Kalender

<< Dec 2017 >>
mTotfls
27 28 29 30 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31

Uge 50 Hemsedal – Skiteam tekniktur

Forlænget weekendtur til Hemsedal – ren teknik tur

Turen retter sig mod unge (12-18 år) skiløbere som er interesseret i at komme på en intensiv træningstur med fokus på teknik til portløb. Turen giver mulighed for at løberne kan tage afsted på egen hånd og derfor er det et krav at løberne kan tage vare på sig selv.

Alle der tilmelder sig turen vil blive kontaktet af cheftræner, Nicolai Madsen (22 88 10 46) – både omkring forudsætninger for at deltage (løberens modenhed), men også ift. nærmere information omkring afvikling af turen.

Skiområde og by:

Hemsedal kaldes ”Nordens Alper”, da terræn og fjelde ligner alperne. Pister og skiløb er også i en klasse for sig selv og pga. højde og pisternes orientering er der altid godt med sne frem til 1. Maj.

Indkvartering og forplejning:

Vi kommer til at bo i lækre og hyggelige hytter oppe på fjeldet med ski-in/ski-out mulighed.

Forplejningen løses ved at de tilmeldte, hver i sær har et ansvar for at have noget mad med. Dette bliver planlagt efter folk har tilmeldt sig og vi ved hvor mange der skal med. Forplejning bliver koordineret af træner og turleder, Nicolai Madsen, i samarbejde med de forældre som evt. tager med. For eksempel kan det forventes at man skal have en nedfrosset aftensmad ret og morgenmad med til én dag til hele holdet. Den samlede pris for forplejning deles ud mellem alle deltagere.

Instruktion og aktiviteter

Der vil være heldagsundervisning; en morgentræning, frokost og en eftermiddagstræning. Efter skitræning kan det forventes at der vil være barmarkstræning. Barmarkstræningen har både fokus på det sociale og det fysiologiske, med udstrækning, styrke og kondition. Det er derfor vigtigt også at medbringe sportstøj og sko til dette.

Husk

Alle kører med hjelm. Har man spørgsmål til relevant udstyr kan man med fordel kontakte cheftræner, Nicolai Madsen – 22 88 10 46. Medbring sygesikringsbevis.

Transport

Afrejse:

Onsdag d. 13 dec. om aftenen.

Hjemrejse:

Søndag d. 17 dec. efter formiddags træning.

Pris

Pris pr. person: Kr. 2200

Inkluderet i prisen

  • Ophold
  • Træning
  • Liftkort til 4 dage

Det planlægges at vi tager afsted i en minibus og én (evt. flere) personbiler afhængigt af antal tilmeldte. Da transportomkostninger endnu ikke helt kendes, er disse ikke inkluderet i prisen. Det kan dog forventes at blive billigt.

Forplejning indgår ikke i prisen. Læs mere herom under indkvartering og forplejning. (se længere oppe)

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmeldingsstart: Tilmelding er åben
Tilmeldingsfrist: senest d. 7 dec. 2017
Tilmelding: Der er tilmelding via medlemsportalen. Her betaler du det fulde beløb for turen plus kortgebyr med betalingskort. Du skal være medlem af Skiklubben Hareskov for kunne gennemfører tilmeldingen.
Tilmeldingslink: https://medlem.hareski.dk/event/details/i374
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Yderligere information

Medlemskab:

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller være medlemmer af skiklubber under DSKIF. Hvis turen overtegnes, prioriteres de tilmeldte, som er medlemmer af skiklubben

Forsikring

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på http://www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.
Teknisk arrangør

Skiklubben Hareskov arrangere selv

Forbehold

Antallet af pladser er begrænset, hurtig tilmelding anbefales og deltagelse vil være med forbehold for hytte-, transportkapacitet og tilstrækkelige tilmeldinger. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk



Profile photo of Nicolai Ø. Madsen Kontaktperson
Nicolai Ø. Madsen

Sponsorer