Elitepolitik

Elitepolitik for Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov har til sæsonen 2007-2008 introduceret en elitepolitik, der skal give klubben en klar og synlig profil i elitearbejdet. Den nye elitepolitik går på tværs af discipliner og aldersgrupper, og er et resultat af bestyrelsens ønske om at styrke klubbens tilbud til de løbere, der gør sig gældende i nationale eller internationale konkurrencer. Der er opstillet en række overordnede mål for klubbens elitearbejde. Målene er opdelt i præstationsmål, procesmål, økonomiske mål og etiske mål, hvilket skal gøre det lettere for disciplinudvalgene samt den enkelte løber at skabe rammer og planlægge aktiviteter, der fører frem til de ønskede resultater. Klubbens elitearbejde er koordineret med Dansk Skiforbunds og Furesø Kommunes elitearbejde, og det giver den enkelte løber en sikkerhed for en aktiv støtte i karrieren fra ung begynder til voksen mester. For den enkelte løber betyder elitepolitikken nogle konkrete fordele:

  • Økonomisk støtte til elite orienterede idrætsaktiviteter.
  • Rådgivning i forbindelse med planlægning af aktiviteter
  • Rådgivning om træningsprincipper
  • Rådgivning om udstyr
  • Rådgivning om fysiologiske forhold
  • Rådgivning om forhold til sponsorer
  • Hjælp til promovering af løberen i nærområdet samt medier.
  • Hjælp til koordinering med skoler og uddannelsesinstitutioner, samt til søgning af undervisningsstøtte.
  • Etablering af kontakt til skiforbundets landstrænere og koordinering med landshold
  • Etablering og koordinering med skiforbundets aktiviteter og forhold

Læs om: Proces elitepolitik

Læs om: Elitepolitik for Skiklubben Hareskov

Sponsorer