Kalender

<< Jun 2018 >>
mTotfls
28 29 30 31 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 1

Uge 13 – Påsketur til Courchevel (flyttet fra Tignes), Frankrig

UDSOLGT

Påsketuren er flyttet fra Tignes til Courchevel

Målgruppe: Turen er åben for alle medlemmer – de er minimum 8 år og har et par ture bag – så man enten er øvet eller letøvet der er godt på vej til at skulle løbe med parelle ski . Turen egner sig ikke for nybegyndere på ski.
Skitræning: Planlagt 5 x 3 timers skitræning for alle søndag/mandag/tirsdag/torsdag/fredag
Aktiviteter: Wellnessafdeling med sauna – jacuzzi – dampbad og aktiviteter tilbudt af Nortlander
Rejseperiode: 24.til 31. marts (uge 13 Påske)
Transport: Fly inkluderet – mulighed for kør selv (rabat)
Afrejsested: Kastrup lufthavn
Ophold: Hotel med halvpension

Klubbens store familie- og medlemstur i påsken for alle med en smule erfaring på pisten. Vi anbefaler at børnene er mindst omkring 8 år og med et par skiture bag sig. Området er et af de bedste i alperne, og vi har denne gang inkluderet liftkort til både Tignes og Val’disere
Der er klubundervisning til alle, kombineret med tilbud fra DDS til den meget erfarne skiløber, der har mod på pukler, offpiste, instruktør efteruddannelse mv.

Skiområdet:


Courchevel er beliggende i 1550 meters højde og er snesikkert i det meste af sæsonen, da de fleste pister vender mod nord. Les Ancolies ligger kun 250 meter fra byens hyggelige centrum. Du klikker dine ski på 100 meter fra hotellet og stå ned til pisten som ligger godt 250 meter fra hotellet. Derfra kan du løbe på ski ned til kabineliften, som tager dig op til Courchevel 1850 (ligger 350 meter fra hotellet). Derfra kan du løbe i hele skiområdet, som hedder De 3 Dale. Der er 250 meters gåtur fra pisten til hotellet.
De 3 Dale er en af verdens største sammenhængende og effektive skiområder med utallige udfordringer på de mange pister. De 3 Dale indbefatter ud over Courchevel skisportsstederne Val Thorens, Les Menuires, St. Martin de Belleville, Meribel og La Tania. I Courchevel området kan du komme op i 2700 meters højde, og derfra kan du løbe over til Val Thorens (2300 meter), hvor de højeste pister ligger i 3100-3200 meter.
I Courchevel er der skiløb for “all shapes and sizes” uanset, hvor god en skiløber du er. Nybegyndere og børn har glæden af 19 grønne og 19 blå pister. Til de mere øvede og erfarne skiløbere, er der 34 røde og 8 sorte pister til rådighed. Der er 58 forskellige lifter.
De 600 km pister i De 3 Dale er nogenlunde ligeligt fordelt på blå, røde og sorte pister. Liftsystemet er utrolig effektivt, så I kan sagtens nå at løbe til de andre dale og byer på en dagtur. Samtidig er der rig mulighed for offpiste i selskab med en bjergguide enten fra Cîme de Caron-toppen eller Boismint-liften, hvor I kan påbegynde offpiste ruten “Lac de Lou”; en smuk naturoplevelse langt fra pistefræs, byliv og andre skiløbere, eller I kan få bjergguiden til at tage jer med ud i det bagvedliggende, skønne naturreservat “Parc National de la Vanoise”, hvor den urørte puddersne venter.

Indkvartering og forplejning:

