Kalender

<< Sep 2017 >>
mTotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Uge 7 – Familietur til Kronplatz i Syd-Tirol, Italien UDSOLGT

Målgruppe: Børnefamilier med børn i alderen 6-16 år. Andre er også meget velkomne – f.eks. søskende eller bedsteforældre.
Transport/Ophold: Kør selv. Hotel Paraccia og Garni Pé de Munt med ½ pension
Instruktion: 15 timers alpin ski- undervisning fordelt på 5×3 timer. Børn får mulighed for at køre porte.

Vær opmærksom på, at der er både denne breddetur og en skiteamtur til Kronplatz med hvert sit hotel, men med fælles træning/undervisning.

Hotellerne

Vores to hoteller – Hotel Paraccia og Garni Pè de Munt, ligger i den lille by San Vigilio for foden af bjerget. De er familieejede og –drevet. Også her er børn hjertelig velkomne. Der er plads til alle i den fælles pejsestue ved baren.

Børnefokus

Alle der tilmelder sig turen vil blive indbudt til et arrangement i januar, der skal være med til at ryste os lidt sammen, og ikke mindst give børnene mulighed for at finde venner og veninder inden vi mødes igen i Italien.
Vi opfordrer alle til at varme op til turen ved at deltage på klubbens fredagsture til Vallåsen.

Skiområde og by:

Skiområdet Kronplatz er meget børnevenligt. Bjerget er rundt på toppen, og mange lifter mødes her. Alle kan komme op i terrænet. Pistesystemet er også meget børnevenligt – 21 af de 32 lifte er kabiner, og der er kun 6 træklifter. Området byder på ca. 120 km piste i alle sværhedsgrader, bl.a. 2 sorte på hver 5 km, og en 7 km lang rød piste. En af børnenes favoritter er den blå Miara, hvor der er mange muligheder for små hop og for at smutte en tur ud mellem træerne.
Kronplatz området tilbyder desuden en god snow-fun-park, half-pipe og børne-ski-cross bane.

Indkvartering og forplejning:

Kronplatz-HotelParaccia

Indkvartering og forplejning:

Hotellerne ligger i den lille by San Vigilio for foden af bjerget. De er familieejede og –drevet. Også her er børn hjertelig velkomne. Der er plads til alle i den fælles pejsestue ved baren på Hotel Paraccia.
Vores værtinde Karin og hendes mand, Alex, er super hjælpsomme og imødekommende.
Morgenmad (buffet med det hele) serveres på begge hoteller og aftensmad (3-5 retter – separat børnemenu) serveres for alle i restauranten på Hotel Paraccia.
Indkvartering på Hotel Paraccia sker i store værelser; fra dobbelt-værelse med mulighed for opredning og op til 55 m2 med 6 sengepladser. Alle værelser er med bad, toilet og TV.
På Garni Pè de Munt er værelserne lidt mindre (15-18m2) med plads til 2-3 personer. Prisen på disse værelser er ca. 10 % lavere end på hotellet.
På Hotel Paraccia er der wellness afdeling i kælderen med sauna inkl. i prisen, mens whirlpool og solarium er mod mindre betaling. Hotellerne ligger ca. 1200m fra liften og der kører skibus hele dagen kun 50 m fra hotellerne. Der er gratis privat parkeringsplads.

Ankomst og afrejse

Værelserne er til rådighed fra lørdag senest kl. 15.00. Kommer I lørdag morgen er der mulighed for omklædning og opbevaring af bagage indtil lørdagens skiløb er overstået. Værelset er til rådighed indtil kl. 10.00 på afrejsedagen. Mulighed for omklædning og bad efter endt skiløb på afrejsedagen.
Erfaringen viser, at mange ønsker at overnatte allerede fra fredag til lørdag i uge 6, dvs. ankomst fredag og klar til at stå på ski fra lørdag morgen. Derfor kan I allerede nu markere på tilmeldingsblanketten, hvis I ønsker et værelse en nat tidligere. Bemærk, det er uden for turens pris og afregnes direkte med hotellet ved afrejse. Hotellerne sælger fortrinsvis deres værelser på ugebasis og kan derfor først give endeligt tilsagn om denne ekstra nat omkring medio uge 5. I vil blive kontaktet direkte fra hotellerne for nærmere oplysninger.

Instruktion og aktiviteter:

15 timers alpin skiundervisning

Alle der er fyldt 6 år tilbydes undervisning i 5×3 timer – børn og forældre samtidig – hvilket er inkluderet i prisen. Undervisning til børn prioriteres højest. Der undervises i alpint skiløb med klubbens egne instruktører, fortrinsvis formiddage. Dog tages forbehold for, at vi kun opretter teenage- og voksen nybegynder/letøvet-hold, hvis der er nok tilmeldinger til dette. Alternativt tilbyder vi undervisning i den lokale skiskole.
Vi forventer at gentage succesen fra de sidste par år med temabaseret undervisning, dvs. undervisning i specifikke emner som korte sving, store sving, portbane, videofeedback, fun-park, pukler og dyb sne hvis forholdene tillader.

