fordel på et tidspunkt. Så selvom jeg i år nok ikke ender med at have bevæget mig tættere på en deltagelse i Freeride World Tour’en (kun de 2-3 højest rangeret fra qualifer’ne, der bliver inviteret her) efter denne sæson, lever drømmen fortsat i bedste velgående. Jeg har ved flere af løbene i år, kørt mod nogle af pigerne fra tour’en og bestemt ikke følt mig udkonkurreret. Jeg er stadig ung i gamet og overbevist om at det kun er et spørgsmål om at blive ved med at presse mig selv og mine grænser. Mange af de bedste løbere har deltaget lige siden de var juniorer og har derfor en del erfaring, jeg endnu ikke helt har fået opbygget. Erfaring er måske det jeg mangler mest, men den kommer heldigvis helt af sig selv. 

16122798_1909810372572462_2862357649926651904_n

Hvad er dit råd til unge skiløbere som brænder for freeride?

Find nogle som har den samme passion for sporten som dig selv. Det er klart sjovest at have nogle at dele oplevelserne med. Dertil kommer at man aldrig må bevæge sig væk fra pisterne alene og at man rykker sig skimæssigt, ved at stå med andre. Det er altid lærerigt at stå med bedre løbere end en selv, men det vigtigste er faktisk at man står med nogle man stoler på, har det sjovt med og nogle der kan presse en lidt – freeride handler meget om at rykke grænser. Meld dig ind i en skiklub, SH har et freeride team, eller tag til Freeride DM og mød andre passionerede. Tag på sæson efter gymnasiet eller hvad du har kastet dig over efter folkeskolen. Det er et halvt år, hvor du udover at få en oplevelse for livet, får en masse nye og fantastiske venskaber, møder en ny kultur og mange forskellige mennesker med samme interesse som dig. Det er alle pengene og tiden værd! Har du planer om at studere, behøver det ikke afholde dig fra en masse uger/måneder med sne under fødderne. Vi er mange som er lykkes med at tage studierne med os. Det er til tider hårdt, men brænder man for studiet og sporten, kan det godt lade sig gøre at prioritere begge ting samtidigt. Ønsker du virkelig at gøre noget ud af sporten og tage det op på et konkurrenceplan, tror jeg det er vigtigt ikke kun at tænke træning i offpisten. Man lærer at stå på ski på pisten og det er langt lettere at få styr på den gode teknik her. Størstedelen af min succes skyldes de mange træningstimer, jeg har haft på pisten og i portbanen. Teknikken, balancen og farten har jeg helt sikkert derfra. Det er ikke et “must” at have en fortid som portløber, men brug tid på at blive en god skiløber på et par carvingski. Tag ofte forbi parken og få styr på alle bevægelser, der er forbundet med et hop. Bliv komfortable med at have luft under skiene og lær gerne at lave diverse tricks. Der er en masse mod og balance at hente i at lege rundt i parken. Lad være med kun at køre i offpisten, når forholdene er perfekte. Det er sjældent at man er til en konkurrence, hvor der er puddersne, bluebird og perfekte forhold. Brug tid på at øve linjer og ramme en planlagt rute. Dem som er de bedste freeriders i verden, er dem som mestre alle facetter af skisporten. Til slut skal du bruge tid på at sætte dig ind i lavinesikkerhed, sørge for at have godt udstyr og altid tænke dig om når du bevæger dig ud i offpisten. Man er en idiot, hvis man ikke har respekt for bjergene og naturens kræfter. Vigtigst af alt er dog at have det fedt, have en legende tilgang til sporten – man bliver aldrig rigtig god, hvis det ikke er glæden ved sporten, som driver en!