Sæsonens skiture

Næsten alle sæsonens klubture vil blive lagt op inden skolestart, uge 7 turene dog inden 1. august med angivelse af hvornår de åbner for tilmelding. Der er visse klubture i uge 7, som er meget populære, og disse ture vil i år blive åbnet i en prioritet rækkefølge med én dags mellemrum, indtil alle uge 7 ture er åbne. Øvrige ture uden for uge 7 vil blive lagt op med angivelse af dato, for hvornår de bliver åbnet, så hold øje med disse.

Man tilmelder sig i 2 forløb, først trin med valg af familiemedlemmer og betaling af depositum, og herefter trin 2 med valg af deltagertype/pris og bestilling af tilvalg.

Planlagte skiture

Herunder er planlagte skiture for indeværende og kommende sæson. På hver tur vil der være et link over til vores tilmeldingssystem, enten direkte til den enkelte tur eller til den samlede oversigt over arrangementer, hvor man kan finde alle arrangementer http://medlem.hareski.dk/event

Loading Events

« All Events

Uge 11 – Skiteam og Alpint Kraftcenter Danmark træningstur

   

Sammen med Alpint Kraftcenter Danmark afholder vi en træningstur for klubløbere og AKD U14/U16 i uge 11. Turen går til Trysil og retter sig mod klubløbere, der ønsker intensiv træning med fokus på portløb og teknik, samt pukkel eller pudder afhængig af sneforhold . Turen giver mulighed for, at løberne kan tage af sted på egen hånd, og derfor er det et krav, at løberne kan tage vare på sig selv. Unge under 12 år skal ledsages af en forælder.

Tilmeldte klubløbere vil blive kontaktet af deres klubtræner og/eller turleder Tine Pilgaard – både omkring forudsætninger for at deltage (løberens modenhed), men også ift. nærmere information omkring afvikling af turen.

Det er muligt for AKD løber at bo sammen med klubløberne og ikke deltage på klubtræningen, men deltage på AKD træning hvis du har en AKD pakke.

Faktaboks

Målgruppe: Skiteamets ture retter sig mod børn og unge der elsker at stå på ski og har lyst til at dyrke skiløb som en decideret sportsgren.
Skitræning: På skiteamet træner vi frem for alt alsidighed. Vi tror på at læring fra tekniktræning på pisten, sjov i offpisten og funparken alt sammen er med til at gøre os til bedre portbane-løbere. Vi har ofte en 50/50 fordeling mellem portbane- og alsidighedstræning.
Aktiviteter: For det meste har vi heldagstræning, dvs. Undervisning både formiddag og eftermiddag. Ofte har vi barmarkstræning og socialt samvær efter skitræning og i skoleuger har vi altid lektielæsning. Selvom dagene er lange finder vi altid plads til hygge.
Rejseperiode: 8 – 15 marts 2020
Transport: Transport foregår i egne biler. Vi hjælper til med at koordinere kørsel, så der kommer flest mulig klubløber med. Aftale om betaling for kørsel sker med chaufføren, men klubben anbefaler en pris på kr. 500 pr. vej til chaufføren.
Ophold: Hytte Alpingrenda https://www.skistar.com/da/online-booking/ophold/trysil/turistsenteret/alpingrenda/

Skiområde og by

Trysilfjellet (1132m) ligger ca. 2,5 times kørsel fra Oslo og er hjemsted for Norges største og bedste skisportssted.
32 lifter og 71km pister binder de tre sider af bjerget sammen.
Skistar samarbejdet sikrer adgang til et dedikeret træningsområde med fokus på porttræning og danner rammen for de perfekte træningsfaciliteter for Skiteamet.

Træning, lektielæsning og aktiviteter

Der vil være heldagsundervisning; en morgentræning, frokost og en eftermiddagstræning. Efter skitræning vil der være stilletid til lektielæsning, hvorefter forventes der at være barmarkstræning. Barmarkstræningen har både fokus på det sociale og det fysiologiske, med udstrækning, styrke og kondition. Det er derfor vigtigt også at medbringe sportstøj og sko til dette.

