Sæsonens skiture

Næsten alle sæsonens klubture vil blive lagt op inden skolestart, uge 7 turene dog inden 1. august med angivelse af hvornår de åbner for tilmelding. Der er visse klubture i uge 7, som er meget populære, og disse ture vil i år blive åbnet i en prioritet rækkefølge med én dags mellemrum, indtil alle uge 7 ture er åbne. Øvrige ture uden for uge 7 vil blive lagt op med angivelse af dato, for hvornår de bliver åbnet, så hold øje med disse.

Man tilmelder sig i 2 forløb, først trin med valg af familiemedlemmer og betaling af depositum, og herefter trin 2 med valg af deltagertype/pris og bestilling af tilvalg.

Planlagte skiture

Herunder er planlagte skiture for indeværende og kommende sæson. På hver tur vil der være et link over til vores tilmeldingssystem, enten direkte til den enkelte tur eller til den samlede oversigt over arrangementer, hvor man kan finde alle arrangementer http://medlem.hareski.dk/event

Loading Events

« All Events

Uge 2 – Kronplatz med intensiv skitræning og oplevelser

   

Uge 2 – Kronplatz i Italien – med intensiv undervisning.

For dig der vil have meget skiløb, meget undervisning og socialt samvær om aftenen. Dette er ikke turen, hvis man vil være alene – hverken om dagen eller aftenen.

Vi får ca. 22 timers skiløb med undervisning / opgaver / temaer, hvor fokus ligger på udvikling af den enkeltes skiløb og skiglæde. Vi tager udgangspunkt i den enkelte. Jo bedre man mestrer skiløbet – jo sjovere er det. Når der ikke er undervisning finder man sammen med andre deltagere og får en masse gode ture sammen.

Uge 2 er valgt, fordi der er få mennesker og dermed god plads på pisterne og ingen liftkøer.

Faktaboks

Målgruppe: Turen er for voksne (18+) deltagere, der er minimum øvede og kan komme ned ad røde pister. Tal evt. med Børge eller Flemming, hvis du er i tvivl.
Skitræning: Undervisning i minimum 22 timer. Fokus er at nyde skiløbet og forbedre sin egenfærdighed.
Aktiviteter: Ski og hvad vi måtte finde på i ugens løb.
Rejseperiode: Fredag d. 4 januar 2019 ca. 18.30 – søndag d. 13 januar 2019 ca. 13.00
Transport: Hvilebus.
Afrejsested: Parkeringspladsen i nærheden af Jægersborg Station.
Ophold: Hotel med halvpension

Hotellet

Hotel Monte Paraccia og Garni de Munt ligger i den lille by San Vigilio. De er familieejede og drevet af familien.

Det fortælles af klubmedlemmer, som har besøgt stedet, at vores værter Karin og Alex er super hjælpsomme og imødekommende.

Morgenmaden (stor buffe) serveres både på Hotel Monte Paraccia og Garni de Munt.

Aftensmaden serveres på Hotel Monte Paraccia for alle.

Indkvarteringen bliver i dobbelt- eller flersengsværelser med bad, toilet og TV. Der er forskel på værelsernes størrelse og indretning. Og hotellet har forskellig pris på de forskellige værelser. Men vi har valgt, at holde en fast pris for alle. Der hvor 2 værelser er forskellige, men får samme antal beboere, trækker vi lod om værelserne. Man får ikke noget dårligt værelse, men kan være heldig at få et lidt bedre. Og da det ikke er værelserne men skiløb og samvær med hinanden der er vigtigt, så betyder værelserne heller ikke så meget.

På Hotel Monte Paraccia er der Wellness afdeling med sauna inkl. i prisen. Boblebad og solarium koster ekstra.

Hotel og Garni ligger ca. 1200 meter fra liften. Der kører skibus ca. 50 meter fra Hotel og Garni.

Skiområdet

Skiområdet Kronplatz er på et bjerg, hvor mange af lifterne mødes på toppen. Der er ca. 120 pistekilometre i alle sværhedsgrader, bl.a. 2 sorte på hver 5 km og en 7 km lang rød piste.

Pris kr. 8.500,00

Inkluderet i prisen

  • Indkvartering Hotel Monte Paraccia og Garni Pe de Munt
  • Halvpension
  • Liftkort til 7 dage (søndag til lørdag)
  • Skatter og afgifter
  • Transport

Uden for prisen

  • Frokost
  • Drikkevarer til aftensmaden
  • Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmelding:

Tilmelding er åben – Du tilmelder dig via vores nye medlemsportal. Her vil du blive opkrævet depositum på 2.000 kr.- betalt med VISA/Dankort eller Mobile Pay onlineløsning. Du modtager herefter en bekræftelse med e-mail. Senere vil du modtage et link til restbetalingen.

Tilmeldingslink:

Link for tilmelding med betaling af depositum

Tilmeldingsfrist:

Af hensyn til turens økonomi, skal vi være 45 på turen i alt. Da vi ikke kan holde værelserne på hotellet uden at betale er tilmeldingsfristen kort – senest den 7 september 2018.

Restbetaling:

Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode (betalingskort via bank).

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler, at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/

Kontakt turledere:

Børge Tofte-Jensen – 29 25 99 07

Flemming Steenvinkel – 27 58 43 68

Turmail: kronplatz-uge2@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man være medlem af  Skiklubben Hareskov.
[tab title=”Forsikring”]Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk/forsikring/ samt via www.idraettensforsikringer.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen. I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Forbehold

Der skal være 45 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/turbestemmelser/

Details

Start:
5. January 2019 @ 15:00
End:
13. January 2019 @ 15:00
Event Category:

Organizer

Flemming Steenvinkel
Phone:
27 58 43 68
Email:
fs@hareski.dk
Website:
https://medlem.hareski.dk/event/details/i445