Kalender

<< Jun 2018 >>
mTotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

FIS Snow Kidz Day på Vallåsen

Dato & Tidspunkt
18. mar - Kl. 09:00 - 16:00
Tags:

Om FIS Snow Kidz Day

FIS Snow Kidz Day erstatter FIS World Snow Day vi måtte aflyse tilbage i januar grundet snemangel. Både FIS Snow Kidz Day og FIS World Snow Day, er oprettet af det internationale skiforbund (FIS), for gøre en ekstra indsats for, at endnu flere børn og unge i alderen 4-14(15) år får en fantastisk dag på ski og bliver fascineret af skisporten.

FIS Snow Kidz Day på Vallåsen søndag den 18. marts arrangeres i fællesskab af Danmarks Skiforbund, Skiklubben Hareskoven og Vallåsen/Branäs Gruppen samt med instruktører fra andre skiklubber på Sjælland.

Det er andet år i træk, der afvikles en gratis dag på ski for børn, på Vallåsen i Sydsverige, kun 1,5 times kørsel fra København, og efter sidste års store succes med 200+ deltagende børn der deltog på FIS World Snow Day gælder vi os til at arrangere FIS Snow Kidz Day, hvor vi forventer en endnu større deltagelse.

Denne fantastiske dag, som åbner en helt ny verden for børn og unge med skiløb og snowboard, indeholder skileje, undervisning, liftkort, konkurrencer for alle børn og unge fra 4 til 15 år, og på Vallåsen er det hele gratis for deltagerne i denne aldersgruppe. Voksne (16+) kan også deltage på dagen med mulighed for tilkøb af liftkort og skileje. Det vil også være muligt for alle deltagere at tilkøbe transport med bus. Mad og drikke er for egen regning, da vi ikke kan skaffe sponsorer til dette!

Vallåsen har en lang tradition for danske skigæster, hvor nogle står på ski for første gang, og andre deltager f.eks. hver fredag aften på Skiklubben HareskovsAftenski på Vallåsen med alminelig tekniktræning, porttræning, freestyle eller snowboard.

Tilmelding:

Arrangementet er åbent for alle, og du kan gå direkt til tilmeldings- og betalingssystemet ved at benytte følgende link (rød knap):

Genvej til tilmelding på medlemsportalen

Følgende er dog gældende for deltagelse på FIS Snow Kidz Day:

  • Er du ikke medlem af Skiklubben Hareskov skal du oprette en gæstekonto under fanen Indmeldelse, hvor der for voksne (18+) opkræves et oprettelsesgebyr på 50 kr. (*eksterne instruktører se nederst på siden).
  • Herefter kan du logge ind på medlemsportalen medlem.hareski.dk, og gennemfører tilmeldingen med samme metode som almindelige medlemmer, inklusiv både gratis tilmelding og tilkøb for voksne og eventuel tilkøb af transport med bus.
    Vil du opleve et typisk klubarrangement fra start til slut kan det anbefales at vælge transporten med fælles busser til Vallåsen, som tilkøb, hvilket giver en god start på arrangementet og sikre optimal information på dagen.
  • Har du prøvet skiløb før og ønsker at prøve kræfter med freestyle kan du vælge twintip ski, men alle andre skal vælge almindelige ski til dagen.

God fornøjelse med tilmeldingen (der er et maksimum af 250 gratis billetter). Spørgsmål rettes til info@hareski.dk

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 14. marts kl. 18:00

Program for dagen:

Fra 06:45 til 07:50: Afgang for bus afhængig af sted (se længere nede)
08:45 – 09:45 Ankomst samt udlevering af liftkort og evt. udstyr
09:45 – 10:00 Velkomst på FIS Snow Kidz Day v/Danmarks Skiforbund og Skiklubben Hareskov
10:00 – 11.00: Undervisning på bakken (1 eller 2 timer afhængig af hold)
11:15 – 12.15: Undervisning (1 times hold)
12:15 – 13.15: Frokost og mød skiklubberne
13:15 – 14.15: Undervisning (1 times hold) og friløb på bakken
14:30 – 15.15: Friløb på bakken og test af porte (hvis vi får plads)
15:15 – 16.00: Afslutning med udlevering af diplomer til børn

Aktiviteterne kan være flere ting, som almindelig undervisning eller introduktion til porte og freestyle afhængig af deltagerne skiniveau og ønsker. Der er selvfølgelig undervisning til målgruppen af børn og unge, men Skiklubben Hareskov forventer også at tilbyde gratis undervisning til voksne i det omfang der er frivillige instruktører nok på dagen.

