Copenhill – Familieski er for den aktive familie, der gerne vil gå til ski i Danmark, når det passer ind i familiens program. Præcis ligesom vi gør på vores hjemmebane på Vallåsen samt på klubbens mange turer til nord eller syd.
Som på klubbens skiturer, så er der undervisning til børn og forældre på forskellige hold.
Vi mødes på Copenhill søndag og træner 11-13, og hele familien får undervisning af skiklubbens dygtige instruktører.
Bagefter er der afterski i skybaren med mulighed for kaffe, the, varm chokolade, øl eller vand sammen med klubkammeraterne (ved Corona selvfølgelig underlagt restriktioner, så vi bliver sammen med skiholdet eller bliver i de “familiegrupper” vi er ankommet sammen med).
På Copenhill går det nedad bakke året rundt og det er ikke påvirket af manglende sne eller ”røde Corona lande”.
Pris
Efterårssæsonen på Copenhill koster følgende pr person:
75 kr pr person pr. gang for 2 timers træning, som betales på medlemsportalen
Desuden skal du have udstyr og liftkort.
Liftkort kan købes pr time eller som årskort. Hvis du forventer at bruge Copenhill mere end 10 timer (5 søndage), så kan det bedre betale sig at købe årskort. Se https://www.copenhill.dk/ski365#/pricing
Du kan bruge dit eget udstyr, men udstyr kan også lejes på bakken.
Se https://www.copenhill.dk/priser/udstyr
Hvis der er nok tilmeldte, så vil træningen fortsætte året rundt med pauser i ferierne (juleferie, vinterferie, påskeferie, forårsferie (uge 17) sommerferie og efterårsferie), hvor vi alle rigtig gerne vil på sne.
Tilmelding:
Tilmelding sker via Skiklubbe Hareskov’s medlemsportal ved trykke på kanppen herunder, og kræver medlemskab med login:
Tidspunkt
Der er træning fra kl. 18.00-20.00 på følgende dage:
Uge | Dag | Dato |
46 | Tirsdag | 10. november 2020 |
46 | Onsdag | 11. november 2020 |
46 | Torsdag | 12. november 2020 |
47 | Tirsdag | 17. november 2020 |
47 | Onsdag | 18. november 2020 |
47 | Torsdag | 19. november 2020 |
48 | Tirsdag | 24. november 2020 |
48 | Onsdag | 25. november 2020 |
48 | Torsdag | 26. november 2020 |
49 | Tirsdag | 1. december 2020 |
49 | Onsdag | 2. november 2020 |
49 | Torsdag | 3. december 2020 |
50 | Tirsdag | 8. december 2020 |
50 | Onsdag | 9. december 2020 |
50 | Torsdag | 10. december 2020 |
Husk at bestille tid på bakken på din profil på www.copenhill.dk.
Formål
Formålet er – uafhængigt af føre og frostgrader – at:
- have det sjovt på ski
- at få skabt noget socialt samvær omkring skiløb i Danmark
- at blive bedre på ski og komme i form til sæsonens ture.
Erfaring med skiløb på Copenhill er, at det forbedrer dit skiløb betragteligt.
Forudsætninger
Alle er velkomne. Oplys niveau ved tilmelding ligesom ved Vallåsen. Du melder dig til fra gang til gang ligesom Vallåsen, ingen binding.
Indhold i træningen
Træningen foretages af skiinstruktører fra Hareskoven Skiklub, der har erfaring med det særlige underlag, og hvordan det er at træne på Copenhill.
I træningen arbejdes der med forskellige temaer tilpasset til skiturene i løbet af året. F.eks. vil der op til uge 7 og påskeugen være fokus på fysisk udvikling af skimusklerne. I andre perioder arbejdes der med port løb, demo løb, freestyle og formation.
Hvis holdet viser interesse for det, vil vi afholde bakke-mesterskaber i ovenstående discipliner. Disse discipliner er sammenlignelige med internationale konkurrencer for skiinstruktører, og vi vil derfor kunne konkurrere mod andre skiklubber, hvis der er interesse for dette.
Instruktionen vil være optimering af dit skiløb (feedback og forward) med øvelser tilpasset til dine behov og gruppens generelle niveau og erfaring med skiløb på Copenhill.
Et bjerg af plast
Klubtræningen foregår på Copenhill – The Urban Mountain, som også hedder Amager Bakke. Man kan komme dertil med bil og med bus 2A, der blandt kører fra Hovedbanen og Christianshavns Torv (metro).
CopenHill er 85 meter højt og har pister varierende fra 45 graders hældning på den sorte/røde pist på toppen til den grønne piste i slutningen med 14 graders hældning.
Underlaget er grønt plast med græs i hullerne. Man træder på en pude med silikone for at kunne glide bedre, men fornemmelsen er lidt mere træg. Til gengæld så føles bakken glat, når man rutsjer sidelæns. Men det er efter lidt tilvænning en meget realistisk skifornemmelse, som man sagtens kan lære af.
Du vil kunne bruge dine egne ski. Erfaringerne fra andre lande med Neveplast er, at det under normale omstændigheder ikke slider på skiene mere end normalt. Kanterne slides mere end på sne. Ved skiløb på øvet- eller ekspert-niveau kan der opstå varmeskade specielt på ældre ski. Brugen af egne ski vil, lige som når du står på ski i udlandet, være på egen risiko. Tal med instruktøren først gang du er på Copenhill om det er relevant for dig at købe specielle ski og/eller leje ski.