Covid-19 retningslinjer – Klubture og træning skal være trygt!

Covid-19 retningslinjer på klubture i Skiklubben Hareskov

Vi har allerede haft flere hundrede medlemmer på ski til Østrrig. Det er gået godt, ingen smittetilfælde, men nu har Østrig indført krav om vaccination eller tidligere smitte ved indrejse i Østrig.

Bestyrelsen holder løbende møder om bl.a. Covid 19 situationen i de lande vores skiture går til. Situationen kan ændre sig uge for uge, både til den dårlige og den gode side. Bestyrelsen følger udviklingen nøje og vil tage de forholdsregler der er nødvendige.

Østrig har besluttet, at kun indrejsende der er vaccineret eller tidligere smittede, kan rejse ind i landet. Børn under 12 år kan indrejse uden restriktioner.

Norge baserer indrejse på det smitteniveau der er i de danske regioner. Her er det kun region Midtjylland der har fri indrejse i Norge. Øvrige regioner har krav om vaccination eller tidligere smittet, børn er undtaget 0-18 år. Der er dog muligheder for indrejse mod test og karantæne.

Det har været vigtigt for bestyrelsen at fastsætte regler der giver god beskyttelse af deltagerne, er lette at administrere og kommunikere.

Bestyrelsen har besluttet, at på ture til Østrig og Norge skal alle deltagere kunne dokumentere enten at have haft covid19 eller fuld vaccination.

Ændringen træder i kraft med det samme, så medlemmer eventuelt kan nå at blive vaccineret med to stik inden de ture der foregår i 2022.

Vi er beviste om at denne beslutning kan være til gene for nogle af klubbens medlemmer, men vi håber, at der er forståelse for beslutningen.

På øvrige destinationer er et coronapas indtil videre tilstrækkeligt.

På alle ture forventer vi at deltagerne har taget en PCR test, der er max. 48 timer gammel ved turens start.

Deltagere der er forhindret i indrejse på grund af kravet om vaccination, kan får refunderet turens pris. Send en mail til info@hareski.dk

 

For at deltage på klubture i skiklubben skal følgende retningslinjer i forhold til Covid-19 overholdes.

Deltager skal dokumentere at man er:

  • Vaccineret, gældende fra 7 døgn efter sidste stik – max 360 dage. (Italien og Østrig dog gældende fra 14 døgn efter sidste stik og max 270 dage)

eller

  • tidligere smittet (inden for de seneste 6 måneder)

eller

  • I landene Frankrig, Italien, Schweiz og Sverige er indrejse mulig med negativ PCR-test, som er max. 48 timer gammel ved indrejse i ferielandet.

Det er ikke muligt at få indrejse i Norge og Østrig med en PCR- eller antigen-test. I disse lande skal man være vaccineret eller tidligere smittet (jf. ovenstående)

*Børn under 12 år er fritaget for krav om test i alle vores rejselande, undtaget Italien hvor det er under 7 år. (I Norgen gælder det børn under 18 år).

På alle ture forventer vi at deltagerne har taget en PCR test, der er max. 48 timer gammel ved turens start.

Generelt om annullering/ gennemførelse af ture i Skiklubben Hareskov: 

Vi følger rejsevejledningerne meget nøje, både de danske og udviklingen i de lande, hvor vores rejser går til, så vi hele tiden har føling med udviklingen på rejsemålene.

Vi tager endelig beslutning om gennemførelse af den specifikke rejse senest 14 dage før afrejse.

Aflysninger af rejser der vedrører Covid-19 restriktioner, vil medføre tilbagebetaling af det indbetalte beløb til deltagerne.

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, uden for Danmark. Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. Covid-19 er ikke dækket af forsikringen.

Ved symptomer på covid-19 før/under rejse:

  • Har man Corona symptomer (f.eks. hoste/ åndedrætsbesvær) ved afrejse, kan man ikke deltage på rejsen, medmindre man har en negativ PCR-test. Indbetaling til rejsen vil være tabt.
  • Opstår der symptomer under opholdet, vil man blive isoleret i eksternt værelse/ lejlighed.
  • Børn (op til 18 år) bliver isoleret sammen med én forældre.
  • Har man symptomer på corona-virus, under rejsen, skal man straks søge at få en test på rejsemålet. Selve testen vil være dækket af Idrættens Rejseforsikring.
  • Det er ikke muligt at benytte hjemtransporten, hvis man har corona-symptomer, og endnu ikke har modtaget testresultat.
  • Hjemtransport (og andre evt. udgifter til logi, forplejning m.v. er så for egen regning).
  • Corona-foranstaltninger og -påbud fra lokale myndigheder skal overholdes under hele rejsen.
  • Såfremt ovenstående ikke overholdes, kan turlederen afvise deltagere i videre deltagelse i turen/arrangementet.
  • Evt. udgifter forbundet med dette er for egen regning. Der vil ikke være mulighed for nogen form for kompensation.
  • Turlederen tager altid beslutningen i samråd med skiklubbens forretningsfører og en ledende medarbejder fra rejsebureauet.

Det er vigtigt at du undersøger dine egne forsikringsbetingelser, hvorvidt du vil være dækket i nogle af ovenstående tilfælde.  

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, uden for Danmark. Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring. Idrættens Rejseforsikring dækker også ved krav om en evt. Corona-test, samt i forbindelse med evt. evakuering der vedrører Corona-virus.

 

Det er vigtigt at påpege at ovenstående retningslinjer kan medføre økonomiske ekstraomkostninger til f.eks. overnatninger, forplejning, hjemtransport m.v. 

Opdateret 10. november 2021

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *