Kalender

<< Sep 2017 >>
mTotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Uge 48 – Nordkredsmesterskaber i Norge, Teknik -& porttræning og konkurrence

Målgruppe: Alle børn og voksne med interesseret i at øve teknik træning både på pisten og i porte – også selvom man aldrig har prøvet det før.
Skitræning: Teknik – & porttræning mandag til fredag formiddag
Aktiviteter: Konkurrence fredag eftermiddag og lørdag formiddag
Rejseperiode: 26/11 til 3/12 – 2017
Transport: Kør selv (koordineres)
Afrejse- og ankomststed: Aftales med chaufføren
Ophold: Lejligheder i Krystallen med egen madlavning (koordineres i hver lejlighed)

Sæsonstart med første konkurrence  – tag med til Kvittfjell i uge 48.

Årets første konkurrence NKM, afholdes igen i år i Kvittfjell, Norge.

Turen er åben for alle børn og voksne, der er interesseret i at køre porte, også selvom man aldrig har prøvet det før. Der vil være teknik træning både i porte og på pisten fra mandag til og med fredag. Der vil være mulighed for at deltage i Nordkredsmesterskaberne i storslalom og slalom. Konkurrencen afvikles fredag og lørdag. Konkurrencen er åben for alle, også børn og voksne, der ikke har prøvet at køre konkurrence før.

Som noget nyt indgår denne konkurrence i Danmarks Cuppen.

Transport:

Turen er en kør-selv-tur, men der er mulighed for at koordinere kørsel med andre.

Turlængde:

Ankomst søndag d. 26/11-2017 og afrejse enten lørdag efter konkurrencerne, eller søndag formiddag. Der er også mulighed for at lave en kort tur hvor der køres op torsdag og hjem lørdag/søndag. Lejlighederne lejes fra søndag – søndag eller fra torsdag til søndag.

Ønsker man at ankomme før vil der være en merpris på lejligheden hvis denne er ledig. Der er også en del hoteller, hvis det bare er for en enklet overnatning, er det oftest billigst med en hotelovernatning, da man betaler for lejligheden helt fra torsdag. Ekstra overnatninger arrangeres selv, jeg er dog behjælpelig.

Indkvartering og kost:

For at holde prisen nede, bor vi som sidste år fordelt i lejligheder i Krystallen som ligger tæt ved pisten.

Vi er fordelt i begge blokke som ligger tæt ved hinanden. Lejlighederne har forskellige størrelser. Fordeling i lejligheder vil ske på basis af, hvor længe man er der. Dvs. hytterne fyldes op med deltagere på lange turer og de på korte turer. Herefter fordeles man efter ønske, så vidt det er muligt. Hver lejlighed står selv for madlavning og for fordeling af udgifter til mad.

Det anbefales, at der derfor laves aftaler indbyrdes ifht. hvad hver enkelte har af arbejdsopgaver og for hvor meget der må bruges af udgifter til mad.

Man medbringer selv sengetøj og håndklæder. Sengetøj kan lejes til 150 kr. per sæt, bestilling og betaling sammen med tilmelding. Også karklude og viskestykker medbringes.

Træning og aktiviteter:

Der vil være træning fra mandag til fredag. Konkurrencerne afvikles fredag eftermiddag med storslalom og lørdag formiddag med slalom.

Der vil typisk være træning fra 9.30-12, herefter frokost og træning igen fra 13-15. Trænerne laver en træningsplan med en blanding af port og teknik træning alt afhængig af sne- og baneforhold.

Hver eftermiddag kl. 17 vil der i parkeringskælderen enten være styrke træning (egen vægt) eller mobilitets træning, så medbring praktiske træningssko og flere sæt træningstøj. Børnene inddeles i hold efter alder, der er også plads til voksne.

Hvis muligt holder vi igen i år en film aften. Er der stor spredning i alderen, vil der holdes to steder for hver sin aldersgruppe.

