Kalender

<< Aug 2018 >>
mTotfls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2

Uge 7 – Hochfügen i Østrig med Ski-in/ski-out

Ski-in/ski-out for familier med børn og unge mennesker

Denne tur henvender sig primært til familier, der har været på ski nogle år og som gerne stadig vil have teenagere med på ferie. Hochfügen er et spændende skiområde, hvor alle fra letøvede til eksperterne kan blive udfordret (bemærk, der vil ikke være tilbud for begyndere på denne tur). Hotellet, Montana Alm, er ski-in/ski-out via en en rød piste, som svinger lige forbi hotellets store terrasse.

Turen er med halvpension og vi spiser sammen i restauranten morgen og aften. Vi har omkring 110 sengepladser (næsten hele hotellet), så der bliver en væld af andre danske børn og unge mennesker at være sammen med. Hotellet har bl.a. et ’spillerum’, så medbring et bordtennisbat, hvis du har lidt energi tilbage til en gang rundt om bordet om aftenen.

Skiområde og by:

Hochfügen ligger ved indgangen til Zillertal i Østrig, hvor man også finder de mere kendte destinationer Mayrhofen, Zell am Ziller og Hintertux. Hochfügen hænger skimæssigt sammen med området Hochzillertal-Kaltenbach.

Efter de østrigske forhold ligger Hochfügen højt, i 1500 meters højde, og skiløbet når op til 2500 meter over havet. Rent pistemæssigt er der knap 200 kilometer at brede sig på. Alt sammen ganske fint og gemütlich i bedste østrigske stil. Hochfügen har med Kaltenbach en stor diversitet. Hochfügen er et område for øvede skiløbere, mens Kaltenbach har de store brede grønne og blå pister. Området giver gode muligheder for freeride og backcountry, så vi vil forsøge, at arrangere en tur med en lokal bjergguide efter interesse.

Der er 12 lifte i Hochfügen, men er forbundet med et område med yderligere 37 lifter. Der er også oplyst kælkebane og et enkelt langrendsspor. Gratis skibus.

En aften om ugen er der aftenåbnet i lifterne ved byen, hvor de Østrigske skilærere laver en lille opvisning. Det er både muligt at stå på ski samt at kigge på mens man nyder en varm kop Glühwein. Traditionel tyrolerhygge.

Hochfügen er ikke en decideret by, men en gruppe hoteller lokaliseret ved et ”liftknudepunkt”. Der er intet i ”byen”, ud over hoteller (med restaurant/cafeer), skibutikker/udlejning og en lille kiosk. Der er ikke supermarked, bager eller andre muligheder for at handle. Hvis man gerne vil handle, kan man køre i bil eller tage den lokale bus (gratis) ned til Fügen, hvor der er gode indkøbsmuligheder.

Hochzillertal_Hochfugen-skikort

Indkvartering og forplejning:

Hotellet Montana Alm er ski-in / ski-out i Hochfügen – Hochzillertal skiområde.
Vi bor i hotellejligheder af forskellige størrelser fra 2 til 9 personer. Alle med bad og toilet, og mange også med en køkkenniche. De fleste har balkon. Hotellet har en skøn solterrasse. Der er et wellness område med sauna på hotellet. Der er sengelinned i lejlighederne, men ikke sæbe/shampoo.

Turens pris er inklusive halvpension, traditionel østrigsk morgen- og aftensbuffet.

 

  
Mange af værelserne er ny-renoveret

MontanaAlm-Opholdssted

Instruktion og aktiviteter:

Denne tur henvender sig for niveauerne letøvet til ekspert.
Der indgår 15 timers undervisning, 5 formiddage á 3 timer for alle samtidigt.

Extra: Der vil forsøgt arrangeret off-piste/freeride hold med lokal guide efter behov/ønske (er IKKE inkluderet i prisen). Denne mulighed er ikke kun for eksperter, men for alle niveauer. Det hele er selvfølgelig afhængigt af vejret og den aktuelle snesituation samt interesse.

Hver eftermiddage efter skiløb holder vi samlet after-ski på hotellets terrasse/bar, og deler sjove og hyggelige skioplevelser fra dagen.

Transport

Turen er arrangeret som kør-selv, dvs. eksklusiv transport, som det er op til familierne selv at arrangere. Der er ca. 1250 km i bil. Alternativ er fly til fx München og derfra i transfer/lejet bil.

Ankomst:

Værelserne er vores fra lørdag den 9. februar 2019, ca. kl. 15

Afgang:

Værelserne skal være rømmet lørdag den 16. februar 2019 kl. 10

Pris

Værelserne, hvoraf de fleste er renoveret inden for de sidste par år, er forskellige mht. antal faste sengepladser og opredninger. Hotellet tager betaling for alle faste sengepladser på et værelser, så vi vil gøre hvad vi kan for at indplacere familierne så hensigtsmæssigt som muligt, så faste sengepladser optages, og der dermed ikke opstår ekstra omkostninger, der kan fordyre turen. Vi vil forsøge at finde en god løsning for alle, og I bliver kontaktet af turarrangøren for omplacering, hvis der er behov for dette efter tilmelding.
Familier kan anmode om at frikøbe fast sengepladser for kr. 5.500/stk.