Vi skal bo på det 3,5-stjernede hotel Les Ancoliers www.nortlander.dk/frankrig/courchevel/les-ancolies-courchevel-courchevel/ med udsigt til pisterne og bjergene.
Courchevel er en af Nortlanders nye destinationer til sæsonen 2017/2018. Les Ancolies er et af Nortlanders selvdrevede hoteller, hvilket betyder, at du bliver budt velkommen af skandinavisk personale og kokke, som ved præcis, hvad dine smagsløg trænger til. Når du bor på Les Ancolies, vil du altid kunne komme nemt i kontakt med vores guider på destinationen.
Hotellet er bygget i klassisk stil med træ og sten, har en lækker terrasse og en åben pejs i loungeområdet.
Konceptet er enkelt på Les Ancolies. Du skal spise godt og lækkert. De skandinaviske kokke har haft i tankerne, at du er sulten efter en lang dag på ski og sammensat en menu, som passer lige til dine behov.
Om morgenen vågner du op til en lækker morgenmadsbuffet med alt, som vi kunne ønske til morgenmad.
Til aftensmad laver vores kokke en dejlig og velsmagende 3-retters menu.  På ankomstdagen serveres suppe og brød. På afrejsedagen er det sidste måltid vores morgenmadsbuffet.
Hvis du er til god mad og ren forkælelse af dine smagsløg, er Courchevel det helt rigtige sted at tage på skiferie. Hele 7 restauranter deler i alt 11 Michelin-stjerner, hvoraf 4 af restauranterne har 2! Kort fortalt – du skal tage til Courchevel, hvis du sætter pris på godt skiløb koblet sammen med en hyggelig atmosfære i luksuriøse

Alle værelser har WiFi og er udstyret med en safety box, hårtørrer, TV og bad. De fleste værelser har balkon, men enkelte værelser er uden.
Øvrigt
♣ Hyggeligt lounge-område med åben pejs
♣ Wellnessafdeling med sauna, jacuzzi og dampbad
♣ Gratis parkering
♣ Solterrase
 

Instruktion og aktiviteter som er inkluderet:

Der er inkluderet undervisning på niveauerne letøvet (der er godt på vej til at skulle løbe med parelle ski), øvet, erfaren og ekspert. Undervisningen tager udgangspunkt i den coachende tilgang, hvor motivation, højt humør og den rette indstilling giver en stejl indlæringskurve. Vi fremsender spørgeskema ved tilmelding, hvor der bliver spurgt ind til ski niveau og fokusområder. Undervisningen krydres ydermere med en temadag (race, pukkel, port, park, teknik), afhængig af ønsker og forholdene.

Udvidet instruktion på DDS workshops:

Også i år er der mulighed for ekstra udfordringer for den dygtige skiløber. Nedenstående workshop har DDS planlagt at have sammen med Skiklubben Hareskov i Tignes, i Påsken 2018. Du kan vælge at kombinere eller erstatte DDS’ tilbud med Hareskovens skiundervisning i den udstrækning det er muligt.
2018’s påske workshop består af 5 dages workshop fra søndag til torsdag, med træning hver dag kl. 9-12 eller 13-16. Workshops kan indeholde pukler/offpiste eller reeksamenstræning. De forskellige workshops bliver ikke fastlagt før ankomst til Tignes, da tilmeldte løberes niveau, ønsker, muligheder, vejret og lignende vil spille ind. Du skal derfor tilmelde dig en overordnet workshop hjemmefra, og den endelige tilrettelæggelse af workshoppen vil så blive tilpasset forholdene.
Pukkel-offpiste workshoppen er for den erfarne skiløber, der kan køre på sorte pister med parallelle ski i fuld kontrol og god hastighed. Du skal desuden have prøvet at stå lidt offpiste. Det er ikke et krav, at du har instruktør niveau eller er i gang med instruktøruddannelsen. Det der er vigtige er, at du har en del uger på ski og er frisk på nye udfordringer.

Transport

Vælg mellem Kør-selv eller med fly.
Afrejse lørdag d. 24. marts 2018 kl. 18.15 med Danish Air Transport (DAT) til Chambery med ankomst kl. 20.20, og hjemrejse lørdag den 31. marts. Der er flyafgang fra Chambery kl. 21.20 med ankomst CPH kl. 23.35. Den forventede køretid er ca. 1½ time.

For kør selv kan man forvente at få sine værelser i løbet af eftermiddagen f.eks. kl. 15.
Vi skal være ude af værelserne både fredag og lørdag kl. 10 og med afrejse til lufthaven fra hotellet kl. 16.30-17.00. Det er derfor muligt at løbe på ski en stor del af fredagen eller lørdagen.

