Skiklubben Hareskov har i flere år lavet en forbundstur til Sölden i uge 42, som er åben for medlemmer af andre skiklubber under Danmarks Skiforbund. Ligeledes har det været muligt, at tilmelde sig træningsture i forbindelse konkurrencer til NRM, SKM og DM, for nem adgang til transport, ophold og træning.
I sæsonen 2019-20 har vi haft en fælles klubtur med Århus Skiklub til Zell am See i uge 7, som var en stor succes, og udover fælles ophold, træning og sociale aktiviteter også sikrede fælles transport med en bus direkte fra København og en anden bus, der kørte over Fredericia. I år har vi åbnet tilmeldingen til alle vores træningsture med skiteamet op for andre skiklubber under DSKIF, således at alle har god tilgang til porttræning.
Vi har også udvalgt et antal klubture, der er mere for den almindelige skiløber, hvor man også kan tilmelde sig, hvis man er medlem af en anden skiklub under forbundet. Disse klubture er typisk nogle med god kapacitet eller med behov for supplerende deltagere. Grundet klubbens medlemskab af Danmarks Cykelunion (DCU) i forbindelse med MTB aktiviteter har vi også aftaler med udvalgte MTB klubber under DCU til aftalte skiture og MTB-træningsture til udlandet.
Det eneste det kræver er at man opretter gæstelogin på medlemsportalen for alle de deltagere, der skal med på skituren. Der vil være et oprettelsesgebyr for seniorer (Voksne) på kr. 75, men juniorer er gratis, jævnfør vores klubvedtægter. Man tilmelder sig med depositum ved trin 1, og ved trin 2 (valg af deltagerprofil og tilkøb) vil man også blive spurgt om klub samt skal lave upload af dokumentation herfor.
Har du eller din klub spørgsmål til ovennævnte kan du/i kontakte vores forretningsfører Sten Skjoldborg på 31400049 eller ss@hareski.dk.
Oversigt over åbne klubture (DSKIF)
Uge 31 – Sommerlejr – Racetræning i Snow Valley
ÅBEN for tilmelding - Træningslejr med indoor ski og sociale aktiviteter I slutningen af skoleferien planlægger vi en træningstur til Snow Valley i Belgien. Turen er målrettet de Erfarne Skiløbere fra 8 år der ønsker fokus på port træning.
Vi har 2 træningsslots af 2 timer hver dag, resten af tiden vil blive brugt på barmarkstræning, sociale aktiviteter, boldspil, og hvad vi ellers kan finde på. Vi bor på Hotel De Watermolen (https://de-watermolen.com/), hvor der god mulighed for at lave barmarkstræning, gå i svømmehal osv.
Uge 50 – Hemsedal, Norge – Familier med børn og unge, Alpin træningstur og Nordkredsmesterskaber
Åbner for tilmelding juli 2022 Billig familietur m. fokus på børneundervisning (+5 år), mulighed for heldagstræning med Hareskoven Skiteam og Youthteam. Ugen afsluttes med Nordkredsmesterskaberne for de Danske Skiklubber.
Find out more »