Sæsonens skiture

Næsten alle sæsonens klubture vil blive lagt op inden skolestart, uge 7 turene dog inden 1. august med angivelse af hvornår de åbner for tilmelding. Der er visse klubture i uge 7, som er meget populære, og disse ture vil i år blive åbnet i en prioritet rækkefølge med én dags mellemrum, indtil alle uge 7 ture er åbne. Øvrige ture uden for uge 7 vil blive lagt op med angivelse af dato, for hvornår de bliver åbnet, så hold øje med disse.

Man tilmelder sig i 2 forløb, først trin med valg af familiemedlemmer og betaling af depositum, og herefter trin 2 med valg af deltagertype/pris og bestilling af tilvalg.

Planlagte skiture

Herunder er planlagte skiture for indeværende og kommende sæson. På hver tur vil der være et link over til vores tilmeldingssystem, enten direkte til den enkelte tur eller til den samlede oversigt over arrangementer, hvor man kan finde alle arrangementer http://medlem.hareski.dk/event

Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Uge 23 – Stelvio i Italien – Træningstur med Alpint Kraftcenter Danmark

   

Sammen med Alpint Kraftcenter Danmark afholder vi en træningstur for klubløbere i uge 23, som giver mulighed for at træne med det danske U16 og Junior-FIS landshold. Turen går til Passo Stelvio i Italien og retter sig mod klubløbere, der ønsker intensiv træning med fokus på portløb og teknik. Turen giver mulighed for, at løberne kan tage af sted på egen hånd, og derfor er det et krav, at løberne kan tage vare på sig selv. Unge under 12 år skal ledsages af en forælder.

Tilmeldte klubløbere vil blive kontaktet af deres klubtræner og/eller turleder Carsten Wexel (crw@hareski.dk) – både omkring forudsætninger for at deltage (løberens modenhed), men også ift. nærmere information omkring afvikling af turen.

Det er muligt at bo sammen med klubløberne og ikke deltage på klubtræningen.

Faktaboks

Målgruppe: Klubløbere der ønsker intensiv træning med fokus på portløb og teknik
Skitræning: Porttræning
Aktiviteter: Fodbold og barmarkstræning
Rejseperiode: 1. til 9. juni 2018 (uge 23)
Transport: kør selv – transport koordineres af turleder
Ophold: Lejlighed

Skiområde og by

Passo Stelvio ligger tæt på Bormio (1225 m) i Italien, hvor der ofte afholdes World Cup løb på en af de nok mest udfordrende downhill baner i verden. Stelvio er velegnet til tekniktræning – der er bakker med forskellig sværhedsgrad, der er ”bølger” til at træne position over hang, og bakkerne er relativt lange. Stelvio gletscheren har 9 lifter med 20 km pister mellem 2760 m – 3450 m.

Indkvartering og forplejning

Vi bor i flere forskellige lejligheder/hytter i Bormio. I hver hytte/lejlighed vil der være en voksen med det overordnede ansvar. Madindkøb bliver planlagt efter folk har tilmeldt sig, og når vi ved, hvor mange der skal med. Forplejning og ansvar bliver koordineret af turleder Carsten Wexel i samarbejde med de forældre, som tager med. For eksempel kan det forventes, at man skal have en nedfrosset aftensmadsret og morgenmad med til én dag til hele holdet. Der er indregnet et madbudget i turudgiften, således at prisen for forplejning deles ud mellem alle deltagere.

Træning, lektielæsning og aktiviteter

Træningen starter tidligt om morgen på Stelvio-passet, hvorfor vi køre fra Bormio kl. 6:00 om morgenen, således at vi er ved liften, når den åbner. Klubtrænerne vil afholde 2 træningspas dagligt – formiddag og eftermiddag. Træningen vil bestå af både teknik og porttræning. Træningen afvikles i et samarbejde mellem klubtrænere, landstræner Jernej Koblar og evt. yderligere professionel assistance ved mange deltagere.
Om eftermiddagen vil teamet køre tilbage til Bormio, hvor der vil være stilletid til lektielæsning indtil aftensmaden. Det forventes at klubløberne arbejder aktivt med skolearbejdet i dette tidsrum og har en frilæsningsbog med, hvis de skulle blive færdig med skolearbejdet. IPad, mobil, elektroniske spil, YouTube osv. ønskes ikke anvendt i dette tidsrum.
Efter aftensmad vil der være aktiviteter så som fodbold, barmarkstræning osv.  Aktiviteterne har både fokus på det sociale og det fysiologiske, med udstrækning, styrke og kondition. Det er derfor vigtigt også at medbringe sportstøj og sko til dette.

Transport

Turen udbydes som kør selv tur.

Afrejse

Vi har lejlighederne fra fredag d. 1. juni

Hjemrejse

Vi har lejlighederne til d. 9. juni

Pris

Deltagelse med klubløbertræning: Kr. 5.100
Deltagelse uden klubløbertræning: Kr. 4.100

Inkluderet i prisen

  • Indkvartering
    • Mad
    • Liftkort
    • Klubtræner

Uden for prisen

  • Transport
    • Landshold- og AKD-træning
    • Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding:

Tilmelding åbnes i april 2018 – Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal.

Tilmeldingslink:

Link for tilmelding med betaling af depositum

Tilmeldingsfrist:

Senest 17. maj 2018

Restbetaling:

Restbetaling foregår ved, at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler, at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt

Turleder: Carsten Wexel
Turmail: crw@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være medlem af  Skiklubben Hareskov.
[tab title=”Forsikring”]Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Forsikring

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til yderligere information om denne på www.hareski.dk samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen, derfor anbefaler klubben at man supplerer med rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Forbehold

Der skal minimum være 30 betalende deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser/

Details

Start:
June 1 @ 15:00
End:
June 9 @ 10:00
Event Categories:
,

Venue

Stelvio

Organizer

Carsten Wexel
Email:
crw@hareski.dk