Kalender

<< Jul 2018 >>
mTotfls
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5

Uge 17 – Afslutningstur med skiteamet til Hemsedal

Turen er åben for børn og voksne. Vi har unge engagerede trænere med, som på højt skifagligt niveau, og kan træne både børn og voksne. Turen retter sig mod unge (6 – 18 år) skiløbere som er interesseret i at komme på en intensiv træningstur med fokus på teknik til portløb (en del friløb) og porttræning bliver muligt ift. tekniktræning. Turen giver mulighed for at løberne kan tage afsted på egen hånd og derfor er det et krav at løberne kan tage vare på sig selv. Unge under 12 år skal ledsages af en voksen.

Alle der tilmelder sig turen vil blive kontaktet af cheftræner (Nicolai Madsen – 22 88 10 46) og/eller turleder Carsten Wexel (crw@hareski.dk) – både omkring forudsætninger for at deltage (løberens modenhed), men også ift. nærmere information omkring afvikling af turen.

Skiområde og by:

Hemsedal kaldes ”Nordens Alper”, da terræn og fjelde ligner alperne. Pister og skiløb er også i en klasse for sig selv og pga. Højde og pisternes orientering er der altid godt med sne frem til 1. Maj. Fakta:

  • 20 lifter
  • 49 pister, heraf
  • Længste piste 6000 m
  • Faldhøjde 830 m
  • 4 parker (et af skandinaviens bedste parkområder)
  • 2 skicrossarenaer
  • Stort børneområde
  • Område for speedskiing, slalombane med tid

Indkvartering og transport:

Vi kommer til at bo i lækre og hyggelige hytter oppe på fjeldet med ski-in/ski-out mulighed.

Forplejningen løses ved at de tilmeldte, hver især har et ansvar for at have noget mad med. Hver hytte står selv for madlavning og for fordeling af udgifter til mad. Dette bliver planlagt efter folk har tilmeldt sig og vi ved hvor mange der skal med. Forplejning og ansvar bliver koordineret af turleder, Carsten Wexel, i samarbejde med de forældre som tager med. For eksempel kan det forventes at man skal have en nedfrosset aftensmad ret og morgenmad med til én dag til hele holdet. Den samlede pris for forplejning deles ud mellem alle deltagere.

Turlængde:

Vi har hytter fra d. 22.04 – 29.04 – du kan vælge forskellige ankomst og afrejsedato – hytten vil dog have den samme pris, hvorfor omkostningen er fordelt på antal pladser.

Instruktion, aktiviteter og lektielæsning:

Der vil være heldagsundervisning; en morgentræning, frokost og en eftermiddagstræning. Der vil være skiteamtræning fra søndag eftermiddag til søndag – det er muligt at deltage enten 4 dage eller alle dage. Der vil være en del friløb og porttræning bliver muligt ift. tekniktræning. Efter skitræning vil der være stilletid til lektielæsning, hvorefter forventes der at være barmarkstræning. Barmarkstræningen har både fokus på det sociale og det fysiologiske, med udstrækning, styrke og kondition. Det er derfor vigtigt også at medbringe sportstøj og sko til dette.

Der vil ligeledes fsættes tid af til lektielæsning efter træning

Pris

Ugetur søndag d. 22-04-2018 til og med søndag d. 29-04-2018
Ophold i lejligheder og tur administration: max. 1300 kr. (bliver reguleret når vi kender de endelige priser).

Priserne varierer ift. om man ønsker liftkort og træning. Priserne er:

Træning
Beskrivelse Pris
4 dage træning Kr. 800
Træning alle dage Kr. 1.200

 

Liftkortdage
Liftkortdage Børn 7-15 år Voksne 16 år og ældre
1 dag Kr. 280 Kr. 350
2 dage Kr. 560 Kr. 700
3 dage Kr. 800 Kr. 1000
4 dage Kr. 1.000 Kr. 1.250
5 dage Kr. 1.200 Kr. 1.500
6-8 dage Kr. 1.300 Kr. 1.650

 

Uden for prisen

  • Forplejning indgår ikke i prisen. Læs mere herom under indkvartering og forplejning. (se længere oppe)
  • Transport
  • Ski- og støvleleje

Transportform:

Der er muligt at køre selv eller vælge bustransport med Sportsefterskolen Sjælsølund med afgang onsdag d. 25/4 kl. 19.00 fra Hørsholm og hjemkomst mandag d. 30/4 kl. 6:30. Ved ankomst søndag og afrejse søndag vil vi forsøge at koordinere kørsel, så der kommer flest mulige børn med. Kørsel med Sportsefterskolen Sjælsølund kan tilkøbes for 800 kr.

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmeldingsstart: Marts
Tilmelding:  Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Her vil du blive opkrævet depositum på 1.300 kr.- betalt med kreditkort – Dankort eller Mobile Pay. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail. Senere vil du modtage et link til trin 2 tilmelding med bl.a. valg af tilkøb (liftkortsdage, træning og evnteult bustransport).
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen – hvor tilmelding foregår når den bliver oprettet
Tilmeldingsfrist: senest d. 30. marts 2018
Restbetaling: Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/
Kontakt: Turleder Carsten Reffeldt Wexel
E-mail: crw@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 50 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen, derfor anbefaler klubben at man supplerer med rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Forbehold

Hvis turlederen vurdere at der er for få deltagere kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring/



Profile photo of Carsten Wexel Kontaktperson
Carsten Wexel

Sponsorer