Kalender

<< Aug 2018 >>
mTotfls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2

Uge 11 – Courchevel i Frankrig – For den modne skiløber med brush-up

Få pladser tilbage 24.11.17 – Målgruppe: Turen er åben for alle medlemmer; men er målrettet aldersgruppen + 50 med flere års rutine i skiløb. Turen egner sig ikke for nybegyndere på ski.
Skitræning: Planlagt 3 x 3 timers skitræning for alle søndag/mandag/tirsdag.
Aktiviteter: Wellnessafdeling med sauna – jacuzzi – dampbad og aktiviteter tilbudt af Nortlander
Rejseperiode: 9.til 16. marts eller 10. til 17. marts 2018 (uge 11)
Transport: Fly inkluderet – mulighed for kør selv (rabat)
Afrejsested: Kastrup lufthavn
Ophold: Hotel med halvpension

Turen er hovedsaglig for aldersgruppen +50, som er rutinerede skiløbere. Vi bor på et hotel tæt på skiområdet og med god udsigt til bjergene. Turen er med halvpension, og vi spiser lækker mad sammen i restauranten morgen og aften. Maden er lavet af danske kokke og tilpasset de lokale forhold. Skiklubben Hareskov har 50 sengepladser, heraf otte værelser beregnet til singler. Der er afrejse både fredag og lørdag, hvorved vi får næsten hele hotellet. Hvis vi skulle af sted samme dag, så skulle mere end ti deltagere bo i lejligheder 300 meter fra hotellet; men stadigvæk være på halvpension.

Skiområde og by

Beliggenhed

Courchevel er beliggende i 1550 meters højde og er snesikkert i det meste af sæsonen, da de fleste pister vender mod nord. Les Ancolies ligger kun 250 meter fra byens hyggelige centrum. Du klikker dine ski på 100 meter fra hotellet og stå ned til pisten som ligger godt 250 meter fra hotellet. Derfra kan du løbe på ski ned til kabineliften, som tager dig op til Courchevel 1850 (ligger 350 meter fra hotellet). Derfra kan du løbe i hele skiområdet, som hedder De 3 Dale. Der er 250 meters gåtur fra pisten til hotellet.

De 3 Dale er en af verdens største sammenhængende og effektive skiområder med utallige udfordringer på de mange pister. De 3 Dale indbefatter ud over Courchevel skisportsstederne Val Thorens, Les Menuires, St. Martin de Belleville, Meribel og La Tania. I Courchevel området kan du komme op i 2700 meters højde, og derfra kan du løbe over til Val Thorens (2300 meter), hvor de højeste pister ligger i 3100-3200 meter.

I Courchevel er der skiløb for “all shapes and sizes” uanset, hvor god en skiløber du er. Nybegyndere og børn har glæden af 19 grønne og 19 blå pister. Til de mere øvede og erfarne skiløbere, er der 34 røde og 8 sorte pister til rådighed. Der er 58 forskellige lifter.

De 600 km pister i De 3 Dale er nogenlunde ligeligt fordelt på blå, røde og sorte pister. Liftsystemet er utrolig effektivt, så I kan sagtens nå at løbe til de andre dale og byer på en dagtur. Samtidig er der rig mulighed for offpiste i selskab med en bjergguide enten fra Cîme de Caron-toppen eller Boismint-liften, hvor I kan påbegynde offpiste ruten “Lac de Lou”; en smuk naturoplevelse langt fra pistefræs, byliv og andre skiløbere, eller I kan få bjergguiden til at tage jer med ud i det bagvedliggende, skønne naturreservat “Parc National de la Vanoise”, hvor den urørte puddersne venter.

Indkvartering

Vi skal bo på det 3,5-stjernede hotel Les Ancoliers www.nortlander.dk/frankrig/courchevel/les-ancolies-courchevel-courchevel/ med udsigt til pisterne og bjergene.

Courchevel er en af Nortlanders nye destinationer til sæsonen 2017/2018. Les Ancolies er et af Nortlanders selvdrevede hoteller, hvilket betyder, at du bliver budt velkommen af skandinavisk personale og kokke, som ved præcis, hvad dine smagsløg trænger til. Når du bor på Les Ancolies, vil du altid kunne komme nemt i kontakt med vores guider på destinationen.

Hotellet er bygget i klassisk stil med træ og sten, har en lækker terrasse og en åben pejs i loungeområdet.

