Kalender

<< Jun 2017 >>
mTotfls
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 1 2

Rulleski-træning

rollerski-fusser

Næste træning på rulleski:

Ingen Events

Målsætning om Rulleskitræning

I Skiklubben Hareskov har vi en målsætning om én ugentlig fælles rulleskitræning. Det er derudover modsætningen at der vil være enten en eller flere erfarne rulleskiløbere eller instruktører, der kan stå for instruktion og tekniktræning. Rulleski som træningsform har de seneste år haft en stor udbredelse og er anerkendt som en af de mest alsidige former for konditionstræning. Det er blandt andet på baggrund af dette at Skiklubben Hareskov har opstillet denne målsætning om én ugentlig træning. Træningsformen indeholder desuden de samme bevægelsesmønstre som langrend og dermed er rulleskitræningen et perfekt supplement til bestemt langrend, men også det alpine skiløb, med balance og udholdenhed.

Rulleskitræning som en effektiv, men skånsom træningsform

Rulleski er en træningsform, der både aktiverer hele kroppen, herunder alle de store muskelgrupper, og som nævnt er det en af de mest alsidige former for konditionstræning (aerob træning), alt i mens det er en meget skånsom træningsform for kroppen. Risikoen for skader er minimal fordi Rulleskitræningen ikke belaster ankler og knæ i samme udstrækning som løb, hvor benene belastes med flere gange kroppens vægt ved hver landing. Det gør også rulleskitræning til en fremragende træningsform for genoptræning.

Det stiller store krav til både balance og teknik at mestre rulleskiene – såvel opad bakke, som i fart nedad bakke. Den præcise timing af vægtoverførslen fra den ene ski til den anden og koordinationen af denne vægtoverførsel med stavisættet, har stor betydning for fremdriften og effekten af muskelarbejdet.

Rulleskitræningen i Skiklubben Hareskov er tiltænkt alle interesserede og det er derfor ligemeget om du dyrker sporten som almindelig motionist, instruktør eller har planer om at deltage i arrangementer som de traditionsrige langrendsløb Birkebeinerløbet, Vasaloppet og Arctic Circle Race.

Vores Rulleskitræning

Vores introduktion til rulleskiløb er åben for alle, også nybegyndere, der gerne vil komme trygt og godt i gang med rulleski. Du behøver altså ikke før at have stået på langrend eller rulleski, men blot have lysten til at prøve kræfter med sporten.
Den første gang vil gå med niveau-inddelt introduktion og instruktion, efter behov. Den største udfordring ved rulleskitræning er bremseteknikken, hvilket betyder, at vi starter med begyndere på en flad strækning og leger med balancen og vægtoverførslen. Som begynder får man hurtigt pulsen i vejret og en god effekt af rulleskitræningen.
Du skal også forvente, at der vil gå noget tid med at få udstyret afprøvet og justeret til alle deltagere. Vi kører på flyvestationens område, og der vil være mulighed for længere og kortere distancer efter eget ønske samt teknik øvelser undervejs.

Vi vil senere træne mere varieret, så alle tilgodeses uanset om rulleski er et supplement til f.eks. dit alpine skiløb eller din primære motionsform i forbindelse med langrend. Derfor er målet for træningen at inddrage udholdenhed, kondition, styrke, balance og teknik i vores rulleskitræning.

Der vil i perioder være mulighed for at låne udstyr, som skiklubben enten har lånt af Danmarks Skiforbund eller anden samarbejdspartner. Har du selv komplet udstyr eller langrendsstøvler, så vil vi sætte pris på, at du medbringer dette.

Medbring cykelhjelm, handsker og lidt vand og evt. energi-barer i lommen, samt skiftetøj til efter træningen. Rimeligt tætsiddende tøj er mest velegnet til træningen. Hold øje med vejret og klæd dig på efter dagens vejrforhold (måske lidt ekstra varmt tøj).

Til træningen skal du medbringe cykelhjelm, handsker og gerne albue- og knæbeskyttere. Deltagelse i træningen sker på eget ansvar.

 

IMG_6449

Næste 10 træninger på rulleski:

Ingen Events

Sponsorer

Sæsonens ture

Destinationer/lokationer