Klubbens historie

Skiklubben Hareskov blev stiftet i vinteren 1979. Det var en vinter med usædvanlig meget sne i Danmark - op til 75 cm sne på en flad mark.

Det betød at mange af Værløses borgere anskaffede sig langrendsski og var at finde både i skovene og på markerne. Selv på Furesøen var det muligt at stå på ski, fordi der samtidig var ganske høje frostgrader.

En gruppe aktive borgere i kommunen samlede sig og stiftende klubbens bestyrelse ved den første generalforsamling onsdag den 18. april 1979. Den første valgte bestyrelse var:

  • Formand: Leif Andersen
  • Næstformand: Poul Andersen
  • Kasserer: Henrik Såbye
  • Sekretær: Erik Kræmmer
  • Best.medl.: Ole Ingemann Nielsen, Hanne Kjerulff og Birger Nielsen

Fra starten var der tilmeldt 70 medlemmer - en ganske god start.

Sponsorer