Nedenstående priser er baseret på, at alle faste sengepladser bliver fyldt, og inkl. 7 overnatninger, halvpension, 6 dages liftkort og skiskole.

Alder Pris pr. person
Voksne Kr. 9.350
Unge 17-20 årige: Kr. 8.950
Unge 13-16 årige Kr. 8.300
Børn 8-12 årige: Kr. 7.750
Børn 6-7 årige: Kr. 6.800

Rabat

Der gives rabat til personer, der sover i opredninger (efter lejlighedens faste sengepladser er besat).

Alder Rabat pr. person
Voksne (18 år+) Kr. 360
Unge 13-17 årige Kr. 1.080
Børn 6-12 årige: Kr. 1.800
Børn 0-5 årige Kr. 3.600

Tillæg for ekstra dages liftkort

Beskrivelse 1 ekstra dag 2 ekstra dage
Voksne: kr 262 kr 505
Ungdom 17-19 årige: kr 209 kr 407
Børn/unge 8-16 årige: kr 118 kr 228
Børn 6-7 årige: kr 0 kr 0

Beskrivelse af hotellets værelser

Værelserne er forskellige mht. antal rum og faste sengepladser/rum og opredninger. Herunder ses fordelingen af senge pr rum per værelse, samt antallet af faste/max antal sengepladser (Max-Faste=Opredninger).

Værelse# Rum 1 Rum 2 Rum 3 Stue Faste sengepladser Max sengepladser
B33 2 1 3 3
B34 2 1 3 3
C12 2 2 3 4
C13 2 2 2 3 6
C32 2 2 3 4
D1 2 2 2 4 6
D11 2 2 2 4 6
D14 2 2 4 4
D15 2 2 2 4 6
D16 2 2 2 4 6
D21 2 2 2 4 6
D22 2 2 2 4 6
D41 2 2 2 4 6
D44 2 2 2 4 6
E23 2 3 2 5 7
F24 2 2 4 2 6 10
F31 2 3 2 2 7 9
F52 2 3 6 8 11


• Ophold
• Halvpension – morgen og aftenbuffet, hvor vi starter med aftensmad lørdag og afslutter med morgenmad næstfølgende lørdag
• Liftkort, søndag til fredag 6 dage
• Instruktion (alpin skiløb) 15 timer

• Transport
• Frokost
• Drikkevarer (også til maden)
• Liftkort, lørdage
• Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding åbner:  Tilmelding åbner søndag 24. juni kl. 10.
Tilmelding: Tilmelding foregår på vores nye medlemsportal via nedenstående link. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og kode der er udsendt pr. mail. Kontakt info@hareski.dk hvis du oplever problemer.
Tilmeldingslink: https://medlem.hareski.dk/event/details/i424
Depositum: Vi har kun ovenstående hotellejligheder og derfor bliver tilmeldinger behandlet efter først til mølle-princippet. I og med der er så forskellige lejligheder vil vi forsøge at finde en god løsning for alle og I bliver kontaktet af turarrangøren for omplacering hvis der er behov for dette efter tilmelding.
Restbetaling: Restbetaling skal ske i efteråret 2018 – den foregår ved at du modtager en faktura med link til onlinebetaling eller FI-kode (betalingskort via bank) samt betalingsdato.
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en privat afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt

Turledere: Christian de Lichtenberg (mobil 93 88 53 88) og Nina Due (mobil 29 49 98 10)
Turmail: hochfugen-uge7@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være indforstået med at betale kontigent for sæson 2018/19. Melder man sig ind dd (08.06.2018) og frem til 30. juni (sidste dag i indeværende sæson), som er nuværende sæson, vil man automatisk få overført kontingentet til næste sæson.[/tab]

Forsikring

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.[/tab]

Teknisk arrangør

Skiklubben Hareskov, Turen arrangeres direkte med hotellet

Forbehold

Der skal minimum være 70 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser

MontanaAlm-Placering

Forklaring på skiniveau

Kategori: Rettesnor for indplacering:
Begynder For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Der er ikke begynderundervisning på denne tur.
Letøvet For dem der kan køre ned af grønne og blå bakker (1-2 ugers erfaring ). Man skal kunne køre på blå pister og klare sig på en rød for at komme til hotellet.
.Øvet For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Ovenstående er kun vejledende. Det er meget individuelt, hvornår man er på et givent færdighedsniveau. Er du i tvivl så ring og tal med turarrangøren.



Profile photo of Christian G. de Lichtenberg Kontaktperson
Christian G. de Lichtenberg

Sponsorer