Kalender

<< Maj 2018 >>
mTotfls
30 1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31 1 2 3

Uge 28 Freestyle Ski- og snowboardcamp til Folge Fonna gletcher i Norge

Målgruppe: Freestyle ski og snowboard
Skitræning: Freestyle coaching
Rejseperiode: 8. juli til 16. juli
Transport: Fælles bus
Afrejse- og ankomststed : København (oplyses senere)
Ophold: Folgefonn Gjestetun

Kom med på en fantastisk sommeroplevelse i uge 28 når vi tager på sommer træningscamp i uge 28. Vi stiller med nogle af de bedste danske freestyle coaches både på ski og snowboard, der vil løfte jer til næste niveau i jeres freestyle færdigheder. I vil bl.a. møde Frederik Højgaard, Anders Hovgaard, Alexander Tyron og Lasse Lehwald.
Solen går knap ned og parken er en af de bedste sommer set-ups i Europa. Parken har åbent til ud på eftermiddagen, så vi får mange timer på gletcheren.
I juli måned summer det af aktivitet ved Folge Fonna, både i parken og nedenfor gletcheren med vandrampe, skate- og trampolinområde. Man kan også pakke fiskestangen med og få nogle uforglemmelige timer ved fjorden med den smukkeste udsigt.
Der udover kan man efter en god dag på gletcheren nyde det helt unikke smukke landskab med søer og bjerge, der smelter sammen.

Skiområde og by:

Folge Fonna Gletcheren ligger 915 km fra København øst for Bergen i Norge. Vi skal bo i byen Jondal, som ligger lige ved Hardangerfjorden.
Snowparken ligger på Folge Fonna gletcheren ca. 20 min fra Jondal i bus.
Folge Fonna er meget kendt for sin freestyle park. Parken er opført i fuld størrelse i juli, og nogle af Norges bedste freestyle riders holder til her flere måneder over sommeren. Parken bliver hvert år kåret til en af de bedste freestyleparker på sommersne.
Der vil være rig mulighed for at gå på opdagelse i den fantastiske natur når vi kommer tilbage fra gletcheren. Aftener er længe lyse og hvis man har lyst kan man bade i fjorden.

Indkvartering og forplejning:

Vi bor i byen Jondal på Folgefonn Gjestetun i værelser fra 2 til 6 personer i hver.

www.folgefonn-gjestetun.no

Nogle af værelserne har eget bad og toilet, nogle deler med et andet værelse. Vi spiser morgenmad og aftensmad på Gjestetun, og får frokostpakker med på gletcheren.

Instruktion og aktiviteter:

Vi shredder sammen i parken.
Hver formiddag er der coaching på hold inddelt i niveau og efter frokost giver vi den gas med alt hvad vi har lært. Et par eftermiddage laver vi sjove sessions.
Det er helt op til dig selv om du ønsker coaching. Du skal blot skrive i kommentarfeltet ved tilmelding, hvis du vælger det fra. Hvis du har familie eller andre der gerne vil med, men ikke har lyst til at prøve kræfter i freestyleparken, kan vi arrangere almindelig alpintræning på pisterne. Det kræver blot minimum 5 deltagere til holdet.
Vi vil undersøge mulighederne for at låne et vandrampeanlæg samt trampoliner en eller to aftener i ugen.
Hvis du ønsker at blive på FolgeFonna længere end uge 28, kontakt da Marie-Louise på mla@hareski.dk.

Transport

Der er fælles transport med bus

Afrejse:

Afrejse: København, søndag d. 8. Juli kl. 19

Hjemkomst:

Hjemkomst: København mandag d. 16. Juli kl. 8

Pris

Pris
Kr. 4.900,-

Inkluderet i prisen

  • Overnatning i værelser i 7 nætter
  • Liftkort 7 dage
  • Træning og Sessions
  • Transport
  • Morgenmad – frokost – aftensmad

Uden for prisen

• Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmeldingsstart: Åben
Tilmeldingsfrist: 1. juni 2018
Tilmelding: Tilmelding skal ske via vores nye medlemsportal ved at følge nedenstående link . Her bliver du guidet gennem tilmeldingsprocessen og betaler den fulde pris for turen med betalingskort eller online Mobile Pay løsning
Tilmeldingslink: Link til medlemsportalen for tilmelding og betaling
Aflysning/Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Vi forbeholder os ret til at aflyse turen hvis der ikke er nok tilmeldinger. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt

Turleder: Marie-Louise Andreassen
Turmail: mla@hareski.dk
Mobil: 2040 5194

Yderligere information

Medlemskab: For at deltage på turen skal man være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund. Hvis man ikke er medlem af skiklubben kontakt da turlederen på mla@hareski.dk.
Forsikring: Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.
Teknisk arrangør: Skiklubben Hareskov i samarbejde med Københavns Skiklub
Forbehold: Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk



Profile photo of Marie-Louise Andreassen Kontaktperson
Marie-Louise Andreassen

Sponsorer