Sæsonens skiture

Næsten alle sæsonens klubture vil blive lagt op inden skolestart, uge 7 turene dog inden 1. august med angivelse af hvornår de åbner for tilmelding. Der er visse klubture i uge 7, som er meget populære, og disse ture vil i år blive åbnet i en prioritet rækkefølge med én dags mellemrum, indtil alle uge 7 ture er åbne. Øvrige ture uden for uge 7 vil blive lagt op med angivelse af dato, for hvornår de bliver åbnet, så hold øje med disse.

Man tilmelder sig i 2 forløb, først trin med valg af familiemedlemmer og betaling af depositum, og herefter trin 2 med valg af deltagertype/pris og bestilling af tilvalg.

Planlagte skiture

Herunder er planlagte skiture for indeværende og kommende sæson. På hver tur vil der være et link over til vores tilmeldingssystem, enten direkte til den enkelte tur eller til den samlede oversigt over arrangementer, hvor man kan finde alle arrangementer http://medlem.hareski.dk/event

Loading Events

« All Events

  • This event has passed.

Uge 16 – Påsketur til Tignes – Frankrig – Stor familietur

   

Klubbens store familie- og medlemstur i påsken for alle med en smule erfaring på pisten. Vi anbefaler at børnene er mindst omkring 8 år og med et par skiture bag sig. Området er et af de bedste i alperne, og vi har liftkort til både Tignes og Val’disere

Der er klubundervisning til alle, og lige som tidligere år, har vi en uddanner fra DDS med, så der er mulighed for at blive udfordret i pukler og offpiste.

Skiområdet:

Skiområdet omkring Tignes og Val d’Isère betragtes som noget af verdens bedste. I dette område kaldet Espace Killy, findes over 300 km perfekt tilrettelagt skiløb forbundet af et af verdens mest moderne liftsystemer. Centrum for området er Tignes Val Claret hvor vi skal bo. Påsken er det absolut bedste tidspunkt at besøge området, da solen ofte står højt på en skyfri blå himmel.

Indkvartering og forplejning:

Vi har valgt at booke et helt hotel, så vi har råderet over både restaurant, bar og øvrige områder. Hotellet har flest dobbeltværelser, nogle med balkon og mulighed for en opredning samt enkelte familieværelser. Maden på hotellet er suveræn og beliggenheden er perfekt, lige op til pister og lifter.

Halvpension

Opholdet på Hotel Curling er med halvpension, så når vi er færdige med vores traditionelle after-ski, står personalet klar med aftensmad.

Instruktion og aktiviteter som er inkluderet:

Der er inkluderet undervisning på niveauerne letøvet, øvet, erfaren og ekspert. Undervisningen tager udgangspunkt i den coachende tilgang, hvor motivation, højt humør og den rette indstilling giver en stejl indlæringskurve. Vi fremsender spørgeskema ved tilmelding, hvor der bliver spurgt ind til ski niveau og fokusområder. Undervisningen krydres ydermere med en temadag (race, pukkel, port, park, teknik) samt mulighed for at tilkøbe sig ekstra undervisning i offpisten (DDS uddanner)

Pukkel-offpiste (tilvalg) er for den erfarne skiløber, der kan køre på pisten med parallelle ski i fuld kontrol og god hastighed. Du behøver ikke, at have kørt i offpisten tidligere, da vi vil tilbyde undervisning til både den uøvede og den meget erfarne. Vi kan leje både brede ski (hvis ønskes) samt obligatorisk rygsæk på destinationen hvis du ikke selv har en med.

Der er mulighed for 7 hele skidage

Transport

Afrejse:

Kør-selv eller med fly: 13-04-2019 fra Kastrup kl. 18.15 – Chambery kl. 20.20

Hjemkomst:

Kør-selv eller med fly: 20-04-2019 fra Chambery kl. 21.20 – Kastrup kl. 23.35

Transportform:

Transfertiden mellem Chambery og Tignes er ca. 2,5 timer.

