Alkohol- og rygepolitik

Alkohol- og rygepolitik i Skiklubben Hareskov

Debatten omkring alkoholindtagelse og foreningsliv kan vække mange følelser hos alle parter i en forening med børne- og ungdomsarbejde. På dette område er det nogle gange det nemmeste at undlade at give holdninger til kende. Sådanne drøftelser kan give uenighed og synliggøre de forskelligheder og holdninger, som oftest er kendetegnet blandt mange mennesker af forskellige alder og køn i en forening. Det bliver problemet imidlertid ikke mindre af, og derfor har vi i bestyrelsen valgt at have/vise en klar holdning på dette område. Holdningen udmøntes gennem nedenstående to regler:

  • Det er tilladt, for personer der mindst er fyldt 16 år, at drikke alkohol i klublokalet, på ture samt til klubbens arrangementer. Såfremt der er børn og unge under 16 år tilstede, skal indtagelsen ske under skyldig hensyntagen til disse. Rygning er først tilladt når man er fyldt 18 år, jævnfør stramning af loven.
  • Det er ikke tilladt at drikke alkohol eller ryge i forbindelse med konkurrencer eller anden sportslig aktivitet.

Baggrunden for vores bestemmelser er i lighed med sundhedsstyrelsen og folketinget, se følgende:

En aldersgrænse på 16 år hører sammen med, at det er det tidspunkt, hvor de fleste unge forlader folkeskolen og dermed overgår fra børneliv til ungdomsliv. Det er vigtigt, at der bliver trukket en skarpere grænse mellem børnekultur og ungdomskultur. Børneårene skal gøres fri for rusmidler, uanset om det er øl, vin, spiritus eller cigaretter. Når de unge bliver 16 år, forventes de i højere grad at kunne tage vare på sig selv.

Følgende lov er trådt i kraft den 1. april 2004 med stramning i 2008.

§ 1. Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 18 år. Stk. 2. Ved tobaksvarer forstås:

  1. Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, helt eller delvist, er fremstillet af tobak.
  2. Varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning.

§ 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholprocent volume på 1,2 eller derover må ikke sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Links til yderligere information:

http://www.folketinget.dk/Samling/20031/redegoerelse/R6.htm
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/tobak/lovgivning
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121328

August 2015.

Bestyrelsen i Skiklubben Hareskov

Add a comment

You must be logged in to comment.

Sponsorer