Sæsonens skiture

Næsten alle sæsonens klubture vil blive lagt op inden skolestart, uge 7 turene dog inden 1. august med angivelse af hvornår de åbner for tilmelding. Der er visse klubture i uge 7, som er meget populære, og disse ture vil i år blive åbnet i en prioritet rækkefølge med én dags mellemrum, indtil alle uge 7 ture er åbne. Øvrige ture uden for uge 7 vil blive lagt op med angivelse af dato, for hvornår de bliver åbnet, så hold øje med disse.

Man tilmelder sig i 2 forløb, først trin med valg af familiemedlemmer og betaling af depositum, og herefter trin 2 med valg af deltagertype/pris og bestilling af tilvalg.

Planlagte skiture

Herunder er planlagte skiture for indeværende og kommende sæson. På hver tur vil der være et link over til vores tilmeldingssystem, enten direkte til den enkelte tur eller til den samlede oversigt over arrangementer, hvor man kan finde alle arrangementer http://medlem.hareski.dk/event

Loading Events

« All Events

Uge 21 – Skiteam Træningstur til Juvass i Kr. himmelfartsferien

   

I Kr. himmelfartsferien har vi en tur til Juvass i Norge og retter sig mod klubløbere, der ønsker intensiv træning med fokus på porttræning. Turen giver mulighed for, at løberne kan tage af sted på egen hånd, og derfor er det et krav, at løberne kan tage vare på sig selv. Unge under 12 år skal ledsages af en forælder. Turen er tiltænkt klubløber uden voksen

Tilmeldte klubløbere vil blive kontaktet af deres klubtræner og/eller turleder – både omkring forudsætninger for at deltage (løberens modenhed), men også ift. nærmere information omkring afvikling af turen.

Faktaboks

Målgruppe: Skiteamets ture retter sig mod børn og unge der elsker at stå på ski og har lyst til at dyrke skiløb som en decideret sportsgren. Turen er målrettet klubløber uden forældre.
Skitræning: På skiteamet træner vi frem for alt alsidighed. Vi tror på at læring fra tekniktræning på pisten, sjov i offpisten og funparken alt sammen er med til at gøre os til bedre portbane-løbere. Vi har ofte en 50/50 fordeling mellem portbane- og alsidighedstræning. Denne tur vil have fokus på porttræning.
Aktiviteter: Ud over at vi har heldagstræning på skiteamet (undervisning både formiddag og eftermiddag), så har vi ofte barmarkstræning/social leg og i skoleugerne har vi altid lektielæsning. Selvom dagene er lange finder vi altid plads til hygge.
Rejseperiode: 20. – 24 maj (vi forsøger at få hytten fra 19 maj aften)
Transport: Transport foregår i egne biler. Vi hjælper til med at koordinere kørsel, så der kommer flest mulig klubløber med. Aftale om betaling for kørsel sker med chaufføren, men klubben anbefaler en pris på kr. 700 pr. vej til chaufføren.
Rejsemål: Galdhøpiggen, Norge
Ophold: Hytte med plads til 10 personer

 

 

Skiområde

Galdhøpiggen sommer Skicenter (også kaldet Juvass). Skicentret ligger på Vesljuvbreen og er Norges højeste skisportssted og har en 1.400 m T-lift. Gletsjeren er omkring 1400 × 1000 m, og anlægget har en højdeforskel på 350 meter.

Træning, lektielæsning og aktiviteter

Vi kører tidligt fra hytten, så vi kan således starte træningen på Galdhøpiggen fra morgenstunden. Klubtræneren vil afholde 2 træningspas dagligt – formiddag og eftermiddag. Træningen vil bestå af teknik og porttræning.

Om eftermiddagen vil teamet køre tilbage til hytten, hvor der vil være stilletid til lektielæsning indtil aftensmaden. Selvom det er ferie, forventes at klubløberne arbejder aktivt med skolearbejdet i dette tidsrum og har en frilæsningsbog med, hvis de skulle blive færdig med skolearbejdet. IPad, mobil, elektroniske spil, YouTube osv. ønskes ikke anvendt i dette tidsrum.

Efter aftensmad vil der være aktiviteter så som fodbold, barmarkstræning osv. Aktiviteterne har både fokus på det sociale og det fysiologiske, med udstrækning, styrke og kondition. Det er derfor vigtigt også at medbringe sportstøj og sko til dette.

Indkvartering og mad

Vi bor i en hytte nede i Bøverdalen. Der der plads til 10 personer i hytten. Madindkøb bliver planlagt efter folk har tilmeldt sig, og når vi ved, hvor mange der skal med. Forplejning og ansvar bliver koordineret af turleder Carsten Wexel i samarbejde med de forældre, som tager med. Der er ikke indregnet et madbudget i turudgiften, omkostningen til forplejning fordeles efterfølgende ud mellem alle deltagere.

Transportform:

Turen er plansat til tirsdag d. 19 og træningen begynder d. 20 og afsluttes d. 24. Maj Når vi kender antal tilmeldte, vil der blive koordineret transport.

 

Pris

Beskrivelse Pris
Turpris kr. 1.650*
Skiteam træning Kr. 600

*prisen afhænger af deltagerantallet. Er baseret på 10 tilmeldte medlemmer.Det er obligatorisk for børn/juniorer at deltage i skitræningen og de kører aldrig alene rundt i terrænet, men sammen med en træner/voksen. Undtagelse herfor er store søskende som deltager på turen af familiemæssige hensyn, eller helt små søskende som endnu ikke er klar til skitræning.

 

Tilkøb Liftkort

Liftkort Pris
Racer liftkort kr. 1.100.

 Liftkort pris er baseret på 2019 priser – der kan komme en opkrævning efterfølgende på turen. 

 

Inkluderet i turprisen

  • Ophold
  • Liftkort
  • Træning

 

Uden for prisen

  • Ski- og støvleleje
  • Transport

 

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmeldingsstart: 4. Juli 2019
Tilmelding: Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal.
Tilmeldingslink: https://medlem.hareski.dk/event/details/i594
Tilmeldingsfrist: Senest 1. april 2020
Restbetaling: Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/
Kontakt: Turleder Tine Pilgaard og Carsten Wexel
E-mail: tip@hareski.dk eller crw@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring

Vi anbefaler at du selv tegner rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring. Husk at tjekke at din rejseforsikring også dækker skiløb.

Teknisk arrangør

Skiklubben arrangerer selv.

Forbehold

Hvis turlederen vurderer at der er for få deltagere, kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring

Details

Start:
20. May 2020
End:
24. May 2020
Event Categories:
,