Nyt fra klubbens OL kandidat Casper Dyrbye

5. november 2017

Sæson 2016/2017 – En fantastisk sæson

Sæson 2016/2017 blev en fantastisk sæson for mig. Det blev til ikke mindre end 7 podieplaceringer i slalom og storslalom i internationale løb i Alperne – og til VM blev jeg nr. 46 i slalom ud af 185 deltagere. Jeg fik min World Cup debut med løb i Levi, Kitzbühl og Schladming, hvor banen blev omkransede af mere end 40.000 tilskuere. Jeg sluttede for 4 år i træk sæsonen som bedste dansker i slalom på verdensranglisten – og i storslalom rykkede jeg frem som nr. 2.

En KÆMPE tak til mine sponsorer som var med til at gøre alt dette muligt.

Ny sæson og nyt hold

De seneste 2 år har jeg været en del af Kronplatz Racing Center. Men mine gode resultater i sidste sæson har fra denne sæson skaffet mig plads på et af verdens stærkeste kommercielle hold – World Racing Academy (WRA) – hvor jeg i denne sæson træner sammen med en række stærke World Cup og Europa Cup løbere fra bl.a. Østrig, Japan, Tjekkiet og Slovakiet.

Det er en kæmpe chance for mig, at få mulighed for at træne sammen med så stærke løbere, og jeg håber på, at det kan bringe mig endnu et skridt videre mod verdenstoppen.

En hård sommer

Efter sidste løb i påsken rejste jeg hjem til Danmark for at forberede mig til den kommende sæson. Skiløb på eliteniveau er forbundet med meget store udgifter, og jeg gik derfor straks i gang med at arbejde for at tjene penge til en ny sæson.

Ud over at arbejde bød sommeren på daglig fysisk træning for at forbedre min fysiske form yderligere. Alpint skiløb er en kompleks sport, så min fysiske træning består af både styrketræning, konditionstræning, balancetræning, spændstighedstræning og smidighedstræning. Selv på min sommerferie stod den på daglig træning i over 40 graders varme.

Første camp med mit nye hold – juni

I juni måned blev det tid til min første camp sammen med mit nye hold fra WRA. Campen, som varede i 2 uger, forgik på gletcheren i Stelvio/ITA – i op til 3.400 m højde. På trods af årstiden var sneen perfekt, og vi havde 2 fantastiske uger, som blev brugt til friløbstræning – helt uden porttræning. Den form for teknisk træning giver rigtig god mening på denne tid af året, da det i friløbstræningen, at man har bedst mulighed for at udvikle teknikken, og jeg følte virkelig, at jeg på denne camp begyndte at få stær på nogle af de besværgelser som tidligere har givet mig udfordringer.

Det var også godt at få hilst på mine nye holdkammerater, som er nogle herlige fyre der brænder lige så meget for skisporten som jeg gør.

En tur i fryseboksen – august

I august gik turen til den indendørs skibakke i Wittenburg ikke så lang fra Hamburg. Til 8 dages træning med WRA.

Træning i en indendørs fryseboks er måske ikke det mest charmerende, men det er rigtig god og effektiv træning – og et rigtigt godt til at teste udstyr, da træningen foregår på ren is og i stabile temperaturer. Det betyder, at banen er stort set ens i alle gennemløb, hvilket næsten aldrig er tilfældet ved udendørs træning.

Jeg kunne godt mærke, at det efterhånden var længe siden, at jeg havde kørt i en slalombane, og jeg skulle lige i gang – men i løbet af de 8 dage begyndte teknikken så småt at virke – men det var godt, at der endnu var lang tid til den første konkurrence.

Hintertux og Saas Fee – september

I september gik turen tilbage til Alperne. Den første uge brugte jeg til træning sammen med min far i Hintertux – og til at få tilpasset 2 par nye støvler fra min sponsor Rossignol. Vejret var lidt blandt. Nogle dage med snestorm og andre dage med sol og blå himmel, men det var godt også at komme i gang i storslalomsbanen.

Fra denne sæson er indført nye regler for storslalom ski, som bl.a. betyder, at skiene har fået en mindre svingradius, og jeg var derfor meget spændt på, hvordan de nye ski ville fungere i portbanen. Det blev heldigvis en meget positiv oplevelse, da mine nye ski fra Rossignol fungerer virkelig godt, og giver et mere sammenhængende og flydende skiløb end det var muligt med de gamle ski. Særligt når underlaget er blødt, kan jeg mærke meget stor forskel, og det er med de nye ski blevet endnu sjovere at køre storslalom.

Efter en uge i Hintertux kørte min far mig til Saas Fee i Schweiz, hvor jeg sluttede mig til mit hold for endnu 2 ugers gletchertræning.

Sneen og vejret var perfekt, og jeg følte, at jeg særligt i storslalom forbedrede mig meget. Slalom – som ellers altid har været min favoritdisciplin – fungerede også o.k., men det var som om, at der stadig lige manglede det sidste, da jeg ikke følte, at jeg ramte racelinjen helt rigtigt, hvilket også påvirkede min teknik på en uheldig måde.