Igen i år samarbejde med Skiteam

Turen gennemføres i samarbejde med klubbens Skiteam, der dog ikke bor på samme hoteller som os. Samarbejdet med Skiteamet betyder, at alle interesserede vil få mulighed for at køre porte – både børn og voksne.

Guidet off piste tur:

Vi tilbyder mulighed for at forhåndstilmelde sig en dag med en lokal (engelsktalende) bjergguide. Vi har arrangeret, at han guider os på hold af max 8 personer ud i naturskønne bjergområder nær San Vigillio, hvor vi ellers aldrig vil komme selv.
Turene vil blive planlagt ud fra antal tilmeldte. Alle med en hvis ski-erfaring kan deltage, og vi tilstræber, at man kommer af sted med andre på samme niveau. Børn skal dog være fyldt 11 år og være gode skiløbere for at deltage – og i følgeskab med mindst én forælder.

Prisen for off piste kommer ud over selve turprisen.

Picnic

Vi forsøger som noget nyt, at arrangere en fælles tur for alle til et nærliggende meget idyllisk skiområde – vores hotel-værtindes personlige favorit. Her anvender de et enkelt sted heste som skilift. Her vil der være fælles picnic.  Denne tur kræver liftkort til Super Ski Dolomiti, det udvidede liftkort er inkluderet i rejsens pris.

Transport

Turen er baseret på kør-selv. For at imødekomme voksne, der tager alene afsted med et barn/flere børn, må I meget gerne markere på tilmeldingsblanketten hvis andre kan køre med jer. Skriv gerne i kommentar-feltet på blanketten hvor mange pladser det drejer sig om. Ekstra pladser er også interessante i forhold til instruktør-transport. Hvis I lægger plads til, at en instruktør kan køre med jer honoreres det med kr. 1200 t/r.
Alternativt kan man selv arrangere at flyve, f.eks. til Innsbruck (ca. 1½ t kørsel), Venedig eller Milano (ca. 4 t)

Ankomstdato:

Turen er baseret på kør-selv med ankomst lørdag den 10. februar 2018

Afrejsedato:

Turen er baseret på kør-selv med afrejse fra hotellet lørdag den 17. februar 2018

Pris

Hotel Monte Paraccia

Beskrivelse Beløb pr. person
Comfort værelse (1. og 2. seng): Kr. 7.450
Suprior værelser (1. og 2. seng): Kr. 8.100
Suite (1. og 2. seng): Kr. 8.350
Pris ungdom 13-17 år: Kr. 6.000
Pris barn 8-12 år: Kr. 5.550
Pris barn 3-7: Kr. 3.250
Pris barn 0-2: Kr. 2.850
Seniorrabat (Født før 26.11.1952): Kr. 200

Alle priser er baseret på 2 voksne i et værelse.
Comfort værelse: Mulighed for 2-3 personer
Suprior værelser: Mulighed 4-5 personer
Suite: Mulighed for 4-6 personer

Pension Garni Pe de Munt

Beskrivelse Beløb pr. person
Grundpris (1. og 2. seng) Kr. 6.700
Pris ung 13-17 år: Kr. 5.700
Pris barn 8-12 år: Kr. 5.300
Pris barn 3-7:Kr: Kr. 3.300
Pris 0-2: Kr. 2.600
Seniorrabat (Født før 26.11.1952): Kr. 200

Alle priser er baseret på 2 voksne i et værelse.

*Priserne er baseret på 6 dages liftkort til Super Ski Dolomiti – Ved udvidelse af antal dage skal man vælge tillæg.

Diverse tillæg

Tillæg enkeltværelse (begge indkvarteringer): Kr. 200
Liftkort tillæg Super Ski Dolomiti 7 dage barn/junior (8-17): Kr. 205
Liftkort tillæg Super Ski Dolomiti 7 dage voksen: Kr. 285
Liftkort tillæg Super Ski Dolomiti 7 dage senior Kr. 265
Liftkort tillæg Super Ski Dolomiti 8 dage barn/junior (8-17): Kr. 390
Liftkort tillæg Super Ski Dolomiti 8 dage voksen: Kr. 555
Liftkort tillæg Super Ski Dolomiti 8 dage senior: Kr. 505

*Grundprisen er baseret på 6 dages liftkort og afhænger af værelsestype og hotel.

Tilvalg off piste

Valgfrit kursustillæg Pris pr. person
Off piste: Kr. 450

Tilvalg udstyrsleje

Skileje voksen 6 dage 7 dage 8 dage
Ski – Standard Kr. 385 Kr. 435 Kr. 475
Ski+Støvler – Standard Kr. 460 Kr. 535 Kr. 610
Ski – Super Kr. 535 Kr. 590 Kr. 640
Ski+Støvler – Super Kr. 675 Kr. 760 Kr. 835

Skileje barn 6 dage 7 dage 8 dage
4-12 år Ski Kr. 310 Kr. 350 Kr. 385
4-12 år Ski+Støvler Kr. 350 Kr. 400 Kr. 455
13-16 år Ski Kr. 385 Kr. 430 Kr. 475
13-16 år Ski+Støvler Kr. 460 Kr 535 Kr. 610

• Ophold i eget værelse med bad, toilet og tv, 7 overnatninger
• Halvpension
• Liftkort, søndag til fredag
• Instruktion (alpin skiløb)
• Fælles udflugt og picnic
• Transport
• Frokost
• Drikkevarer til aftensmaden
• Liftkort, lørdage
• Ski- og støvleleje
• Morgenmad på ankomstdagen (10/2)
• Aftensmad på afrejsedagen (17/2)
• Evt overnatning fredag til lørdag i uge 6.

