Barmarkstræning / Cross-Fitness

Skiklubben Hareskov har en målsætning om at genetablere Cross-Fitness eller barmarkstræning i den kommende sæson, for at vi kan komme i topform til den kommende skisæson!

Vi efterlyser i den forbindelse en teamleder, der har ansvaret for at finde egnede trænere, herunder kommunikere med disse og deltagerne omkring træning, aflysninger og eventuel afregning, som koordineres med klubbens forretningsfører på 3140 0049

Om at dyrke barmarkstræning eller cross-fitness, som skimotion

Skiløbet er fysisk aktivitet, med en særpræget form for brug af kroppen, hvor tyngdekraften presser dig i knæ, og du især skal bruge dine lårmuskler til at rette dig op igen, samtidig med at du skal bevæge dig fra side til side i svinget.
Du kan godt træne almindelig styrketræning kombineret med f.eks. løb, MTB+ eller inlinerskøjtetræning, men du får også behov for en træning, hvor du springer mere rundt.
Her er barkmarkstræningen eller vores Cross-fitness et godt grundelement i vores forberedelser til skisæsonen.
Når vi træner i f.eks. skoven laver vi løb og hop på stierne eller benytter bakkerne, træstammer, træstubbe eller andre forhindringer til løbe omkring eller hoppe over, gerne kombineret med forskellige øvelser, der styrker dine lår og stabilisere kroppen ud fra en skimæssigt korrekt position. Alt dette for at forberede kroppen og især benene til udfordringer på piste

Målgruppe

Vi ønsker at oprette hold for både børn, unge og voksne, med træning på samme tid.

Dato og tid

Vi vil tilstræbe barmarkstræning i weekenden enten lørdag eftermiddag 14-15 elller søndag formiddag 11-12. Information kommer når vi har indgået aftaler med teamleder og trænere.

Sted

Typisk med udgangspunkt fra Hareskov skole, men andre muligheder er åben, da vi ikke er afhængig af omklædningsfaciliteter. Information kommer når vi har indgået aftaler med teamleder og trænere.

Træneren

Vores trænere har typisk en uddannelse som fitnessinstruktører, hvor de f.eks. er personlig træner, eller underviser hold, men kan også have en anden idrætsuddannelse.

Vi efterlyser i den forbindelse frivillige trænere, som dog kan få skattefrie godtgørelser i henhold til Skats regler. Alternativt en træner som kan afregne via regning.