Konceptet er enkelt på Les Ancolies. Du skal spise godt og lækkert. De skandinaviske kokke har haft i tankerne, at du er sulten efter en lang dag på ski og sammensat en menu, som passer lige til dine behov.

Om morgenen vågner du op til en lækker morgenmadsbuffet med alt, som vi kunne ønske til morgenmad.

Til aftensmad laver vores kokke en dejlig og velsmagende 3-retters menu.  På ankomstdagen serveresi suppe og brød. På afrejsedagen er det sidste måltid vores morgenmadsbuffet.

Hvis du er til god mad og ren forkælelse af dine smagsløg, er Courchevel det helt rigtige sted at tage på skiferie. Hele 7 restauranter deler i alt 11 Michelin-stjerner, hvoraf 4 af restauranterne har 2! Kort fortalt – du skal tage til Courchevel, hvis du sætter pris på godt skiløb koblet sammen med en hyggelig atmosfære i luksuriøse omgivelser.

Værelserne

Les Ancolies har 33 hotelværelser, hvor Skiklubben Hareskov har 10 stk. dobbeltværelser og 4 stk. enkeltværelser med ankomst fredag d. 9. marts og hjemrejse fredag d. 16. marts svarende til 24 deltagere. Der er reserveret 11 stk. dobbeltværelser og 4 stk. enkeltværelser med ankomst lørdag d. 10. marts med hjemrejse lørdag d. 17 marts svarende til 26 deltagere. Det giver i alt 50 pladser, så vi har næsten hotellet for os selv, idet der kun er fire værelser tilbage til andre gæster.

De otte værelser beregnet til singler er dobbeltværelse med 2 enkeltsenge. Værelserne er beliggende i husets underetage med højtsiddende vinduer uden balkon, hvorfor der er en rabat på 200 kr. pr person. De kan også bruges som dobbeltværelser med samme rabat.
Alle værelser har WiFi og er udstyret med en safety box, hårtørrer, TV og bad. De fleste værelser har balkon.

Øvrigt

  • Hyggeligt lounge-område med åben pejs
  • Wellnessafdeling med sauna, jacuzzi og dampbad
  • Gratis parkering
  • Solterrase

 

Instruktion og aktiviteter

Alpin instruktion

9 timers undervisningen i alpint skiløb med danske klubinstruktører er inkluderet i prisen. Der vil være 3 timers undervisning formiddag/eftermiddag på fordelt på søn-, man- og tirsdag. Dette bevirker, at man kan løbe i hele området de resterende hele dage og udnytte effekten af undervisningen. Der er ikke begynderundervisning på denne tur. Deltagere, som ankommer fredag aften, kan så øve sig på ski hele lørdagen, inden undervisningen starter søndag morgen.

Transport

Vælg mellem Kør-selv eller med fly, og med mulighed for to forskellige ankomst- og afrejsedage

I har mulighed for at rejse enten fredag-fredag eller lørdag-lørdag, hvor flyinformation er følgende:

Fredag-fredag

Afrejse CPH fredag d. 9. marts kl. 17.45 med Atlantic Airways (RC) med ankomst i Grenoble kl. 19.50 og hjemrejse fredag d. 16. marts. Der er flyafgang fra Grenoble kl. 20.40 med ankomst CPH kl. 22.45.Den forventede køretid er ca. 1½ time.

eller

Lørdag-lørdag

Afrejse lørdag d. 10. marts 2018 kl. 18.00 med Danish Air Transport (DAT) til Chambery med ankomst kl. 20.00, og hjemrejse lørdag den 17. marts. Der er flyafgang fra Chambery kl. 21.00 med ankomst CPH kl. 23.00. Den forventede køretid er ca. 1½ time.

For kør selv kan man forvente at få sine værelser i løbet af eftermiddagen f.eks. kl. 15.
Vi skal være ude af værelserne både fredag og lørdag kl. 10 og med afrejse til lufthaven fra hotellet kl. 16.30-17.00. Det er derfor muligt at løbe på ski en stor del af fredagen eller lørdagen.

Pris

Grundpris pr. person i dobbeltværelse: Kr. 10.650

Der er mulighed for enkeltværelse, dobbeltværelse og 3 personers værelse med dobbeltseng og køjeseng.