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding: Tirsdag 15. august 2017 kl. 19.00 åbner tilmeldingen – Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Her vil du blive opkrævet depositum på 1.000 kr.- betalt med kreditkort – Dankort eller Mobile Pay. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail. Senere vil du modtage et link til trin 2 tilmelding med bl.a. mulighed for valg af  tilkøb.
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen for tilmelding og betaling af depositum
Tilmeldingsfrist: Ikke fastsat endnu
Restbetaling: Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode (betalingskort via bank).
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt

Turleder: Stine Abell – tlf. 6071 6705 (Bedst efter 17.30)
Turleder: Sannie Nordly – tlf. 27201699 (Bedst efter 17.30)
Turmail: kronplatz-uge7@hareski.dk

Yderligere information

Vi holder informationsmøde og giver børnene mulighed for at løbe på ski og finde nye som gamle –venner en søndag i januar.
Vi har handlet rigtig gode rabatter hos ski-udlejningen i byen. I får priser indregnet i den samlede pris ved at udfylde tilmeldingsblanketten.
For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov.
Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på http://www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.
Turen arrangeres uden rejsebureau
Der skal minimum være 50 deltagere for, at turen gennemføres.Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Kørselvejledning til Kronplatz, San Vigilio

Kør fra motorvejen fra Innsbruck ved byen Brixen (Bressanone). Efter betalingsstedet følg de brune skilte til venstre mod Val Pusteria/Brunico og kort efter til højre i rundkørslen (ad vej ss49). Følg vejen ligeud. Efter ca. 15-20 km kørsel, kan man fremme til højre se Kronplatz-bjerget og toppen af pisterne. Efter 25 km inden I kommer ind i Brunico by, kommer ret pludseligt skilt og vej til højre mod Gardertal / Val Badia.
Vejen går til højre over lille bro over floden. Følg denne vej (vej ss244) ca. 13 km op i bjergene. I den lille by Longega skal I holde til venstre i krydset mod San Vigilio. Efter ca. 3 km kommer I ind i byen. Turen fra motorvejen er knap 40 km lang, og den tager under normale forhold 35 minutter. Sidste år blev vi advaret om, at lørdag formidag kan være lang kø det sidste stykke fra motorvejen og frem. Eller tjek Google maps. GPS koordinater: 46° 41.936’, 11°56.386

Hotel Paraccia

Strada al Plan Dessora, 41,
39030 San Vigilio di Marebbe Bolzano, Italien
Telefon:+39 0474 501018

Garni Pe de Munt

Strada Paracia, 44,
39030 San Vigilio di Marebbe Bolzano, Italien
Telefon:+39 0474 501018[/tab]

 Facts – godt at vide

  • Afstand fra København: ca. 1350 km over Rødby
  • Antal lifter i alt: 32, heraf: Kabinelifter 21, Stolelifter 5, Slæbelifter 6
  • Piste km. i alt: 105 km, heraf blå: 55 km, røde 40 km, sorte 10 km. Snekanonanlæg næsten over alt.
  • I byen San Vigilio: Skibus, skøjtehal, kælketure.
  • Sproget i byen er italiensk (Landi), mange taler tysk og engelsk.
  • Juniorer til og med 14 år skal bære hjelm når de står på ski og snowboard.
  • Alle skal bære gyldig billedlegitimation i Italien.
  • Rygning er forbudt indendørs i Italien.
  • Der er siesta alle dage mellem kl. ca. 12 – 15.30, dog ikke på barer og restauranter.
  • Strøm er 220V. Stikkene er forskellige, så husk evt. adapter.
  • Drikkepenge gives i Italien som i Danmark.
  • Kronplatz og byen San Vigilio ligger i regionen Trentino/ Alto Adige (Bolzano provinsen).
  • Der er samlet 200 km langrends løjpe fordelt rundt om Kronplatz skiområde.
  • Se mere om området på http://www.kronplatz.com/en/ski-region/
  • Se mere om byen på http://www.sanvigilio.com/en

Og:

Der bliver inden afgang udsendt orienteringsmateriale.
Derudover er du altid velkommen til at kontakte turarrangørerne.

Forklaring på skiniveau

Kategori: Rettesnor for indplacering:
Begynder For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Der er ikke begynderundervisning på denne tur.
Letøvet For dem der kan køre ned af grønne og blå bakker (1-2 ugers erfaring).
.Øvet For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Ovenstående er kun vejledende. Det er meget individuelt, hvornår man er på et givent færdighedsniveau. Er du i tvivl så ring og tal med turarrangøren.



Profile photo of Stine Abell Kontaktperson
Stine Abell

Sponsorer