Pris:

 

Priser Hotel Curling inkl. halvpension Grundpris pr. person DKK
Dbl.vær v/2 pers – max. 3 pers 8.100
Syd-balkon vær v/2 pers max. 3 pers 8.300
Familievær – max. 4 pers 8.100

 

Opredningsrabatter Pris i DKK
Opredningsrabat Barn 5-11 år 2000
Opredningsrabat Barn 12-17 år 1400
Opredningsrabat Voksen 18+ 700

 

Liftkort Espace Killy 6 eller 7 dage  Liftkort tillæg pr. person DKK
Espace Killy 6 dage  inkluderet
Espace Killy 7 dage  300
Espace Killy 7 dage 5-13 år  200

 

Transporttillæg Fly Pris i DKK
Fly og transfer u. skibagage pr. person 2400
Fly og transfer m. skibagage pr. person 2800

Inkluderet i prisen:

  • Ophold
  • Liftkort Tignes, søndag til fredag
  • Instruktion (alpin skiløb)
  • Temadag
  • Halvpension
  • Afterski, 1 drik pr. aften

Uden for grundprisen:

  • Transport
  • Frokost
  • Drikkevarer
  • Liftkort, lørdage
  • Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser:

Tilmeldingsfrist:  Tilmeldingsfrist fredag 22. februar.
Tilmelding:  Tilmelding foregår på vores medlemsportal via nedenstående link, hvor man betaler depositum på kr. 2.000 med betalingskort. Man skal logge ind med personlig e-mail som brugernavn og benytte kode der er udsendt pr. mail. Tilmelding er efter ”først til mølle” princippet.
Tilmeldingslink: https://medlem.hareski.dk/event/details/i472
Restbetaling: Restbetaling opkræves 2-6 uger før afrejse
Afbestilling:  Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring.

Kontaktperson:

Turleder: Susanne Nielsen

Email: Paasketuren@hareski.dk

Mobil: 29 49 89 61

Skiskolechef: Alex Lind-Hansen

Yderligere information:

Leje af skiudstyr (20% billigere end i Tignes) 6 dage pr. person 7 dage pr. person
Voksen Ski/Støvler Bronze DKK 692  DKK 785
Voksen Ski Bronze DKK 430  DKK 472
Voksen Ski/Støvler Sølv DKK 848 DKK 939
Voksen Ski Sølv DKK 557  DKK 624
Voksen Ski/Støvler Guld DKK 999 DKK 1.084
Voksen Ski Guld DKK 709 DKK 775
Voksen Ski/Støvler Platin DKK 1.126 DKK 1.237
Voksen Ski Platin DKK 836 DKK 921
Voksen Hjelm DKK 159 DKK 182
Barn øvet u/12 Ski/Støvler DKK 612 DKK 660
Barn øvet u/12 Ski DKK 430 DKK 472
Barn u/12 hjelm DKK 136 DKK 143

Medlemskab

Deltagelse på turen kræver medlemskab af Skiklubben Hareskov [/tab]

Forsikring

Via DIF og DGI er der tegnet en Idrætsskadeforsikring, og der henviser til ydereligere information om denne på www.hareski.dk. Forsikringen omfatter ikke afbestilling, og der er begrænsninger på rejseforsikringen.

I øvrigt anbefaler klubben at man tegner eventuelle rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring.

Da der er begrænsninger på Idrætsrejseforsikringen anbefaler klubben yderligere at man supplerer med rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring

Teknisk arrangør

Teknisk arrangør er Nortlander, medlem af rejsegarantifonden, reg.nr. 1354

Klubbens turbestemmelser og Nortlanders rejsebetingelser er gældende.

Turen er lavet i tæt samarbejde med instruktørerne Alex Lind-Hansen og Michael Tandrup

Forbehold

Der skal minimum være 40 deltagere for, at turen gennemføres. Vi har ca. 80 pladser.

Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk

Forklaring på skiniveau

Kategori Rettesnor for indplacering:
Begynder For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring). Der er ikke garanteret begynderundervisning på denne tur.
Letøvet For dem der kan køre ned af blå bakker (1-2 ugers erfaring).
.Øvet For dem der kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring).
Erfaren For dem der behersker det meste og kører røde og sorte pister (mere end 8 ugers erfaring)
Ekspert For dem der behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning.

Ovenstående er kun vejledende. Det er meget individuelt, hvornår man er på et givent færdighedsniveau. Er du i tvivl så ring og tal med turarrangøren.

Details

Start:
April 13 @ 18:15
End:
April 20 @ 23:35
Event Category:

Venue

Tignes
Curling B Rue du Val Claret
Tignes, 73320 France

Organizer

Susanne Nielsen
Phone:
29498961
Email:
nytaarsturen@hareski.dk