Kalender

<< Nov 2017 >>
mTotfls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3

SHS Vandretur – Dragør gamle By med bindingsværkshuse og brolagte gader, havn, søbad og strandstier

Dato & Tidspunkt
19. nov - Kl. 10:00 - 14:00
Tags: SHS, Vandretur

Vi mødes kl. 10 på P-pladsen v/Prins Knuds Dæmning. Skulle der mod forventning ikke være pladser nok, kan man køre en smule længere mod syd og frem til P-pladsen på Batterivej.

Vi går langs Strandlinien hen mod det første Kikkenborg ved Lodsstationen på havnen. Herefter går vi op og rundt i en af de bedst bevarede byer fra 1700-1800-tallet. Vi ser de karakteristiske huse, gamle pladser og brønde. Herefter tager vi en afstikker langs Nordstranden til det gamle fyrtårn og ser de pompøse strandvillaer.

Vi går mod syd og indtager vores frokost/de medbragte madder på bænkene på Søbadets badebro. Her kan vi også finde læ om nødvendigt. Er vejret ok denne dag, fortsætter vi turen langs Sydstranden ned til Café Sylten, hvor vi kan få eftermiddagskaffen, inden vi går tilbage langs Strandvejen til P-pladsen.

Brug Rejseplanen, hvis du ikke er i bil. Fra Værløse St. tages linje A til Nørreport, videre med Metroen til lufthavnen og her fra bus 35 til Dragør.

Vil man forberede sig til turen, kan vi anbefale en lille intro til Dragør på YouTube: Fra Kikkenborg til hundehul.

Medbring mad, drikke og evt. penge, ligesom robust fodtøj anbefales.

Du kan se relevante billeder om turen på SHS’s facebook side.

Tilmelding til turen, senest på dagen kl. 8, men gerne før ved at sende en sms til Gurli Hartmann på 6170 3109.

Vi glæder os til at se jer til turen. Mvh Stig og Gurli



Profile photo of Ole Gammelgård Kontaktperson
Ole Gammelgård

Sponsorer