Pris:

Priser hotel Les Ancoliers inkl. halvpension Grundpris pr. person DKK Opredningsrabat barn 5-10 år DKK Opredningsrabat Barn 11-14
år DKK
Dbl.vær v/2 pers – max. 3 pers 7.700 N/A N/A
Familievær – max. 4 pers 7.300 2.000 1.400

Liftkort "De tre dale" 6 eller 7 dage Liftkort tillæg pr. person DKK
De tre dale 6 dage inkluderet
De tre dale 7 dage 250
De tre dale 7 dage 5-13 år 150

Transporttillæg Fly Fly u. skibagage pr. person DKK Fly m. skibagage pr. person DKK
Fly og transfer 2.600 2.900

Inkluderet i prisen:

  • Ophold
  • Liftkort De tre dale, søndag til fredag
  • Instruktion (alpin skiløb)
  • Temadag
  • Halvpension
  • Afterski, 1 drik pr. aften

Uden for grundprisen:

  • Transport
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Liftkort, lørdage
  • Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser (UDSOLGT):

Tilmeldingsstart: Mandag 2. oktober kl. 19
Tilmeldingsfrist: Bindende tilmelding inden 15. januar 2017. Turen er baseret på 60 deltagere. Tilmelding er efter ”først til mølle” princippet.
Tilmelding: Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Du vil senere blive opkrævet depositum på 2.000 kr. når vi har fordelt medlemmerne på de to hotellerherunder grupper der rejser sammen. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail. Senere vil du modtage et link til trin 2 tilmelding med bl.a. mulighed for valg af tilkøb (transport med bus eller fly/ ekstra liftkortsdage).
Tilmeldingslink: https://medlem.hareski.dk/event/details/i338
Restbetaling: Restbetaling opkræves 2-6 uger før afrejse via faktura. Denne foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode (betalingskort via
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring.

Kontaktperson:

Turleder: Susanne Nielsen
Email: paasketuren@hareski.dk
Mobil: 29 49 89 61

Skiskolechef: Alex Lind-Hansen

Yderligere information:

Leje af skiudstyr (20% billigere end i Tignes) 6 dage pr. person 7 dage pr. person
Voksen Ski/Støvler Economy DKK 680 DKK 770
Voksen Ski Economy DKK 420 DKK 465
Voksen Ski/Støvler Evolution DKK 830 DKK 920
Voksen Ski Evolution DKK 545 DKK 610
Voksen Ski/Støvler Sensation DKK 980 DKK 1.065
Voksen Ski Sensation DKK 695 DKK 760
Voksen Ski Excellence DKK 820 DKK 900
Barn øvet u/12 Ski/Støvler Champion DKK 600 DKK 645
Barn øvet u/12 Ski Champion DKK 420 DKK 465
Voksen hjelm DKK 150 DKK 155
Barn u/12 hjelm DKK 120 DKK 125

Medlemskab:

Deltagelse på turen kræver medlemskab af Skiklubben Hareskov

Forsikring:

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.Da der er begrænsninger på Idrætsrejseforsikringen anbefaler klubben yderligere at man supplerer med rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring

Teknisk arrangør

Teknisk arrangør er Nortlander, medlem af rejsegarantifonden, reg.nr. 1354. Klubbens turbestemmelser og Nortlanders rejsebetingelser er gældende. Turen er lavet i tæt samarbejde med instruktørerne Alex Lind-Hansen og Michael Tandrup

Forbehold

Der skal minimum være 40 deltagere for, at turen gennemføres.
Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Forklaring på skiniveau

Kategori: Rettesnor for indplacering:
Begynder For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Der er ikke garanteret begynderundervisning på denne tur.
Letøvet For dem der kan køre ned af blå bakker (1-2 ugers erfaring).
.Øvet For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Ovenstående er kun vejledende. Det er meget individuelt, hvornår man er på et givent færdighedsniveau. Er du i tvivl så ring og tal med turarrangøren.

Destination/ lokation

Tignes, Frankrig, Frankrig

Skiområdet i Tignes og Val d’Isere hedder populært L’Espace Killy, og er Europas skimekka med sine 300 km. pister fordelt på 22 grønne, 61 blå og 46 røde- og sorte pister. Tignes ligger 2100 meter... Læs mere her


Profile photo of Susanne Nielsen Kontaktperson
Susanne Nielsen

Sponsorer