Kalender

<< Maj 2018 >>
mTotfls
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3

Uge 7 – Ponte di Legno, Italien for småbørnsfamilier med Benjamin og Anne

Børnene er i centrum!
Børnevenligt hotel med halvpension
6 dage/6 nætter med bus, bil eller fly

Målgruppe: Småbørnsfamilier med børn i skolealderen og mindre søskende. Undervisning fra 4 år +
Skitræning: Der er 3 timers undervisning søndag / mandag / tirsdag / onsdag (temadag/portløb) og torsdag. Undervisning fra 4 år+
Rejseperiode: 10. til 17. februar 2018 (uge 7)
Transport: Bustur eller kør selv eller fly.
Ophold: Hotel med halvpension. Swadeshi er en hotelkæde med fokus på børn

Dette er turen hvor børnene er i centrum. Vi kører med 4* hvilebus, så børnene kan møde hinanden og hygge på turen derned. Hotellet er børnevenligt med halvpension. Frokost sørger man selv for og kan nydes i terrænet.
Der er wellness/spaområde. Der er legerum for børn og unge.
Hotellet ligger desværre ikke ved pisten, så vi kører i busser (eller egne biler) til Passo Tonale om morgen, hvor skiundervisningen starter. Dette gælder for alle hold, så vi starter og slutter samme sted.
Priserne er holdt nede så en familie med 2 voksne og 2 børn kan komme af sted for ca. 26.000 kr. (inkl. Halvpension, transfer, liftkort, undervisning, eftermiddags- og aftenaktiviteter, ophold og bustransport)

Skiområde:

Ponte di Legno (Passo Tonale skiområde)
Vi skal et smut til Trentino, og nærmere bestem Ponte di Legno som ligger i forbindelse med Adamello Ski og Temú ski områderne.

I bjergpasset mellem Lombardiet og Trentino finder du denne uopdagede skiperle, der med sin unikke placering krydrer din skiferie med skønt og varieret skiløb for både børn og voksne.

Selve skiområdet (Adamello Ski) befinder sig i grænselandet mellem Alperne og Dolomitterne, så du står faktisk på ski henover to bjergkæder. Hvis du ser på de nøgne tal, så lyder 120 kilometer måske ikke af meget, men i Adamello får du aldrig fornemmelsen af at være i et “mindre” skiområde – du løber nemlig aldrig tør for udfordringer.

Ponte di Legno er direkte forbundet til Passo Tonale med en kabinelift og man kan køre på ski fra Passo Tonale til Ponte di Legno

 

Indkvartering og forplejning

Hotel Swadeshi
www.swadeshi.it/hotel/hotel-palace-resort

Turen er med halvpension fra lørdag aften til fredag morgen.

Resultatet af en ombygning fra en gammel turist koloni er nu blevet et moderne resort med masser af muligheder for fede kombinationer af komfort og traditionel Italiensk hygge.
Værelserne er dejligt store, og lyse med klassiske Italienske møbler.
Alle lejlighederne har køkkener til at have lidt småting stående (til madpakker eller lign.)

Om morgen bliver vi hentet i busser og kørt til Passo Tonale skiområde, hvor undervisningen vil foregå. Det er muligt at skie tilbage til Ponte di Legno, tage en lift eller en bus tilbage, alt efter humør og evner.

 

Transport

Vi benytter fælles bus via Slopetrotter med afgang fredag 9/2 kl 16 eller 17 fra Hareskoven.
Ankomst til hotellet lørdag formiddag.

Hjemrejse fredag aften den 16/2 efter aftensmad (vi har værelserne indtil afrejse).
Hjemkomst lørdag den 17/2  ved middagstid.

Mulighed for kør selv ved fravalg af bus eller tilkøb af fly.

Instruktion

Denne tur henvender sig for nybegyndere såvel som eksperter (voksne).
Undervisningen vil primært forgå i Passo Tonale (hvor vi starter undervisningen hver dag).