Indkvartering og mad

Vi kommer til at bo i lækre og hyggelige hytter eller lejligheder ved fjeldet med ski-in/ski-out mulighed.

Forplejningen bliver planlagt efter folk har tilmeldt sig og vi ved hvor mange der skal med. Indkøb til forplejning varetages af turlederen. Madlavning og ansvar for opgaver i hytten bliver koordineret af turlederen, i samarbejde med de forældre som tager med.
Vi beder om forældrenes fulde opbakning til at minde løberne om at de skal deltage i både madlavning og oprydning.
Eventuelt over/underskud for forplejning deles ud mellem alle deltagere og afregnes efterfølgende via medlemsportalen.

Ankomst: Vi forventer hytten er ledig er fra kl. 15.00 den 7. marts 2020

Afrejse: Hytterne skal forlades senest den 14.marts 2020 kl. 10.00. Slutrengøring er inkluderet i prisen, men hytten skal efterlades pæn og ryddelig uden skrald.

Sengelinned, lagen, håndklæder skal selv medbringes.

Transportform

Transport foregår i egne biler. Vi hjælper til med at koordinere kørsel, så der kommer flest mulige børn med. Aftale om betaling for kørsel sker med chaufføren, men klubben anbefaler en pris på kr. 500 pr. vej til chaufføren.

Pris

Beskrivelse Pris
Ophold i lejlighed/hytte, tur administration kr. 2.600*
Skiteam træning Kr. 1.200

*prisen afhænger af deltagerantallet. Er baseret på 32 tilmeldte medlemmer. Det er obligatorisk for børn/juniorer at deltage i skitræningen og de kører aldrig alene rundt i terrænet, men sammen med en træner/voksen. Undtagelse herfor er store søskende som deltager på turen af familiemæssige hensyn, eller helt små søskende som endnu ikke er klar til skitræning.

 

Tilkøb Liftkort

Liftkort Børn 0-6 år Børn 7-15 år Voksne 16 år og ældre
6-8 dage kr. 50. kr.1.250  kr. 1.550

 Hver opmærksom på at du kan anvende All Star sæson liftkort i Trysil, så hvis du har et sådant, behøver du ikke tilvælge liftkort på turen.

Inkluderet i prisen

  • Ophold
  • Klubtræner

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport
  • Landshold og AKD-træning
  • Ski- og støvleleje

Tilmelding og betalingsbetingelser

Tilmeldingsstart: 4. Juli 2019
Tilmelding: Du tilmelder dig via vores medlemsportal.
Tilmeldingslink: https://medlem.hareski.dk/event/details/i592
Tilmeldingsfrist: Senest 03.02.2020
Restbetaling: Restbetaling foregår ved at du modtager en faktura med link til kortbetaling eller FI-kode
Afbestilling: Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb. Dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. Læs mere på http://www.hareski.dk/turbestemmelser/
Kontakt: Turleder Carsten Wexel og Tine Pilgaard
E-mail: crw@hareski.dk og tip@hareski.dk

Yderligere information

Medlemskab

For at deltage på turen skal man melde sig ind i Skiklubben Hareskov eller en anden skiklub under Dansk Skiforbund. Er man ikke medlem af Skiklubben Hareskov kræver det oprettelse af gæstelogin for at kunne tilmelde sig og sin familie, som koster 75 kr. for voksne (18+) og er gratis for juniorer.

Forsikring

Vi anbefaler at du selv tegner rejse- og afbestillingsforsikringer som en udvidelse af egen familie-/indboforsikring. Husk at tjekke at din rejseforsikring også dækker skiløb.

Teknisk arrangør

Skiklubben arrangerer selv.

Forbehold

Hvis turlederen vurderer at der er for få deltagere, kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på www.hareski.dk/forsikring

Details

Start:
8. March 2020
End:
15. March 2020
Event Categories:
,

Venue

Trysil
Norway

Organizer

Tine Pilgaard
Email:
tpi@hareski.dk