Kalender

<< Jul 2018 >>
mTotfls
25 26 27 28 29 30 1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31 1 2 3 4 5

Uge 11 – Gressoney i Italien – For den modne skiløber med brush-up

Målgruppe: Turen er åben for alle medlemmer; men er målrettet aldersgruppen 50+ med flere års rutine i skiløb. Der tilbydes ikke begynderundervisning – turen egner sig ikke til letøvede skiløbere.
Skitræning: Planlagt 3 x 3 timers skitræning for alle mandag/ tirsdag/ onsdag.
Aktiviteter: Wellnessafdeling med sauna + jacuzzi + motionscenter og aktiviteter tilbudt af Nortlander
Rejseperiode: 10. til 17. marts 2019 (uge 11)
Transport: Fly inkluderet – mulighed for kør selv (rabat)
Afrejsested: Kastrup lufthavn
Ophold: Hotel med halvpension

Turen er hovedsaglig for aldersgruppen 50+, som er rutinerede skiløbere. Vi bor på et hotel med nærmeste lift 400 m fra hotellet og pister 100 m fra hotellet. Der er en flot udsigt til bjergene. Turen er med halvpension, og vi får morgenmadsbuffet og lækker italiensk aftensmad bestående af salatbuffet og tre retter efter eget valg. Skiklubben Hareskov har 50 sengepladser, heraf otte værelser beregnet til singler. Der er afrejse søndag formiddag

Skiområde og by

 

Beliggenhed

Gressoney er en Italiensk perle, hvor skiløbet og omgivelserne henvender sig til skientusiaster og de eventyrlystne. Gressoney har perfekt skiløb med fantastisk smukke omgivelser.
Området strækker sig over 3 dale, også kaldet Monterosa Ski, da det ligger tæt ved Monte Rosa bjerg (4559m). Områdets højeste pister ligger helt oppe i 3200 meters højde på gletscheren Alagna. Her finder du godt varieret skiløb for både let øvede og øvede, og så har du ofte alle 180 km pister for dig selv. For ikke at nævne et tusindtal af kvadratkilometers offpiste.
Mange, som besøger Gressoney for første gang er overvældet af det spektakulære landskab. Placeret i centrum af Monterosas ’tre dale’ ligger Gressoney, som faktisk består af to landsbyer: Gressoney-La-Trinité og Gressoney-Saint-Jean. Champoluc og Alagna er også en del af Monterosa skiområde med et stort netværk af lifte og pister, samt et kæmpe off-piste areal. Den længste nedfart er 12 km.
Gressoney er et af de smukkeste og mest velpræparerede skisportssteder i Europa. Og så står du stort set aldrig i kø ved lifterne. Gressoney ligger i 1638 meters højde, hvorfor området er meget snesikkert.
Gressoney idylliske atmosfære mærkes allerede ved ankomsten til byen. En hyggelig italiensk by når den er bedst! Med gamle traditionelle landhuse og mulighed for et måltid mad, som er tilberedt med ægte italienske finesser. Her bliver du taget godt imod, og du vil straks føle dig hjemme.

Hotellet

Vi skal bo på det 3-stjernede Hotel Monboso, som er et traditionelt italiensk hotel, som har flest italienske gæster, og er derfor perfekt for dem som søger en autentisk oplevelse.
Omkring 400 meter fra hotellet ligger Stafal liftene, som giver adgang til hele Monta Rosa området. Du kan løbe ned af pisten, som ender 100 meter fra hotellet. 250 m fra hotellet finder du de nærmeste restauranter og butikker i hyggelige Gressoney.

På hotellet kan du nyde spaområdet, der byder på sauna og tyrkisk bad. Du kan selvfølgelig også nyde en italiensk aperitivo på den herlige terrasse. Har du ikke fået nok action på pisterne har hotellet også en fitness afdeling. Wi-Fi findes kun i lobby-området.

Hotel Monboso har 114 hotelværelser, hvor Skiklubben Hareskov har 21 stk. dobbeltværelser og 5 stk. enkeltværelser og 3 dobbeltværelser til singler. Det giver i alt 50 pladser. Alle værelserne er bekvemme og indbydende og har satellit TV, telefon, safebox og hårføn.