Andre rabatter og tillæg Beløb pr. person
Kør-selv rabat: kr. 2.200
Tillæg skiudstyr med fly; kr.   375
Rabat for værelser uden balkon (værelser i underetagen): kr. 200
Tillæg for eneværelse: Kr. 1.500
Tillæg for lokalt liftkort med fredag eller lørdag (7 dage i alt): Kr  280
Tillæg for senior lokalt liftkort med fredag eller lørdag (7 dage i alt): Kr  100
Tillæg for liftkort til De 3 Dale i 6 dage: Kr.  430
Tillæg for liftkort til De 3 Dale med fredag eller lørdag (7 dage i alt): Kr.  770
Tillæg for senior liftkort til De 3 Dale i 6 dage: Kr.  320
Tillæg for senior liftkort til De 3 Dale med fredag eller lørdag (7 dage i alt): Kr.  630
Rabat seniorer +65 år for lokalt liftkort i 6 dage: Kr. 50

*Du kan f.eks. vælge til udvidet liftkort til De 3 dale alle 7 dage eller f.eks. 6 dage udvidet til De 3 dale kombineret med én ekstra dag lokalt på afrejsedagen; fredag eller lørdag afhængig af flyvalg.

Inkluderet i prisen

•Transport med fly fra Kastrup til Genoble eller Chambery og transfer til Hotel Les Ancoliers t/r
• Indkvartering på Hotel Les Ancoliers
• Halvpension
• Lokalt liftkort i 6 dage (lørdag til fredag eller søndag til fredag) til Courchevel lokalområdet (150 km)
• Guideservice
• Skatter og afgifter
• Hver deltager over 2 år kan gratis medtage max. 20 kg bagage inkl. håndbagage (ingen begrænsning i antal tasker) Skistøvler indgår i de 20 kg; men ved tilkøb af skitransport indgår støvletaske i skitransporten.
• Instruktion (alpin skiløb)

Uden for prisen

• Frokost
• Drikkevarer til aftensmaden
• Tillæg for offpiste kursus med lokal guide
• Liftkort, lørdage
• Ski- og støvleleje (Se Yderligere information længere nede)

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding: Tilmelding åbner mandag den 14. August 2017 – Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Her vil du blive opkrævet depositum på 1.500 kr.- betalt med kreditkort – Dankort eller Mobile Pay. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail. Senere vil du modtage et link til trin 2 tilmelding med bl.a. mulighed for valg af  tilkøb (kør-selv/ ekstra liftkortsdage).
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen for tilmelding og betaling af depositum
Tilmeldingsfrist:  15.10.2017- få pladser tilbage 24.11.17
Restbetaling: Restbetaling (senest d. 25. januar 2018) foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode (indbetalingskort via banken).
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt

Turleder: Arne Jensen
Telefon: 22618641
Assisterende turleder: Niels Buhl Axelsen
Telefon: 51207644
Turmail: courchevel-uge11@hareski.dk
Facebookgruppe

Yderligere information

Infomøde

Vi laver et infomøde i slutningen af februar lige før vi skal afsted (dato på vej). Det foregå i Satelitten, Bymidten 46, 3500 Værløse.

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være medlem af  Skiklubben Hareskov.

Forsikring

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Teknisk arrangør

Nortlander, medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr: 1354

Forbehold

Der skal minimum være 36 betalende deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser/

Skileje

Bestiling af af skiudstyr foregår via medlemsporatelen

[Table],,
Beskrivelse,Pris 6 dage,Pris 7 dage
Ski Voksen Economy,Dkr. 555,Dkr. 650
Ski Voksen Evolution,Dkr. 750,Dkr. 845
Ski Voksen Sensation,Dkr. 890,Dkr. 1.080
Ski Voksen Excellence,Dkr. 1.020,Dkr. 1.195
Ski komplet Voksen Economy,Dkr. 740,Dkr. 865
Ski komplet Voksen Evolution,Dkr. 935,Dkr. 1.060
Ski komplet Voksen Sensation,Dkr. 1.075,Dkr. 1.200
Ski komplet Voksen Excellence,Dkr. 1.365,Dkr.,Dkr. 1.595
,,[/table]

Forklaring på skiniveau

Kategori: Rettesnor for indplacering:
Begynder For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Der er IKKE begynderundervisning på denne tur.
Letøvet For dem der kan køre ned af grønne og blå bakker samt på denne tur kunne køre på en rød piste i kontrolleret plov (minimum 1-2 ugers erfaring).
.Øvet For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Ovenstående er kun vejledende. Det er meget individuelt, hvornår man er på et givent færdighedsniveau. Er du i tvivl så ring og tal med turarrangøren.



Profile photo of Arne Jensen Kontaktperson
Arne Jensen

Sponsorer