Husk at linke på på skiteamets FB side, det er her alle informationer kommer ud.

002-Yina-Moe-Lange 14

Priser

Ugetur søndag d. 26-11-2017 til og med søndag d. 03-12-2017

Ophold i lejligheder og tur administration: max. 1200 kr (bliver reguleret når vi kender de endelige priser).

Træning Pris
Fra søndag d. 28-11-2017 kr. 1200
Fra mandag d. 27-11-2017 kr. 1000
Fra tirsdag d. 28-11-2017 kr. 800
Fra onsdag d. 29-11-2017 kr. 600
Fra torsdag d. 30-11-2017 kr. 400
Fra fredag d. 01-12-2017 kr. 200

 

Liftkortdage Børn 7-15 år Voksne 16 år og ældre Racer 16 år og ældre
1 dag* kr. 250 kr. 375 kr. 325
2 dager* kr. 475 kr. 725 kr. 600
3 dager* kr. 675 kr. 1050 kr. 850
4 dager* kr. 850 kr. 1325 kr. 1075
5 dager* kr. 975 kr. 1525 kr. 1250
6-8 dager* kr. 1100 kr. 1725 kr. 1400

 

Startgebyr til Nordkredsmesterskab er 200kr. per konkurrence.

Klubben betaler startgebyr for klasserne U21 og yngre, såfremt de er tilmeldt senest 20. november 2017 enten via opdatering af tilmeldingsarket eller via mail til jh@stores.dk

Husk at melde fra, hvis I ved,  at I/jeres børn forhindres i at deltage i konkurrencen.

Aldersklasser (juli 1.- juni 30.):

Alder 2016/17 Klassebetegnelse Klassebetegnelse Fødselsår sæson 17/18
U 8 år Piger 8 Drenge 8 2010 eller senere
U10 år Piger 10 Drenge 10 2008-2009
U12 år Piger U12 Drenge U12 2006-2007
U14 år/K1 Piger U14 Drenge U14 2004-2005
U16 år/K2 Piger U16 Drenge U16 2002-2003
U18 år/J1 Junior Piger U18 Junior Drenge U18 2000-2001
U21 år/J2 Junior Piger U21 Junior Drenge U21 1998-1999
22-30 år Senior Damer Senior Herrer 1996–1988
31 år + Veteran Damer 31+ 1987 eller tidligere
31-45 år Veteran Herrer 31+ 1987 – 1973
46 år + Veteran Herrer 2 46+ 1972 eller tidligere

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding:  Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Her vil du blive opkrævet depositum på 500 kr.- betalt med kreditkort – Dankort eller Mobile Pay. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail. Senere vil du modtage et link til trin 2 tilmelding med bl.a. mulighed for valg af  tilkøb (transport med bus eller fly/ ekstra liftkortsdage).
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen for tilmelding til uge 48
Tilmeldingsfrist: Søndag 12-11-2017. Ved tilmelding efter 12.11 kontaktes Jane
Restbetaling: Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode (betalingskort via
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/
Ved spørgsmål kontakt: Jane Hanghøj på 40277667

Inkluderet i prisen

• Ophold
• Liftkort, hvis det er valgt i prisen
• 4-5 timers porttræning i dagene op til konkurrencen

Uden for prisen

• Mad under transporten
• Private biler, hvor der er fælles koordinering
• Kost, som koordineres hjemmefra
• Ski- og støvleleje[/tab][/tabs]

Yderligere information

Medlemskab: For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov.
Forsikring: Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen, derfor anbefaler klubben at man supplerer med rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.
Forbehold: Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

HUSKELISTE:

Da det kan være meget koldt, anbefales det at huske:

Ekstra varmt tøj, evt. varmesåler til støvlerne eller “varmepuder”, god fed kuldecreme, lille termokande til varme drikke på løjpen,  drikkedunk,  evt. lille rygsæk,

18  22



Profile photo of Jane Hanghøj Kontaktperson
Jane Hanghøj

Sponsorer