Øvrige  faciliteter:

  • Wellnessafdeling med sauna, jacuzzi og dampbad
  • Parkering mod betaling
  • Solterrasse

Instruktion og aktiviteter

Alpin instruktion

9 timers skitræning i alpint skiløb med danske klubinstruktører er inkluderet i prisen. Der vil være 3 timers undervisning formiddag/eftermiddag på fordelt på man, tirs- og onsdag. Der er ikke begynderundervisning på denne tur. Vi vil lave temabaseret undervisning en eller to af dagene, hvor instruktørerne kommer med forslag til temaer. Dette bevirker, at man kan løbe i hele området de resterende hele dage og udnytte effekten af undervisningen. Der er ikke særslilt undervisning for børn og unge på turen.

Transport

Kør-selv eller med fly:
Afrejse CPH søndag d. 10. marts 2019 kl. 10.15 med Easyjet til Milano Malpensa med ankomst kl. 12.15. Den forventede køretid til hotel Monboso i Gressoney er ca. 2½ time.

Hjemrejse

Vi skal være ude af værelserne søndag kl. 10 med afrejse fra hotellet kl. 12.30. Der er flyafgang fra Milano Malpensa søndag d. 17. marts kl. 17.00 med ankomst CPH kl. 19.05.

Pris

Grundpris pr. person i dobbeltværelse: Kr. 10.500

Der er mulighed for enkeltværelse og dobbeltværelse.

Andre rabatter og tillæg Beløb pr. person
Tillæg for eneværelse: Kr. 1.200
Tillæg skiudstyr med fly; kr.   399
Kør-selv rabat: kr. 1.700

Inkluderet i prisen

• Transport med fly fra Kastrup til Milano Malpensa og transfer til Hotel Monboso t/r
• Indkvartering på Hotel Monboso
• Halvpension
• Lokalt liftkort i 6 dage (mandag til lørdag) til hele området (180 km)
• Guideservice
• Skatter og afgifter
• Hver deltager over 2 år kan gratis medtage max. 23 kg bagage + 5 kg håndbagage.
• Instruktion (alpin skiløb)

Uden for prisen

• Frokost
• Drikkevarer til aftensmaden
• Tillæg for offpiste kursus med lokal guide
• Ski- og støvleleje (Kan tilkøbes sammen med bestilling af rejsen)

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding: Tilmelding åbner torsdag 21 juni kl. 19 – Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Her vil du blive opkrævet depositum på 2.000 kr.- betalt med VISA/Dankort eller Mobile Pay. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail. Senere vil du modtage et link til trin 2 tilmelding med bl.a. mulighed for valg af  tilkøb (kør-selv/skitransport m.m.).
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen for tilmelding og betaling af depositum
Tilmeldingsfrist: 15.10.2018
Restbetaling: Restbetaling (senest d. 14. januar 2019) foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller hvor FI-kode kan benyttes til betaling via netbank.
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende ved tilmelding og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt

Turleder: Arne Jensen
Turmail: aj@hareski.dk
Telefon: 22618641
Facebookgruppe:
Assisterende turleder: Niels Buhl Axelsen
Turmail: Gressoney-uge11@hareski.dk
Telefon: 51207644
Facebookgruppe

Yderligere information



Vi laver et infomøde i slutningen af februar lige før vi skal afsted. Det foregå i Satelitten, Bymidten 46, 3500 Værløse.
For at deltage på turen skal man være medlem af  Skiklubben Hareskov.
Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.
 Nortlander, medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr: 1712
Der skal minimum være 34 betalende deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser/

Forklaring på skiniveau

Kategori: Rettesnor for indplacering:
Begynder For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Der er IKKE begynderundervisning på denne tur.
Letøvet For dem der kan køre ned af grønne og blå bakker samt på denne tur kunne køre på en rød piste i kontrolleret plov (minimum 1-2 ugers erfaring). Turen er ikke egent for letøvede skiløbere
.Øvet For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Ovenstående er kun vejledende. Det er meget individuelt, hvornår man er på et givent færdighedsniveau. Er du i tvivl så ring og tal med turarrangøren.

Ski og støvler kan lejes med rabat ved bestilling af rejsen. Se priserne nedenfor.

Skileje (Skilejepriser for 6 dage):

Beskrivelse Bronze (begynder) Sølv (øvet) Guld (god) Platin (ekspert)
Ski og stave: 705 kr. 850 kr. 975 kr. 1160kr.
Ski/ stave/ støvler: 870 kr. 980 kr. 1.165 kr. 1.300 kr.
Snowboard og støvler: XXXX 980 kr. 1165kr. 1450kr.



Profile photo of Arne Jensen Kontaktperson
Arne Jensen

Sponsorer