Undervisningen foregår søndag, mandag, tirsdag, og torsdag fra 9-12.
Onsdag kan man skie med hele familien om formiddagen og der vil være workshops og/eller portkørsel om eftermiddagen
Interesse for langrendsundervisning, telemark eller snowboard skal gives ved tilmelding, så kan vi prøve at skaffe en instruktører til det.

Vi tilbyder også:
Snebørnehave for børnene der er rimelig selvhjulpne (ca. 4-6 år). Vi tager udgangspunkt i skiundervisning, men der er masser mulighed for at smide skiene og lege i sneen. Evt. stopper undervisningen før kl 12 og så hygges der i sneen.

Vi vil arrangere guidet off-pistetur (mod merbetaling) 1-2 eftermiddage, hvis forholdene tillader det.

Vi afholder evt. en komsammen (motionsløb/trampolinspring/kælketur eller andet) i Danmark inden afrejse, så børnene kan møde hinanden.
Der vil blive arrangeret afterski, fastelavn samt børnearrangementer på udvalgte eftermiddage.

Pris

Beskrivelse Pris pr. person
Voksne (16+): Dkr. 8.250
Barn 4-16 år i 2. seng: Dkr. 5.050
Barn 4-16 år i 3.-6. seng: Dkr. 4.650
Børn 0-3 år i 3.-6. seng: Dkr. 2.050
Tilkøb fly uden skiudstyr: Dkr. 1.400
Tilkøb fly med skiudstyr: Dkr. 1.800
Kør selv fradrag: Dkr. 900

Inkluderet i prisen:

  • 4* hvilebus
  • 3* hotel ophold
  • Fri brug af spa-området
  • Halvpension
  • Liftkort, søndag til fredag
  • Instruktion (alpin skiløb) & snebørnehave fra 4+ år
  • Transfer fra hotellet til Passo Tonale skiområde om morgenen

Uden for prisen:

  • Drikkevarer
  • Ski- og støvleleje (ved bestilling hjemmefra fås 20 % rabat)
  • Mad under busturen
  • Frokost
  • Evt. ekstra overnatning fra fredag den 10/2 til lørdag den 11/2 og/eller til lørdag den 17/2
  • Evt. ekstra liftkort, lørdag den 10/2 og/eller lørdag den 17/2 (ca. 160 kr. per dag)

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding: Tilmelding åbner onsdag 16. august kl. 19 – Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Her vil du blive opkrævet depositum på 2.000 kr.- betalt med kreditkort – Dankort eller Mobile Pay. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail. Senere vil du modtage et link til trin 2 tilmelding med bl.a. mulighed for valg af  tilkøb (transport med bus eller fly/ ekstra liftkortsdage).
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen for tilmelding og betaling af depositum
Tilmeldingsfrist: Ikke fastsat endnu
Restbetaling: Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt

Turleder: Anne Schwartzbach – tager sig primært af børneaktiviteter
Turleder Benjamin Fardan Nodal – tager sig af det praktiske
Telefon: 30665906
Turmail: Legno-uge7@hareski.dk
FB-gruppe: Legno SH 2018

Yderligere information

Yderligere information om dato for komsammen/kælketur i DK, vil komme i facebookgruppen: Legno SH 2018

Skileje:
Næremere information om skileje vil blive oplyst

Kørselvejledning:
Hvis der kommer kør selv deltagere vil information blive udfyldt.

Medlemskab:
For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov.

Forsikring
Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Teknisk arrangør: Nordlander

Forbehold:
Der skal minimum være 40 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser [/tab]

Forklaring på skiniveau

Kategori: Rettesnor for indplacering:
Begynder For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring)
Letøvet For dem der kan køre ned af grønne og blå bakker (1-2 ugers erfaring)
Øvet For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring)
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning

Ovenstående er kun vejledende. Det er meget individuelt, hvornår man er på et givent færdighedsniveau. Er du i tvivl så ring og tal me



Kontaktperson
Benjamin Fardan Nodal

Sponsorer