Kategori: Rettesnor for indplacering på skihold:
Begynder Første gang på ski (0 ugers erfaring)
Begynder Har haft ski på før (enkelte dages erfaring)
Letøvet For dem der kan køre ned af grønne og blå bak- ker (1-2 ugers erfaring)
Øvet For dem der kører blå og røde pister (3-8 ugers erfaring) med parallelle ski
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning

Ovenstående er kun vejledende. Det er meget individuelt, hvornår man havner på et givent færdighedsniveau. Holdopstilling vil så vidt muligt blive meddelt i forvejen. De deltagere der skal have instruktion, bedes møde ved børnebakken lige til højre for hovedbakken.

Minimumsalder for instruktion er  4 år på FIS Snow Kidz Day

Frokosten

Der vil være opsat ekstra grill på dagen, som kan benyttes til frokost, og vi arbejder på at finde ”pølse-sponsor”. Der er også både kantine, hvor man kan købe mad og der er varmestue, hvor man kan indtage sin eventuel medbragt frokost.

Pris for voksne deltagere (16+) og tilkøb af transport:

  • Liftkort: 290 Dkr.
  • Komplet skipakke: 232 Dkr.
  • Twintip skipakke: 272 Dkr.
  • Snowboardpakke: 272 Dkr.
  • Transport med bus: 195 Dkr.

Transport med bus (Husk pas):

Du har mulighed for at tilkøbe transport med bus, og hvis du vælger denne løsning skal du huske billeddokumentation, hvor vi anbefaler pas. Dette vil blive kontrolleret ved indstigning i bussen, og har du ikke disse papirer i orden kommer du ikke med bussen.

  • Afgang kl. 06:45 fra Værløse St.
  • Afgang kl. 07:10 fra Holte St.
  • Afgang kl. 07:50 fra Helsingør færgeleje
  • Ankomst Vallåsen 9:30

 

  • Afgang Vallåsen kl. 16:10
  • Ankomst Helsingør færgeleje kl. 17:30
  • Ankomst Holte St. Kl. 18:10
  • Ankomst Værløse St. Kl. 18:30

I bussen vil du få information om inddeling af skihold

Om lån og leje af udstyr.

Du bestiller skiudstyr samtidig med tilmelding til FIS Snow Kidz Day, men vi formidler kun lån (World Snow Dag rabat) og leje af komplette pakker (ski/board, støvler og stave). Hjelm skal anvendes for at kunne modtage undervisning og kan lånes på dagen. Du vil blive bedt om at oplyse højde, vægt og skostørelse i den forbindelse for at udstyret er korrekt tilpasset.

For afhentning af bestilt udstyr henvender man sig i en separat teltbygning ved siden af skiudlejningen, hvor hele pakken er parat mod opgivelse af navn. Hav en smule tålmodighed – og busguider hjælper.

Afhentning af lånt/lejet udstyr foretages på egen hånd, og man har selv ansvaret for udstyret.


Kontakt og andet information:

Informationstype Kontakt Organisation e-mail telefon
Generel information om FIS World Snow Day: Kim Bremer Danmarks Skiforbund kbe@dskif.dk 3134 6452
Information om dagsprogrammet: Sten Skjoldborg Skilkubben Hareskov info@hareski.dk 3140 0049
Information om transport med bus: Vallåsenudvalget Skiklubben Hareskov vallasen@hareski.dk
Information om udlejningsudstyr: Vallåsenudvalget Skiklubben Hareskov vallasen@hareski.dk
Information om undervisningen: Instruktørudvalget Skiklubben Hareskov mail på kontaktperson oprettes


*Instruktører og frivillige på FIS World Snow Day har deres egen deltagertype, som kræver man er på instruktørlisten (Tilmelding dig under fanen Hold) eller Frivillliglisten (kontakt info@hareski.dk). Er du instruktør eller frivillig fra en anden skiklub end Skiklubben Hareskoven kan du få refunderet oprettelsesgebyret på dagen ved henvendelse til forbundets repræsentant.



Profile photo of Sten Skjoldborg Kontaktperson
Sten Skjoldborg

Sponsorer